Jenna Bagge: "Landet lukkede ned lige efter, vi var gået fra hinanden"

Hvilken vej var den første, du gik på?

"Jeg er vokset op i en lille by uden for Aarhus, der hedder Stavtrup. Mine forældre bor stadig i det hus, jeg voksede op i, og hvor jeg havde en meget almindelig barndom med hus, have og en lillebror. Min far var sportsjournalist, så jeg var mest sammen med min mor, som for det meste var hjemme og var meget mor. Hun har fortalt mig, at jeg altid var et nemt barn, der sad og legede selv og havde en stor fantasiverden. Jeg kunne også godt lide at danse, og derfor sendte hun mig til pardans allerede som treårig, så det startede tidligt."

"Jeg kan stadig huske afdansningsballerne, hvor jeg så de store piger i flotte kjoler. De lignede prinsesser, og jeg tænkte: "Gid det var mig-" Jeg ville også svinge rundt i flotte kjoler, og det er stadig min drøm, selv om den jo faktisk er gået i opfyldelse. Hvis du ser i mit klædeskab, er det fyldt med pailetter, glimmer og flotte kjoler. Jeg elsker det univers. Men jeg er også en drengepige, jeg er for eksempel uddannet historielærer og elsker at læse historiebøger og dykke ned i alt, hvad Danmark har været igennem. Især det vi står på skuldrene af i dag som eksempelvis kvindefrigørelsen. Ja, jeg kan både lide at læse om prinsesserne og de kvinder, som turde gøre noget."

LÆS OGSÅ: Ane Høgsberg: ”Til en fest, mens jeg var gravid, kom en fuld tv-type over til mig…”

Hvordan fandt du din levevej?

"Jeg har danset, siden jeg var barn og har altid synes, det var mega sjovt, så jeg begyndte at gå til konkurrencer og fik virkelig store sportslige oplevelser. Hvis man finder noget, man er god til, vil man jo gerne den vej. Dansen er en snebold, der har rullet sig større, siden jeg var lille."

Dit livs omvej?

"Jeg flyttede til Hongkong, fordi man i Danmark ikke kan tjene penge som professionel danser, da der er så mange om buddet. Men i Hongkong findes der organisationer, der arrangerer noget, der minder om Vild med dans for almindelige mennesker, og der er meget arbejde at få som professionel danser."

"Jeg boede i Hongkong, fra jeg var 21 til 24 år, hvor jeg levede af at danse og fik nye og endnu bedre trænere, end jeg havde haft i Danmark. Men det var egentlig ikke særlig rart at bo der. Jeg kom nærmest direkte fra Stavtrup, og selv om jeg havde danset turneringer i hele verden, siden jeg var lille, så var det vildt at flytte om på den anden side af jorden. Jeg lærte aldrig at spise kinesisk eller at tale sproget. Jeg var kun i dansemiljøet, så jeg fik aldrig en kinesisk hverdag med andre end de andre dansere."

"Jeg var flyttet til Hong Kong med min dansepartner, som oprindeligt bare var min dansepartner, men vi prøvede også at være kærester, mens vi boede der. Jeg trængte til en kæreste, og der var ikke andre der på den anden side af jorden, men vi var ikke forelskede, så det holdt ikke."

"Jeg flyttede, fordi jeg gerne ville ind i det internationale dansemiljø, men savnede alt det derhjemme; det helt almindelige liv, hvor du er tæt på familie og venner, og jeg var i tvivl, om det var det værd at bo så langt væk og opgive alt det for at danse. Så da jeg flyttede hjem til min mor og far med en kuffert i hånden, tænkte jeg: ”Det var det”. Jeg havde brugt al min energi, tid og penge på at danse, og nu forlod jeg det hele igen for noget så usikkert som at få en uddannelse, nogle nye venner og en kæreste. Det var også en af grundene til, at jeg flyttede hjem: Jeg ville finde kærligheden."

LÆS OGSÅ: Lakserytteren om Vild med dans: ”Vi ser så flotte og fine ud til showet, men seerne kan ikke se…”

Hvornår har du stået ved en korsvej?

"Et af mine store mål i livet var at komme til finalen i Blackpool, som er en meget prestigefyldt danseturnering, der svarer til Wimbledon for dansere. Jeg kom med i 2012 og blev nummer fire, hvilket jeg var meget stolt af, men bagefter følte jeg, at jeg havde opnået det, jeg drømte om, og jeg overvejede helt at stoppe med at danse."

"Så en dag sendte TV2 en mail og spurgte, om jeg ville komme og snakke med dem om at være med i Vild med dans, men jeg er så genert, at jeg tænkte: "Jeg vil gerne danse, men ikke på tv, på den anden side kan der jo ikke ske noget ved at snakke med dem." De var så søde, at jeg tænkte, jeg måske godt kunne finde danseglæden frem igen uden at skulle træne hele tiden og bo langt væk. På den måde kunne jeg komme til at danse for sjov, i stedet for at det bliver "alt eller intet". Jeg er stadig ikke glad for at skulle tale på tv, men de har været søde til at give mig lov til at gøre det på min måde, hvor jeg ikke behøver at sige så meget. Jeg vil faktisk også hellere have, at min partner er i fokus."

