Julie Berthelsen om ufrivillig juletradition: "Det er så irriterende"

Hvordan var din barndoms jul?

"Jul er anderledes i Nuuk, fordi byen er lille, så det er nemmere at få øje på al pynten, der lyser op i vintermørket sammen med sneen, nordlyset og månen."

"Der er kun to timers dagslys juleaften i Nuuk. I de små grønlandske byer går man fra dør til dør og synger julesange. Så har børnene muleposer med, som de får dadler og appelsiner i – og måske en mønt. Men derudover er julen ret meget som i Danmark. Den 23. december pynter vi alle sammen træet, laver juleguf og spiser en rigtig dansk julefrokost med sild og snaps. Det er ægte kvalitetstid uden bekymringer."

LÆS OGSÅ: Oplev magisk julestemning til julemarkedet i Vilnius

"Om aftenen bliver børnene i familien lagt tidligt i seng, og så pynter vi amok, så det ligner et juleeventyrland, når de vågner juleaftensdag. Vi står på ski i snelandskabet og om aftenen spiser vi en kæmpe middag og danser om træet. På Grønland spiser man and og flæskesteg ligesom her, men der er også altid noget grønlandsk kød on the side for eksempel rensdyr eller lam. Vores juletræer bliver sejlet op fra Danmark."

"Den 25. december sover vi længe og spiser rester, og den 26. december kommer alle onkler og tanter og mostre og svigerfamilien. Det er magisk at holde jul i Grønland, og jeg er ked af, at mine unger aldrig har oplevet det, jeg har nemlig ikke fejret jul deroppe siden 2008, fordi Minik altid spiller håndbold i juledagene, og jeg synes, mine børn skal holde jul med både mor og far."

"Vi står altid over for svære beslutninger til jul i vores familie. Jeg tror dog også, jeg overromantiserer det, for man bliver jo også træt af alt det mørke. Men jeg kommer helt sikkert til at nyde det i fulde drag, næste gang jeg holder jul i Grønland. Det må gerne sættes op på en piedestal. Det er forbindelsen til mine rødder."

Hvilket juleminde fra din barndom står tydeligst?

"Min far var i en længere periode officiel julemand i Grønland, og min storesøster, lillebror og jeg var hans hjælpenisser. Engang da jeg var teenager, skulle vi blandt andet flyve i helikopter fra lufthavnen i Nuuk til landingsbanen foran Dronning Ingrids Hospital lidt længere inde i byen. Det var ikke fordi, det var en lang tur – det var for showets skyld. Da vi landede, stod der tusindvis af børn og ventede på os, og vi havde sække med godter med til dem alle sammen, som vi skulle dele ud. Det var noget helt særligt at være på en mission for julemanden. Bagefter gik vi op på hospitalet og gik fra den ene afdeling til den anden og delte julegaver ud til de syge. Det var så meningsfyldt, og min far var sindssygt god til det, for han tog sig tid til at tale med hver enkelt."

"Han havde haft en karriere i et politisk og meget rebelsk rockband og senere som politiker, så han var sådan en, alle kendte. Det var en fed oplevelse, og det føltes som et lys i mørket at se folks glæde ved at være en-til-en med julemanden. Folk blev først paf over at se julemanden, og når de så genkendte min far, skulle de alle sammen lige snakke med ham om engang, de havde set ham i tv. Det har jeg i øvrigt arvet fra ham. At man aldrig er uhøflig over for dem, der har noget at sige til en. Men jeg kan også godt huske, at en indkøbstur med far kunne blive lidt lang, fordi han skulle tale med så mange."

Din bedste jul nogensinde?

"Da jeg var teenager, fik jeg en langhåret gravhundehvalp i julegave. Jeg kan huske, at vi hentede ham i kennelen op til jul, han var ikke større end en køkkenrulle og havde en rød julesløjfe om halsen, og vi lå og tumlede på gulvet alle juledagene. Han døde først 15 år senere helt blind og døv."

Hvordan ser din december måned ud?

"For fire år siden besluttede jeg mig for at lave en række julekoncerter, og fordi jeg elsker julen så meget, lå det lige til højrebenet. Her kan jeg dyrke det, jeg holder allerbedst af: kor, harmonier og akustisk julemusik. Jeg kan så godt lide at møde folk i en glad stemning, og jeg føler faktisk, at de koncerter giver både mig og publikum et break i juletiden. Selv om det er mit arbejde, føles det som en kærkommen pause."

