Kære brevkasse: Jeg føler mig vraget af min veninde - og savner hende helt vildt

Hjemmets brevkasse

Jeg har en ungdomsveninde, som jeg altid har holdt sammen med. Vi blev gift og fik børn nogenlunde samtidig. Hun og manden flyttede til Jylland, mens min mand og jeg flyttede til København, men vi har set hinanden meget i denne periode, hvor vi har besøgt hinanden på skift.

Vi har altid talt om, at vi en dag ville flytte tilbage til vores barndomsby, og for 10 år siden købte hun og hendes mand så sommerhus i byen. Jeg flyttede tilbage hertil, da min mand og jeg gik fra hinanden for seks år siden.

Nu er min veninde og hendes mand gået på efterløn. De har brugt det forgangne år til at bygge sommerhuset om til helårsbolig. Mens byggeprocessen stod på, kørte jeg tit forbi med kaffe og frokost, indtil de flyttede endeligt ind i begyndelsen af det nye år. Jeg selv har følt mig lidt ensom, for selvom jeg har ungdomsvenner her, så har de alle fået deres eget liv, så jeg har glædet mig rigtig meget til, at min veninde og hendes mand flyttede „hjem".

LÆS OGSÅ: Kære brevkasse: Jeg føler mig holdt udenfor

Problemet er, at jeg stort set kun ser dem de gange, jeg enten har inviteret eller selv er kommet på uanmeldt besøg. Jeg ved godt, de har deres eget med familie og børnebørn. Hun tager også på ferie med sin halvsøster, der bor i Jylland, deres børn er her også ofte, og det er i det hele taget, som om hun aldrig har tid til at være sammen med mig.

De har købt en båd, og sejler også meget, men de inviterer mig aldrig med, selv om jeg har spurgt et par gange, om de gav en tur i båden. Jeg kan mærke, at jeg er skuffet, men synes egentlig ikke jeg kan være det bekendt. Jeg savner hende bare utrolig meget. Har du et råd?

Vibeke Dorph svarer

Jeg tror, at du er kommet til at stille alt for store forventninger til din venindes „hjemkomst".

Du skriver, at du selv blev skilt for seks år siden og tilmed der valgte at flytte tilbage til din hjemegn. Det er to store omvæltninger i din tilværelse. Ikke bare har du skullet vænne dig til at leve alene, du har også skullet bygge et nyt socialt netværk op der, hvor du nu bor. Begge dele er ret så krævende – det ved jeg godt! Men i stedet for at kaste dig ud i dit nye liv, så lyder det til, at du har satset lidt for højt på, at dine sociale behov skulle blive indfriet, den dag din veninde flyttede hjem.

LÆS OGSÅ: Kære brevkasse: Min mand er kommet i dårligt selskab

Det er i mine øjne alt for store krav at stille til din veninde. Selvom I to engang i tidernes morgen havde en aftale, så forandrer virkeligheden sig med tiden, og i den virkelighed, din veninde lever i nu, lyder hun i den grad til at få sine sociale behov dækket.

Jeg tror da, at hun godt kunne tænke sig at se dig oftere, men der er ikke plads til dig – i hvert fald ikke så stor en plads, som du gerne vil have. Det kan jeg godt forstå, at du er ked af, men du kan altså ikke bebrejde din veninde, at du kom til at lægge din skæbne lovlig meget i hendes hænder.

I stedet for at ærgre dig og være ked af det, så må du selv komme i gang med at få skabt dig det liv, du drømmer om. Du må finde ud af, hvad der interesserer dig, hvad du har lyst til, og så må du trække vejret dybt og se at komme ud af døren og i gang. Om din veninde så får mere tid og lyst til at se dig, vil tiden vise, men lad være med at vente og forvente, at hun skal give dit liv indhold, når du nu i virkeligheden er den, der vil være allerbedst til at skabe det.