Dans dig glad til ALT for damernes årlige danse-event i København

Camilla Lindemann
Foto: Kristine Kiilerich

”Jeg vil ikke acceptere, at sex er noget, der forsvinder”

Heller ikke når man er fyldt 60, mener Camilla Lindemann, der tidligere i år udgav sin debutroman ”Vovestykker”. Hun kæmper for, at kvinder har ret til et sjovt liv med sex, rejser og gråt hår, og at de skal turde stå ved deres alder.

Han havde ikke villet slippe hende. Han havde drillende kysset, aet, gnedet, masseret hende lige til kanten af udløsningen. Flere gange. Hun lod ham regere med sin krop, men endelig kastede hun sig tilbage med glædesråb, måneders opsparet længsel var opløst, og skidt med at naboerne kunne høre dem. Senere havde hun holdt hans arme fast og havde sat sig oven på ham. Han måtte blive liggende mellem hendes lår, til hun havde fået nok. Hun havde omspændt ham med sine arme og ben, havde boret fingrene ind i ham, bidt i ham og ønsket, at hun kunne opløse ham til noget flydende, hun kunne indtage i store slurke.

Velkommen til en af de mere saftige passager i Camilla Lindemanns debutroman "Vovestykker". En roman, der i den grad har fået sat alder på dagsordenen. For hvor gammel mon kvinden i citatet er? 25? 35? 40?

Nej, hun er 60 år, og Camilla, der selv for nylig er blevet 67 år, har en pointe med at skrive en bog, hvor de to kvindelige hovedpersoner er fyldt 60.

–Vi mangler 60-årige damer i dansk litteratur. Og jeg vil gerne påpege, at der er et sjovt liv efter de 60. I forbindelse med omtalen af min bog stod der et sted noget i retning af: "Camilla Lindemann lader sine hovedpersoner dyrke saftig sex". Som var det var noget helt særligt. Det er som om, sex er noget, de unge har opfundet, og at det bestemt ikke er noget, man interesserer sig for, når man er fyldt 60. Og det er jo ikke rigtigt. Min eneste reservation i forhold til at skrive om sex var, at mine børn skulle læse om det, men jeg besluttede, at det måtte de bare æde. Der skulle være sex i min bog, for sex er en vigtig del af livet, og jeg vil simpelthen ikke acceptere, at det er noget, der forsvinder.

Erfaring tæller
Camilla Lindemann har inviteret på sandwicher på sin lillebitte altan. Frederiksberg ligger lige nedenfor med sit pulserende liv, masser af lækre butikker og fine kulturtilbud, blandt andet "delikatesseboghandlen" Thiemers Magasin, hvor Camilla ofte kommer og hører foredrag og kigger i bøger. Det var også her, hun præsenterede sin bog, da den udkom. Hun nyder, at hun gennem de sidste fem år har været sin egen frue som freelancejournalist og forfatter. Fri for stramme deadlines, budgetter og bundlinjer, som var en del af jobbet i de 25 år, hvor hun var chefredaktør for tre af Aller-koncernens kvindeblade. Hendes nye bog foregår også i magasinverdenen, men det er ikke en nøgleroman med høj grad af forankring i virkeligheden, understreger hun. Alligevel er der passager, hun selv har oplevet i en eller anden grad. Blandt andet det med at nå en vis alder og måske blive anset for at være for gammel til sit job.

–Jeg mærkede da ånden i nakken. Ikke kun i relation til mig selv, men også i forhold til mine medarbejdere. For eksempel har jeg en scene i bogen, hvor hovedpersonen Alex, der er chefredaktør, bliver spurgt, om hendes modemedarbejder på 53 år mon er opdateret på, hvad de unge vil have. Det er en meget realistisk scene. Jeg mener jo, at en kvinde, der har skrevet om mode i 20 år, ofte er mere velegnet til jobbet, end en der er meget yngre. Erfaring tæller i min verden, men det er, som om ungdom er det eneste, der betyder noget.

LÆS OGSÅ: Det sker der i kroppen, når du bliver ophidset

Mænd fedtspiller ikke
I forbindelse med udgivelsen af "Vovestykker" tidligere i år skrev Camilla en kronik i Berlingske med titlen "Ja, jeg indrømmer, at jeg er 66 år, og ???". I den undrede hun sig over, at kvinder tilsyneladende er nødt til at skjule eller lyve om deres alder, og kronikken affødte så meget debat og så mange henvendelser fra jævnaldrende kvinder, at hun besluttede at lave en blog, hvor hun blandt andet skriver om at være i 60'erne. At stå ved sin alder og holde op med at farve håret er to ting, der virkelig kan bringe sindene i kog.

