Hvordan (og hvor længe) skal man sørge?
SPONSORERET indhold

Hvordan (og hvor længe) skal man sørge?

Hvor hurtigt "må" man finde en ny kæreste, hvis man mister sin livsledsager? Hvor hurtigt er for hurtigt?

Af:: Tina Nikolaisen Foto: ALT for damerne
26. feb. 2014 | Livsstil | ALT for damerne

I maj sidste år faldt jeg over en trist statusopdatering på Facebook. Erik, som er far til to teenagebørn, som mine børn har gået i børnehave med, havde mistet sin kone, Maj. Hun havde tabt kampen mod kræften.

Jeg anede ikke, at hun havde været syg, og var dybt berørt over familiens afsked og billedet af flaget på halv i haven. Præcis en måned senere så jeg en ny statusopdatering fra Erik. Den lød sådan her: I et forhold med Cathrine. Jeg erkender blankt, at jeg var overrasket. Hvordan kunne han en måned efter sin kones død annoncere for hele verden, at han havde fundet en ny?

"Og hvad med børnene? Det var kun en måned siden, at de havde mistet deres mor."

 Og hvis han virkelig ikke kunne vente med at forelske sig igen, kunne kan så ikke bare holde det for sig selv? Og hvad med børnene? Det var kun en måned siden, at de havde mistet deres mor. Men hvem bestemmer egentlig, hvor længe man skal sørge, og hvornår det er okay at begynde at elske et nyt menneske, når ens ledsager gennem 30 år er gået bort?

Eriks kone, Maj, var alvorligt syg i mere end fire år. Og som du kan læse i det hjerteskærende og meget ærlige interview på side 6, så elskede og ærede han hende til det sidste. Han slap aldrig hendes hånd hverken fysisk eller mentalt. Da han kort efter begravelsen møder sin nye kærlighed, vælger han at proklamere det offentligt, selvom han godt er klar over, at det vil vække forargelse. ”Man kan sagtens sørge og savne, selvom man er i et nyt forhold”, forklarer Erik.

Pointen er, at livet skal leves nu. Det ved Erik bedre end nogen.

LÆS OGSÅ: Tina Nikolaisen - Peter Mogensen er en rigtig mand