"Jeg er selv vokset op med, at december er speciel. Det har jeg fået ind med modermælken. December skal være et eventyr med magiske fortællinger om julemanden, og jeg har altid insisteret på over for min børn, at både julemanden og tandfeen findes og samarbejder med mor og far. Jeg vil så gerne holde dem i den verden, og jeg vil så gerne gøre december måned speciel med pakkekalender, julekalender, pynt og hygge, men det kan være svært, når jeg samtidig er på landevejen halvdelen af tiden – i år har jeg 21 koncerter. Jeg gør det bedste, jeg kan, og jeg kører også hjem til mine børn, selv om jeg er langt væk, for jeg vil gerne være der og se overrasket ud, når de kigger i julesokken om morgenen og høre, hvordan deres dag er gået om aftenen."

"Min mand spiller håndbold i Sverige nu og bor fire timer væk fra os, så han er kun hjemme fra tirsdag til torsdag. Heldigvis har vi en au pair, det fik vi for fire år siden, da jeg holdt op med at være stædig og sige: "Jeg kan selv alt." Der er dog stadig mange ting, jeg må melde afbud til i kategorien gløggarrangementer og klippeklistre i børnehaven. Heldigvis er Casper blevet så stor nu, at han kan se på mig, når jeg er meget træt, og sige: Skal jeg give dig et knus eller gøre noget?"

LÆS OGSÅ: Ditte Hansen: ”Det er ikke bare en livsomvæltning. Det er en regulær sorg”

Hvordan holder du jul i år?

"I år kører vi til Sverige, når jeg har fri 22. december, og det bliver en anden slags jul. Men ellers ligger jeg helt stille det første døgn, mens Minik og ungerne pynter huset op. Han er så god og nærværende en far og ofte mere tålmodig end mig. Hvis sandheden skal frem, lægger jeg mig altid syg, så snart jeg har juleferie, for så skal kroppen restituere. Det er så irriterende. Måske hjælper det i år, hvor folk går mere op i håndsprit og afstand, men det har jeg faktisk altid brugt, og på magisk vis holder jeg mig kørende, lige indtil jeg har fri."

Hvornår kan julen være problematisk?

"Jeg insisterer på, at julen skal gå godt. Det er et aktivt valg. Men der var dengang, jeg havde forspist mig. Jeg havde lige mødt Minik, og vi holdt vores første jul sammen i Grønland i 2008. Jeg er sådan en, der tænker: "Nu er det jul, så skal vi æde," og så åd jeg mig gennem forret, hovedret og dessert, til jeg blev fysisk syg og nok burde have været til udpumpning. Heldigvis blev han hængende, selv om det ikke var et kønt syn. Han kan stadig finde på at bringe det på banen for at drille mig. Men i dag ved han også, at jeg kan spise mere end alle andre – inklusiv ham."

Hvad skal der ske efter nytår?

"Jeg har en plan om, at jeg skal holde fri fra august 2022. Der er allerede et par småting i kalenderen, men jeg har brug for at sige: "Jeg har fri, og jeg har råd til det." Jeg troede egentligt, at jeg skulle holde fri i 2021 og ville spare sammen til det, men så kom corona og nedlukningen, og så blev jeg tvunget til at holde fri der – og bruge opsparingen."

"Jeg er træt af at sige, "mor har ikke tid", for lige nu har mors kontor åbent 24 timer i døgnet, og jeg sidder også ved computeren om aftenen. Derfor har jeg sparet sammen til at holde fri. Efter corona tog jeg alle jobs ind, for jeg havde ikke råd til at sige nej. Der var meget, der skulle indhentes, og det kan jeg mærke nu. Jeg nyder de frø, jeg har sået, men jeg er også træt."

"Til foråret skal jeg være cirkusprinsesse, når Cirkus Arena skal på jubilæumsturné, og jeg skal være sprechstallmeister sammen med Bubber. Det er hver dag i fem måneder og nogle gange med to forestillinger pr. dag. Men jeg får min egen campingvogn, hvor jeg skal bo med hund og hamster, mens Minik tager ungerne med til Grønland i en måned."