Læserne har talt: Her er jeres bedste boganbefalinger

Hvis du kun må anbefale én bog, hvilken vil det så være? Vi har spurgt ALT for damernes læsere, hvilken bog der har gjort størst indtryk. Her får du deres bedste boganbefalinger.

alt.dk logo

Mangler du inspiration til din næste læseroplevelse, er det nu, du skal hænge på. Vi har nemlig spurgt vores følgere på ALT for damernes Facebookside, hvilken bog der har gjort størst indtryk – og det er ikke småt med anbefalingerne.

Flere af de fremhævede bøger er gode, gamle klassikere som fx "Guds blinde øje", "Den afrikanske farm" og "Den lille prins", der åbnede vores øjne for litteraturens verden allerede i skoletiden.

Nyere fortællinger som "Tranerne flyver mod syd", "Ude for uden" og "Himlen over vildmarken" er også at finde blandt anbefalingerne – og så er der alle de romaner imellem, som også har hevet os ind i en verden, vi ikke kunne slippe igen.

En stor andel af læserne vil gerne fremhæve Biblen som den bog, der har gjort størst indtryk, men i det følgende har vi samlet de gode romaner, krimier, selvbiografier og fantasybøger, som hænger ved, længe efter sidste side er vendt.

God læselyst.

De mest populære anbefalinger

Mange bøger gik igen i kommentarsporet. Nogle så mange gange, at de ikke var til at overse. Her får du seks af læsernes mest anbefalede bøger. 

Bogforside for De syv søstre af Lucinda Riley med kvinde ved kysten

"De syv søstre" af Lucinda Riley (2014-2023)

Denne bogserie af Lucinda Riley var klart læsernes favorit. Igennem de otte bind, følger man seks – måske syv – adoptivsøstre. Da deres adoptivfar dør, efterlader han dem hver især ledetråde til deres biologiske ophav. Hver bind handler om en ny søster, undtagen den sidste, der binder trådene sammen i historien om den mystiske adoptivfar.

I første bog er det Maia, der rejser til Brasilien for at lære mere om sin oldemors dramatisk kærlighedshistorie i Rio de Janeiro. Bogserien er fyldt med historiske og episke kærlighedsdramaer og en nutidig søgen efter rødder. Der er massere læsning at give sig i kast med!

Bogforside til Drengeløberen af Khaled Hosseini med dreng og drage i silhuet.

"Drageløberen" af Khaled Hosseini (2003)

Både denne og bogen "Under en strålende sol" af samme forfatter var også nogle af de absolutte favoritter blandt læserne. I "Drageløberen" følger vi Amir, der vokser op i overklassemiljøet i Kabul. Han er bedste venner med sin fars tjeners søn, Hassan. De går til dragekonkurrencer sammen, og er det perfekte team – men da venskabet skal stå sin prøve, svigter Amir.

Kort efter må Amir flygte ud af landet med sin far, men da han mange år senere får muligheden for at vende tilbage til det nu Taleban-styret land, gør han det. For måske kan han stadig gøre uret god igen.

Bogomslag med hænder, der spiller klaver, og teksten Annas sang af Benjamin Koppel.

"Annas sang" af Benjamin Koppel (2022)

Hannah vokser op i 1930'ernes København. Hun er den yngste af fem søskende, og hun drømmer om at lave musik ligesom sine brødre. Så da hun bliver optaget på Konservatoriet og forelsker sig i Aksel, er hun lykkelig.

Men én efter én forkaster hendes brødre de kvinder, som ægteskabsmægleren har fundet til dem og gifter sig i stedet med danske kvinder. Det til stor forargelse i det jødiske miljø, hvor Hannahs forældre forvises til de bagerste pladser i synagogen. Hannah er den eneste, der kan redde familiens ære, men vil hun ofre kærligheden og musikken?

Bogomslag med sort-hvidt sejlskib omgivet af bølgende ornamenter

"Vi, de druknede" af Carsten Jensen (2010)

I denne slægtsroman følger man flere generationer af sømænd fra Marstal mellem 1848 og 1945. Bogen fortælles med et kollektivt "vi", når mændene Laurids, Albert og Knud Erik drager ud på eventyr, imens kvinderne lever i uvished derhjemme.

Det er en fortælling om udlængsel og eventyrlyst, men også om maskulinitet og tider, der langsomt ændrer sig. Fælles for de tre mænd er, at de søger tilbage til Marstal, når de skal have ro. 