–Mange kvinder har skrevet til mig, at de er fascinerede af, at jeg står frem og taler om min alder, for de har altid selv gjort alt, hvad de kunne, for at skjule deres. Der var også en jævnaldrende veninde, der på et tidspunkt sagde til mig, at jeg skulle slette min alder på Facebook ,"for ingen gider høre, hvad en på 66 mener." Men helt ærligt, jeg er træt af, at det er sådan, og jeg vil gerne være med til at gøre op med det. Og ja, nu sidder jeg her og er hellig, men jeg skal da gerne indrømme, at det kun er et år siden, jeg holdt op med at farve håret, for det at være gråhåret er jo et meget tydeligt tegn på ens alder. Men jeg blev træt af det evige farveri, og jeg syntes, det var patetisk, at bunden kom frem og var helt hvid midt i de brune lokker. Jeg fik mange reaktioner på, at jeg blev gråhåret, især fra andre kvinder, der syntes, det var forfærdeligt, men også fra en enkelt mand, der sagde: "Hø, hø, er du blevet blondine?" Og kiggede væk.

Til gengæld var Camillas datter vild med den nye hårfarve.

–Hun har sagt til mig, at det er så vigtigt, at jeg er et godt eksempel for yngre kvinder i forhold til, at det ikke er nogen skam at blive ældre. Det betyder jo ikke, at jeg sætter mig ned og siger, nu vil jeg aldrig bruge makeup mere, nu vil jeg bare ældes og lade stå til. Jeg er stadig forfængelig, og det er vigtigt for mig at holde mig i form. Jeg har ikke lyst til at få alle mulige skavanker som ældre, og derfor spiser jeg sundt og motionerer. Det betyder noget for mig, hvordan jeg ser ud. Og som min mor altid sagde: Det er ingen sag at se godt ud, når man bliver ældre, det tager bare længere tid.

LÆS OGSÅ: Kortlæg dine kønsdele og få bedre sex

Var din mor et godt forbillede i forhold til at stå ved sin alder?
–Min mor var meget fokuseret på at se ung ud, og da hun blev bedstemor første gang, var det ikke noget, hun talte højt om. Hun syntes, hun var alt for ung til at blive mormor som 50-årig, for hun mente, at det gjorde hende ældre. Jeg havde samme alder, da jeg blev mormor, men jeg var kistestolt over det og fortalte det til højre og venstre. Det har virkelig slået mig i de senere år, hvor meget kvinder skjuler deres alder i forhold til, hvad mænd gør. Jeg møder sjældent mænd, der fedtspiller med at fortælle, hvor gamle de er. Det er, som om kvinder helst skal være ti år yngre, end de reelt er, og det går jeg bare imod nu.

En god, gammel røv
Camilla er ikke sådan en, der går i et med tapetet. Alligevel oplever hun sommetider, at hendes alder giver hende en vis form for usynlighed, som hun dog nægter at lade sig gå på af.

–Nu er jeg en type, der råber op, og jeg kan jo ikke tillade mig at sige, at jeg bliver overset, når jeg både er blevet interviewet til blade og aviser og har været i fjernsynet på grund af min bog og min kronik. Men jeg kan da godt mærke, at der en tendens til, at folk ikke rigtig gider høre på, hvad man har at sige, når de får at vide, at man ikke længere har gang i en erhvervskarriere. Der er meget identitet i at være på arbejdsmarkedet, siger hun og fortæller, at hun har hørt det samme fra andre jævnaldrende kvinder, der føler, at de pludselig ikke længere er interessante.

− Men det er jo kvinder i min alder, der er kulturbærerne. De pisker rundt til foredrag, de går i teateret og til koncerter, de læser bøger og er i læseklubber. Alt muligt. Og når man gør det, så har man da masser at bidrage med. Jeg råder enhver kvinde, der føler sig overset af en bordherre, til at spørge ham: Nå, hvad har du så senest læst? Og så tage en snak om det – hvis han da har læst noget. Mange kvinder synes ikke, at det er noget særligt at bidrage med deres kulturelle viden og interesse, men det er jeg slet ikke enig i. Mit råd er: Øs ud af det. Følg med i, hvad der sker omkring dig, dan dig dine meninger, og sørg for ikke at være ligeglad. Engagement og passion er nemlig svært at overse.

I hvilket omfang oplever du at føle dig overset som kvinde?
– For ikke ret længe siden var der en, der passerede mig på gaden og i det samme sagde: Go' røv! Det er der sikkert nogen, der vil synes er vulgært, men jeg grinede og blev lidt glad. Det er da bare sjovt. I min alder. En god, gammel røv. Men jeg går ikke rundt og tænker over, om mændene kigger. Mine forventninger er da blevet justeret meget med årene, og sådan skal det være.

– For mig at se er der færre attraktive mænd på min alder – de attraktive er jo taget. Og så er jeg kræsen. Hvis en mand er ledig, tænker jeg ikke straks: "Gud, så tager jeg ham." Heller ikke selvom en veninde synes, at vi kunne være et godt par.