Har du nogensinde mistet vejgrebet?

"Jeg havde en kæreste, som jeg var sammen med i fem år frem til januar 2020. Det var hårdt, da det sluttede, og det hjalp ikke på sagen, at landet lukkede ned lige efter, vi var flyttet fra hinanden, og så var jeg helt alene. Det forår var tungt at komme igennem. Det var også svært at forlige sig med at gå fra et forhold, som ikke var dårligt men bare heller ikke det rigtige. For første gang boede jeg alene og havde ikke en fast dansepartner, og corona gjorde, at jeg ikke kunne hygge med mine veninder. Der blev jeg virkelig testet, for lige siden jeg var lille, har jeg altid lavet noget, trænet og været sammen med andre mennesker, så da verden slukkede, var det både sundt og skræmmende. Jeg elsker at have mennesker i mit liv."

Hvem har fundet vejen til dit hjerte?

"Jeg har svært ved at tale om mit kærlighedsliv, fordi jeg er så genert, men det er faktisk også fordi, kærligheden er så dyrebar for mig, og det er sårbart at elske nogen og blive elsket. Derfor vil jeg helst beholde det for mig selv. Jeg har nok heller aldrig været typen, der lægger så meget af mit privatliv ud på Facebook, og nu hvor folk er begyndt at følge med i mit liv, er jeg faktisk blevet endnu mere genert."

"Jeg synes, det er sårbart at blande folk ind i noget, der er så vigtigt for mig. Derfor var det også ret grænseoverskridende at se mit kærlighedsliv på en forside (i august i år blev Jenna Bagge fotograferet med sin dansepartner fra sidste sæson, 19-årige Albert Rosin Harson, på en strandstol i Frankrig, red.) eller læse folks kommentarer på nettet. Jeg er ikke god til, at det kommer så tæt på."

"Kærligheden er mit sårbare sted, og det gør ondt, når folk skriver noget dårligt, så jeg prøver at skærme mig selv fra andres meninger. Jeg er ellers ret stærk, men jeg vil gerne undgå at sætte mig selv i en situation, hvor jeg bliver såret. Når det så er sagt, kan jeg oplyse, at jeg er omgivet af kærlighed og folk, som får mig til at føle mig meget, meget elsket. Jeg har masser af kærlighed i mit liv, og jeg er i det hele taget et godt sted. Jeg laver det, jeg godt kan lide, jeg har en dejlig familie, fantastiske venner og en sød kæreste. Jeg har det godt."

Hvordan har du det med at blive genkendt på gader og veje?

"Folk er heldigvis søde, og jeg har ikke haft ubehagelige oplevelser. Men når man er genert som mig, kan det godt være underligt, når folk kigger en ekstra gang. Jeg kan jo godt mærke blikkene og høre, at folk hvisker."

LÆS OGSÅ: ”Jeg ville kun danse med en kvinde”: 6 ting, du ikke vidste om Freja Kirk

Hvem er den vigtigste vejleder i dit liv?

"et er min mor, som altid er der for mig, og det er jo egentlig nok i sig selv. Hun forstår mig, for vi minder meget om hinanden, og så er hun god til at give mig råd. Senest ringede jeg til hende, fordi jeg ikke vidste, hvem jeg skulle danse med i årets Vild med dans, og så siger hun altid, at jeg skal lade være med at være nervøs over det."

"Jeg synes, de uger op til, at man får sin partner, er så svære, for jeg er utålmodig og begynder altid at gætte på, hvem det er, og hvad han vil kunne lide af musik. Så siger min mor: "Rolig, det hjælper ikke at spekulere." Og hun har jo ret i, at bekymringer er spild af tid. Men jeg vil godt være ærlig og sige, at jeg har haft udfordrende dansepartnere i Vild med dans, for hvis du får en, der er meget forskellig fra dig selv, er det svært."

"Man møder et menneske, man ikke kender i forvejen, og så skal man være sammen hver dag i månedsvis, hvis man går hele vejen til finalen. Det er ligesom at få en roommate. Man skal lige slibe kanterne af hinanden, for man kommer også til at mødes i situationer, der er pressede, og hvor man er træt."

Hvor er du på vej hen lige nu?

"Jeg har to fuldtidsjobs dette efterår, for jeg er på skolen hele dagen og træner Vild med dans om eftermiddagen. På den efterskole, hvor jeg arbejder, har jeg også en slags storesøsterrolle, for jeg kan godt lide at være der for de elever, der har brug for mig. Samtidig har jeg lært det seneste års tid at sætte pris på at have ro omkring mig og lave ingenting. Måske har jeg bare lidt mere ro i mig selv nu."

"Hvor meget, jeg skal danse i fremtiden, kommer an på, om jeg for eksempel får skader, eller om jeg måske skal have børn en dag. Jeg ved godt, at jeg burde drømme om at få børn i min alder, jeg føler mig bare ikke klar endnu. Men jeg skal da have en baby en dag, jeg skal bare lige være lidt mere voksen først, selv om det måske er urealistisk ha-ha."