Kære brevkasse: Hvordan kunne jeg elske en mand, der var så overfladisk?

Hjemmets brevkasse

Jeg er en kvinde på 52 år, der håber, at du kan give mig et godt råd. Jeg har været kæreste med en mand i en del år, og for fire år siden flyttede vi sammen. Det havde jeg glædet mig til, men det gik desværre slet ikke, som vi havde håbet på.

Min kæreste viste sig at gå så meget op i sit job, at det kom i første række. Jeg følte mig heller ikke velkommen hos hverken hans familie eller hans venner. Det var altid dem, han lyttede til, især hans datter, som aldrig lagde skjul på, at hun ikke brød sig om mig.

LÆS OGSÅ: Kære brevkasse: Hvad stiller jeg op med min kedelige mand?

Det prøvede jeg at forklare ham, men han latterliggjorde mig og sagde, at det var mig, der var forkert på den. Alligevel savnede jeg anerkendelse. Når jeg var ked af det over, at jeg ikke følte mig velkommen i hans familie, sagde han til mig, at det var mig, der var skør.

Hans datter kunne også få ham til alt. Hun kunne f.eks. finde på at ringe og invitere min kæreste til fødselsdag sammen med hendes mor – min kærestes ekskone – mens jeg ikke blev inviteret med. Han kæmpede i det hele taget aldrig for mig, og jeg endte med at rejse fra ham midt i min uddannelse.

Det var mega hårdt at flytte og gøre uddannelsen færdig og være så nedslidt. Nu spekuler jeg på, hvordan jeg kunne finde på at elske en mand, der var så overfladisk? Jeg tænker også på, hvorfor han kunne svigte mig så dybt? Hvordan kommer jeg videre?

LÆS OGSÅ: Kære brevkasse: Min veninde taler grimt om indvandrere. Skal jeg sige min mening eller bare holde mund?

Vibeke Dorph svarer 

Når jeg læser din mail, tænker jeg, at jeres forhold fra start har været alt for ulige. Din kæreste har investeret for lidt i jeres forhold, mens du har stillet alt for høje forventninger til det. Ingen af de tilgange er gunstige for at skabe et godt forhold.

Du skriver, at du savnede anerkendelse fra din kærestes side. Hver en linje i din mail emmer af, at du har brugt alt for meget tid på at søge den anerkendelse hos ham. Jeg kan ikke lade være med at tænke på, hvorfor du dog i stedet ikke koncentrerede dig om at bygge dig selv og dit eget selvværd op, så du kunne anerkende dig selv i stedet for at skulle plage ham om det?

Nu spørger du mig så om, hvordan du kunne finde på at elske en mand, der var så overfladisk? Tja, den fejl, er vi rigtig mange, der har begået i tidens løb, og som regel har der groft sagt været tale om, at vi har kastet os i armene på en idiot for at slippe væk fra os selv – kunne det gælde i dit tilfælde?

Under alle omstændigheder emmer din mail langt væk af, at du har alt for meget fokus på, hvad omgivelserne tænker om dig og ovenikøbet også et lidt for godt blik for, at det, de tænker, er negativt.

LÆS OGSÅ: Kære brevkasse: Min veninde vælger mig altid fra, og det gør mig ked af det

Her skal du huske på, at når du ser dig selv med andre menneskers øjne, så er det altså stadig dig, der ser og dømmer. Derfor vil mit råd til dig være, at du i stedet for at spilde mere tid på at gruble over dit forhold, bruger dine kræfter på at forelske dig lidt mere i dig selv, så du får et bedre selvværd og dermed anerkender dig selv.

Det lader jo heldigvis til, at du er godt på vej i den retning. Du endte med at vælge dig selv og gå fra manden, og du har på trods af alle jeres problemer formået at gøre din uddannelse færdig. Det er rigtig flot, og det er den vej, du skal fortsætte ud ad.

Og gå så i samme anledning ned forbi biblioteket og lån den bog, der hedder Kvinder, der elsker for meget, det er en gammel traver, ja, men det bliver den altså ikke mindre klog af.