 

LÆS OGSÅ: "Jeg nægter at tæmme min lyst"

Vil du gerne have en mand?
– Ja, jeg ville gerne have en kæreste. Men jeg vil have, at det er kærlighed – jeg vil ikke have en mand bare for at have en. Der skal være en gnist. Jeg er ikke interesseret i at flytte sammen og blive gift og alt det der. Det er slet ikke det, jeg går efter. Jeg har været alene længe nok til, at jeg værdsætter min frihed, men det kunne være skønt at have en at rejse med, tage i sommerhus med og gå ud med.

Og en at have sex med?
–Ja, det ville være rigtig skønt at have et forhold til en, man havde lyst til at have sex med. Jeg ville aldrig tage til Ghana og knalde med en eller anden tilfældig mand. For mig handler sex om, at man har et varmt og nært forhold. Der er også kvinder i min alder, der siger, at de ikke gider sex mere, men jeg tror, at det handler om, at lysten kan gå i stå, hvis sexlivet står i stampe for længe.

En lang afskedstagen
Rent fysisk mærker Camilla en større stivhed i kroppen om morgenen, end hun gjorde, da hun var yngre, men ellers oplever hun ikke rigtig nogen skavanker. Hun sørger for at holde sig i gang med svømning og løb, og hun spiser med egne ord "kedeligt sundt" det meste at tiden. Generelt har hun det godt med sin alder, men...

– Der er også er et kæmpe vemod ved at blive ældre. Livet er en lang afskedstagen. Der er hele tiden noget, man er blevet for gammel til. Jeg bliver jo for eksempel aldrig it-ingeniør.

Hun slår en høj latter op.

– Nej, alvorlig talt, jo ældre man bliver, jo mindre er ti år. Jeg kan godt blive chokeret, hvis jeg siger, at noget vist skete for et par år siden, og det så viser sig, at det er syv år siden. For mine børnebørn er ti år vildt lang tid. For mig er det intet. Jeg har måske 10-15 gode år endnu, hvis jeg er heldig. Det kan jeg godt blive vemodig over, og det kan få mig til at tænke: "Får jeg så nok ud af den tid, der er tilbage?"

– Jeg har sagt til min bankrådgiver, at jeg vil have det sådan, at jeg har flere penge i de kommende ti år, end fra jeg er 77 til 87. Jeg tror, at jeg har mere glæde af pengene nu. Jeg vil gerne rejse, og jeg vil gerne kunne betale mig fra det, hvis der skal laves noget ved lejligheden eller sommerhuset. Da jeg var 20, havde jeg jo selv taget malerbøtten frem, det gider jeg ikke mere. Jo, jeg gav hele sommerhuset træbeskyttelse sidste år, fordi jeg havde tid og lyst og kunne tænke over min bog samtidig. Men hvis jeg ikke havde orket det, så havde jeg betalt for at få det gjort.

Glæden ved at gå glip af noget
Der findes en talemåde, der lyder: "The Joy of Missing Out. JOMO." Den følelse kender Camilla godt.

– Jeg kan huske, at jeg engang som helt ung spurgte en kvinde på omkring 80, om hun ikke savnede at komme til fester og den slags. "Nej," svarede hun, "jeg har danset af." Den følelse havde jeg selv for nylig, da jeg sagde nej tak til en fest. En anden dag kunne jeg have sagt ja, men den dag havde jeg det sådan: Nej tak, jeg har danset af. Og jeg havde det fint med at sige det. Jeg tror generelt, man bliver bedre til at mærke, hvad man har lyst til, og hvad man ikke vil være med til, med årene. Og så får man også modet til at sige til og fra.

Hvad tænker du om, at du bliver 70 om tre år?
– DET er noget skræmmende. Da min første svigerfar blev 70 år, sagde han: Ja, det er jo støvets år! Det lød ikke godt, vel. Men hvert rundt tal er jo en lille smule skræmmende. Tag dog ikke fejl. Det kan sagtens være, at jeg holder en stor fest alligevel. 

LÆS OGSÅ: Sådan får vi mere liderlighed og mindre pligtsex

LÆS OGSÅ: Derfor skal du prioritere din lyst og dyrke sex med din partner

LÆS OGSÅ: Forskere har endelig fundet opskriften på det gode sexliv

Camilla Lindemann, 67

Uddannet journalist.

Var i godt 25 år chefredaktør på Månedsmagasinet IN, ugebladet Femina samt
magasinet Psykologi.

Er i dag freelancer og forfatterog er aktuel med sin første roman, "Vovestykker", der udkom 3. maj i år. Har i anledning af bogen etableret bloggen Lindemanns.dk.

Single og har to voksne børn samt fem børnebørn i alderen 4 til 15 år.

Se, hvad vi ellers skriver om: Camilla Lindemann, Bøger og Sex