Dans dig glad til ALT for damernes årlige danse-event i København

Jul
Foto: Alamy

10 tips til den bedste jul

Julelykkens 10 bud: Pernille Østrem guider dig gennem årets største, bedste og sværeste højtid

Giv dig hysterisk god tid med brunkage-dejen, se din gamle mormor i øjnene, selvom du opdager, at hun er racist, og tag et ordentligt glas gløgg mod hensynssygen. Sognepræst Pernille Østrem nyfortolker ­Biblens ti bud og guider dig gennem årets største, bedste og sværeste højtid.

1// Hold spændingen
December skal være som et ­tilbageholdt åndedræt. Advent betyder at vente. Vi forbereder julen i december, men julen begynder først juleaften. Lad nu være med at æde alle kagerne og flæskestegene 1. december, og pynt for guds skyld ikke op før et par dage op til den 24. december. Nøjes med et adventslys eller en adventskalender. Hold spændingen, nøjes med duftene og fornemmelserne og forberedelserne indtil sidste øjeblik. Giv dig hysterisk god tid til at ælte brunkagedejen. Næsten alt, hvad vi ellers gør, skal have et resultat og en bundlinje hurtigt. Men ventetiden, forberedelsen og længslen er vigtig. Det er ligesom, når man når at savne sin mand og ­sine børn. Er det for selvfølgeligt, og er der for meget af det, kan man ikke sætte pris på det. Hvis du kaster dig ud i rødkål og risalamande, så det står ud af ørene på dig, så kan du ikke følge med åndeligt. Og den vigtigste følelse i julen, det er den åndelige: Når du kan mærke, at du bliver rørstrømsk, og du mindes alle din barndoms jule. Følelsen når du hører den første julesalme. Den dybe lykkefølelse og ro tager tid. Og din sjæl har ikke en chance, hvis du giver los fra 1. december.

2// Vær gavmild året rundt
I julen kommer den materielle og økonomiske magtesløshed ekstra til syne, for det er ikke alle, der har et sted at kalde hjem, og det er ikke alle, der kan give deres børn den jul, de gerne vil. Vi fejrer julefreden og spiser os kuglerunde i flæskesteg med sprød svær, mens andre rundt om i verden er i krig og sulter. Julen minder os om, hvor godt vi har det i Vesten sammenlignet med andre steder i verden, og hvor dårlige vi er til at gøre noget godt for andre. Derfor er der mange af os, der har samvittighedskvaler i julen. Heldigvis er der meget, du kan gøre året rundt for at hjælpe dem, der har mindst. Inviter en ensom ældre kvinde indenfor til en kop kaffe, køb et tæppe til den hjemløse mand på gaden, eller tilbyd dit venskab til en flygtning.

3// Downsize
Køb kun én gave til hvert familiemedlem, køb ­genbrugsgaver, og sæt maks. beløb på. Det har jeg lært af skuespilleren ­Bodil Jørgensen. Hun har engang fortalt mig, at de i hendes ­familie har besluttet, at der er nok ting i verden. De synes ikke, det er nødvendigt, at der produceres flere ting, for de kan sagtens holde en god jul med genbrugsgaver købt i Røde Kors eller på Ebay. De vil ikke bidrage til julens materielle overflod. På den måde giver du også nogle sunde værdier videre til dine børn og garderer dig mod livets kriser og skaber lidt økonomisk ­frirum, hvis din indtægt på et tidspunkt ændrer sig.

LÆS OGSÅ: Jeanette Ottesen: December er desværre blevet en konkurrence i perfektionisme, hvor alt skal være high end og classy

4// Arbejd med julesorgen
Mange af os kender til ­jule­sorgen. I julen bliver det nemlig ­tydeligt, om vi har det liv, vi ønsker, og om vi kan holde ud at være sammen med dem, der er blevet os givet. Netop fordi vi er så intenst sammen. Hvis vi lader som om, at der ikke er magtesløshed forbundet med julen, giver det sig gerne udslag i forkrampede juledage med skyldfølelse og ­nederlagsfølelse. De fleste af os beskylder ­andre for, at vores liv ikke er, som vi ønsker det. Men man ­skylder sig selv at finde ud af, om det er, fordi man selv har nogle ­forskruede forventninger. Det er ikke din mands ansvar at opfylde alle dine behov og gøre dig glad. Det er dit eget. På de sociale medier kan det godt virke, som om alle andre er ­meget mere ude at spise, end man selv er. At venindernes mænd køber flere gaver til dem end ens egen, og at de rejser meget mere. Men hvis du gerne vil ­have blomster, så køb dem selv. Det er bare ikke lige så fedt at få blomster, når du har skullet plage for at få dem. Man kan godt blive fanget i, at man synes, at man har fortjent mere, og så er det indstillingen, den er gal med – ikke parforholdet.

5// Hold den jul, DU har lyst til
Sig til i god tid, hvis du vil lave noget om, f.eks. fejre jul for dig selv eller tage ud at rejse i juledagene. Lad være med at holde en jul, du ikke har lyst til. Du skaber dårlig stemning, hvis du ikke vil være der, og det afsætter en lortebrun farve i rummet. Derfor er det lige så meget for andres skyld som for din egen, at du skal melde fra. Vær klar og konkret, og meld ud, at du har mere lyst til at tage til Italien og få massage af en fyr, der hedder Guido, eller at du trænger til at være vært i stedet for gæst – eller at du kun orker en ­juleaften, der ­varer fem timer. Tal om det, og indgå kompromisser. Hvis du forventer at få en gnidningsfri jul uden chance for, at nogen bliver sure eller kede af det, så er det dine forventninger, den er gal med. Selvfølgelig vil der nogle ­gange være drama, men jo mere tydelig du selv er, jo bedre muligheder har ­dine omgivelser for også at vælge til og fra. Vi tror, at alle andre er så optagede af, hvad vi gør. Men i virkeligheden interesserer de andre sig også mest for sig selv. Og tag så et ordentligt glas gløgg mod hensynssygen, for uanset hvor meget du tager hensyn og går på kompromis, er der altid nogen, der bruger dine valg og fravalg som undskyldning for at være skuffede eller forsmåede.

