Meningen med livet
SPONSORERET indhold

Hvad er meningen med livet? Måske dette 30-dages åndelige træningsprogram kan give dig svaret

Går du også somme tider og spekulerer på, hvad meningen med det hele egentlig er? Hvis ja, så er du ikke alene.

Af: Sara Wilkins og Amalie Holm Foto: getty
07. feb. 2017 | Livsstil | ALT.dk

På ALT.dk bringer vi i disse dage et større tema om livets mening – og mangel på samme – hvor vi blandt andet følger 'Steffens jagt på meningen med livet', der er et videoprojekt i tre kapitler, hvor den 33-årige marketingdirektør opsøger en præst, en mand uden ben, en læge og flere andre, for at få deres bud på, hvad svaret på det største af alle spørgsmål egentlig er.

I første kapitel møder Steffen Hedebrandt præsten Thomas Øhrstrøm Willer, der arbejder i en lille frikirke på Nørrebro i København.

Se hvordan det gik, da de to mødte hinanden en mørk aften i januar måned lige her: Steffens jagt på meningen med livet, kapitel 1

Præsten råder blandt andet Steffen til at give sig ikast med et 30 dages åndeligt fitnessprogram. Det program vil vi gerne dele med jer læsere, for som tal fra Psykiatrifonden viser, er Steffen langt fra den eneste dansker, der i perioder føler tomhed eller utilfredshed med livet.

Prøv det åndelige træningsprogram her:

Dag 1 Download Sacred Space og brug fem minutter på dagens meditation.

Dag 2 Fem minutters meditation på Saced Space.

Dag 3 Læs kapitel 2 i "Gud for skeptikere" af Timothy Keller.

Dag 4 10 minutters samtale med præst via Skype (hvis du ikke kender en præst, er du velkommen til at maile Thomas Øhrstrøm Willer på: thomas@re-gen.dk, så han kan sætte dig i kontakt med en).

Dag 5 Læs kapitel 3 i "Gud for skeptikere".

Dag 6 Fem minutters meditation på Sacred Space.

Dag 7 Hvile.

Dag 8 Gør en god gerning uden bagtanke.

Dag 9 Fem minutters meditation med Sacred Space.

Dag 10 Selvom det virker unaturligt, så formuler højt din egen bøn til Gud.

Dag 11 Samtale med præst på Skype.

I løbet af den næste uge skal du besøge en kirke og være med til en gudstjeneste

Dag 12 Læs kapitel 11 i "Gud for skeptikere"

Dag 13 Fem minutters meditation på Sacred Space.

Dag 14 Hvile.

Dag 15 Giv 150 kr. til et godt formål.

Dag 16 Fem minutters meditation med Sacred Space.

Dag 17 Læs kapitel 12 i "Gud for skeptikere".

Dag 18 Bed bønner for nogle af dine nærmeste og formuler dem højt.

Dag 19 Samtale med præst på Skype.

Dag 20 Fem minutters meditation på Sacred Space.

Dag 21 Hvile.

Dag 22 Skriv en opmuntrende besked til en af dine venner, som har det svært for tiden.

Dag 23 Fem minutters meditation med Sacred Space.

Dag 24 Læs kapitel 13 i Gud for skeptikere.

Dag 25 Vær stille, lyt til Gud, skriv de tanker ned som kommer til dig.

Dag 26 Samtale med præst på skype.

Dag 27 Fem minutters meditation på Sacred Space.

Dag 28 Hvile.

Dag 29 Del med en ven hvordan din åndelige bootcamp har været, og hvad den har gjort ved dig.

Dag 30 Afsluttende samtale med præst face to face.

 

Du kan følge Thomas Øhrstrøm Willers Facebook-gruppe "Hjertetanker" her.

 

LÆS OGSÅ: Klumme: "Nogle ser på mig og tænker ham der, han har styr på tingene. De skulle bare vide."

LÆS OGSÅ: Hjælp Steffen med at finde meningen med livet

LÆS OGSÅ: Kom med ind i det spirituelle fitnesscenter: "Vi starter med at lave solstrålen"