"Hulebjørnens klan" af Jean M. Auel (1981)

Den fjortenårige Ayla bliver forældreløs under et jordskælv cirka 30.000 år før vores tidsregning og optages herefter i en klan af neandertalere, hvis udseende og væsen står i skarp kontrast til hendes eget. Da klanens brutale leder tvinger den fjortenårige pige til at forlade dem, begiver hun sig ud på en ensom rejse over øde stepper i et istidslandskab med mægtige gletsjere, indtil hun ankommer til Hestenes dal.

Hulebjørnens klan er første bind i Jean M. Auels berømte serie Jordens Børn.

"Guds Blinde Øje" af Jacob Bech Nygaard (1941)

Børnehjemmet Ravnsborg er ikke et rart sted. Alligevel er bygningen på Sjælland blevet rammen om jyske Annes liv, efter hendes forældre begge døde under fødslen. Sammen med de andre piger på børnehjemmet er Anne nu overladt til den grusomme forstanderinde frøken Edelburg og hendes sadistiske metoder, der ikke efterlader hverken kærlighed eller omsorg i pigernes opvækst.

Guds blinde øje er en voksenbog, som du måske bedst husker at have læst i skoletiden. En rørende fortælling om de børn, ingen vil kendes ved. Bogen bliver efterfulgt af romanen Du blev træl, som følger Annes videre liv.

Andre populære boganbefalinger

  • "Den frosne flod" af Ariel Lawhon (2023)
  • "Verden er skov" af Ursula K. Le Guin (1972)
  • "Jonathan Livingston Havmåge" af Richard Bach (1970)
  • "Samlede eventyr og historier" af H. C. Andersen (1820-1850)
  • "Den gyldne bog" af Doris Lessing (1962)
  • "Vand til blomster" af Valérie Perrin (2018)
  • "Jordens søjler" af Kenn Follet (1989)
  • "Hvor flodkrebsene synger" af Delia Owens (2018)
  • "Uden for ude" af Niels Krause Kjær (2025)
  • "Pigen med den blå cykel" af Régine Deforges (1981)
  • "Himlen over vildmarken" af Kristin Hannah (2018)
  • "Et lille liv" af Hanya Yanagihara (2015)
  • "Klinkevals" af John Irving (1989-1993)
  • "Æblemostreglementet" af John Irving (1985)
  • "Alt det lys vi ikke ser" af Anthony Doerr (2014)
  • "Brødrene Løvehjerte" af Astrid Lindgren (1973)
  • "Den lille prins" af Antoine de Saint-Exupéry (1943)
  • "Colorado Drømme" af Jane Aamund (1997)
  • "Den, der lever stille" af Leonora Christina Skov (2018)
  • "Dræb ikke en sangfugl" af Harper Lee (1960)
  • "Ikke uden min datter" af Betty Mahmoody (1987)
  • "Dinas bog" af Herbjørg Wassmo (1989)
  • "Havets katedral" af Ildefonso Falcones (2006)
  • "Mig før dig" af Jojo Moyes (2012)
  • "Nattergalen" af Kristin Hannah (2015)
  • "Nøjsomheden" af Stine Askov (2022)
  • "Pelle Erobreren" af Martin Andersen Nexø (1906)
  • "Ser du månen, Daniel" af Puk Damsgård (2015)
  • "Hvor der er fugle" af Maren Uthaug (2017)
  • "Tranerne flyver mod syd" af Lisa Ridzén (2025)
  • "Under en anden himmel" af Mich Vraa (2023)
  • "Øst for paradis" af John Steinbeck (1952)
  • "Kunsten at være fucking ligeglad" af Mark Manson (2016)
  • "Kafka på stranden" af Haruki Murakami (2002)
  • "1984" af George Orwell (1949)
  • "Lev stærkt – dø ung" af Willard Motley (1947)
  • "Peter Plys" af A. A. Milne (1929)
  • "Den afrikanske farm" af Karen Blixen (1937)
  • "Stolthed og fordom" af Jane Austen (1813)
  • "Brobyggerne" af Jan Guillou (2011
  • "Årene" af Annie Ernaux (2008)
  • "Prinsesserne" af Anne Marie Løn (1996)
  • "Farven Lilla" af Alice Walker (1982)