LÆS OGSÅ: 10 ting du kan gøre for at få dine børn til at tro på julemanden

6// Undgå at blive skilt efter ferien
Mange bliver skilt lige efter sommer- og juleferien, men nogle gange er det altså bedre at have det ad helvede til sammen. Mange tror, at det er bedre at blive alene, hvis man ikke har det godt. Og det er det også, hvis man får tæsk, bliver udsat for psykisk vold, forholdet er kærlighedsløst, eller at man bliver irriteret, hver gang man ser på hans skæve knæ. Men tit er det altså lettere at komme igennem sammen. Derfor er mit råd: Bliv i dit første ægteskab. Lav en aftale om, at I ikke må ­blive skilt de første fem år, efter I har fået børn, og se så, om ikke I kan komme ud på den anden side af søvnunderskud og lortebleer. Livet bliver ikke nødvendigvis lettere af, at du skifter din mand ud. Tværtimod. For hvert ­ægteskab du engagerer dig i, jo større er sandsynligheden for, at det går i stykker. ­Problemerne flytter med. Gør også en indsats for at lede efter hverdagens små kærlighedserklæringer. Nogle vil måske gerne have, at deres mand sender flere søde sms'er i ­løbet af dagen, men måske skovler han i stedet sne om vinteren, så du kan bakke din Fiat ­Punto ud ad indkørslen, eller reparerer din computer. Det er hver­dagens små kærlighedsgaver, som vi alle skal blive bedre til at opdage og anerkende.

7// Stressfri jul
Uddeleger opgaverne, og gør julen til et fælles projekt. Nogen laver stegen, andre ­sovsen og risalamanden. Find ud af, hvem der er ­gode til hvad. Børn kan sagtens skrælle kartofler ­eller skære rødkål. Du kan ­også invitere dine naboer eller nogle af dem, der ikke har nogen at fejre jul med, og få dem til at pynte juletræet eller dække bordet. På den måde er der heller ingen ved bordet, der ­føler, at de ikke har bidraget til at gøre ­juleaften til en god og hyggelig dag.

LÆS OGSÅ: 8 nemme ting, du kan gøre allerede nu, for at undgå julestress i december

8// Tag en pause fra de sociale medier
I kristen sammenhæng afspejler adventstiden i december fastetiden frem til fastelavn. Så vil man være traditionsrig ud over det sædvanlige, kan man også vælge at faste i adventstiden. Det klassiske er at faste fra mad. Men det gør mange nok i forvejen året rundt. Man kunne også gøre det således, at man i december kun spiser, når man er sulten, i stedet for hele tiden. Men man kan også bruge adventstiden til at faste fra sociale medier, fra at have aftaler hver dag, eller fra at overtrække sit dankort. Når man faster, får man ekstra opmærksomhed på, hvad man trænger til, og hvad man faktisk sagtens kan undvære. Man kommer også til at sætte mere pris på det, der i en periode har været skåret fra. Det kan være sindssygt angstprovokerende at lægge smartphonen fra sig for at klippe julehjerter, sætte nelliker i appelsiner og se sin mormor i øjnene. ­Pludselig går det op for dig, at hun siger ting, der er irriterende, at hun ­siger det samme igen og igen, eller at hun er racist. Fordi du ikke har hørt efter længe. Men her har du virkelig muligheden for at lære din mormor rigtigt at kende, for der er ingen smartphone til at skabe distance mellem jer, og du er nødt til at gøre en indsats for at forstå, hvor hun kommer fra.

9// Lav en kærlighedskalender
I stedet for at lave en pakkekalender med 24 materielle gaver, så lav en kærlighedskalender, hvor du hver dag indtil juleaften forærer din partner en "god gerning". Noget, som du ved, at han vil sætte pris på. Ikke, hvad du selv ville sætte pris på. F.eks. kan din gave være, at du den næste time tager børnene med ud, så han kan få lidt alenetid, eller to minutters hovedbundsmassage. Og det gælder for den sags skyld også den anden vej rundt, kære mand.

10//Gå i kirke juleaften
Det er suverænt den bedste måde at komme i julestemning på, når taget løfter sig af ­salmesangen. Det er meningen, at man ­både skal grine og græde i kirken juleaften, bare så du ved det, hvis du ikke har prøvet det før. Og hvis du ikke har det, så er det klart ved at være tid. Det magiske er, at man ved, hvad der skal ske, og alligevel bliver man rørt over det. Samtidig overleverer vi sangskatten til vores børn, så den ikke dør ud sammen med os voksne. Det skaber en helt særlig forbindelse mellem os mennesker, når noget går i arv fra generation til generation. Og så sætter det også nogle naturlige begrænsninger for forberedelsesræset, hvis hele familien lige træder ud af kampen to timer først på eftermiddagen.

LÆS OGSÅ: Sådan tackler I julefrokosterne som par

LÆS OGSÅ: Özlem Cekic: ”Jeg er simpelthen så taknemmelig for, at jeg blev introduceret til dansk jul”

LÆS OGSÅ: Giv et abonnement i julegave

Eksperten

Pernille Østrem, 40, er sognepræst i Stefanskirken på Nørrebro i København og har medvirket i tv-programmet ”Gift ved første blik”.
Hun er gift og mor til to.

Se, hvad vi ellers skriver om: Jul og Stress