Læserne fortæller: Et liv med ADHD

Mit navn er Brian, Jeg har læst artiklen omkring ADHD i ALT uge 33/2012, jeg har denne diagnose og er 28 år. Jeg har været igennem kriminalitet, stoffer og har levet med en uro indeni som er helt ubeskrivelig svær at håndtere. Jeg har prøvet at få medicin, men det gjorde mig sløv og apatisk- så i dag har jeg ikke taget medicin i flere år.

Jeg har kæmpet mig frem til i dag at have job, lejlighed, hund og et såkaldt normalt liv. Men vejen dertil har været meget lang. Mine forældre har opdraget mig til, at opføre mig ordentligt, sige tak for mad, nej tak, Ja tak osv. Jeg vidste at når de havde sagt nej, så betød det nej! Og fik jeg et ja, så stod de ved det! Men min mor har også været noget ustabil, på den måde, at hun kunne fare op over små ting til nogle tider og andre gange skulle der mere til. Det gjorde ikke den klippefaste støtte, jeg havde brug for, og min Far har aldrig taget forældreansvaret alvorligt. Mine forældre støttede mig med penge og snak omkring de aktiviteter jeg deltog I, men de stod aldrig på sidelinjen og heppede på mig ved fodboldkampen!

Men til trods for deres forsøg på at hjælpe mig igennem årene med stoffer og kriminalitet, (jeg begyndte på begge dele som 12 årig), så ved jeg i dag, at det bedste middel havde været FOKUS, fokus på mine fritidsinteresser - jeg skulle have været holdt fast i det, jeg var begyndt på, uanset om det var fodbold, spejder eller noget andet. Mine forældre gjorde som så mange andre, de lod mig prøve en anden fritidsinteresse, hvis jeg ikke længere gad det, jeg var startet på. De skulle have fastholdt mig, i det, jeg var i, taget med mig, stået på sidelinjen - og skubbet og presset mig, til at holde fokus. Her kommer jeg til at tænke på gamle dage, da skulle børnene deltage i hjemmets arbejdsopgaver på en helt anderledes måde end i dag, også den gang må der have været børn med "uro" indeni, men det blev arbejdet væk – så at sige.

Børnene dengang skulle deltage i alt arbejdet i og -omkring hjemmet og tørre tæsk var ofte en del af opdragelsen. Ikke at jeg mener at korporlig afstraffelse er i orden. Men os med ADHD har brug for meget faste og stabile og harmoniske rammer, på den måde, at vi skal korporligt tages og følges til de aktiviteter der nu engang er planlagte for den enkelte. Så den form for opdragelse der sker i dag, hvor lille Peter bliver spurgt til råds i stort og småt, kan ikke bruges af en ADHD'er så derfor tror jeg , at vi i dag oplever et massivt ADHD-boom.

Livet med ADHD gør det meget svært at fokusere, svært at styre sit temperament, svært at klare store menneskemængder, eller håndtere stress. Men med en hverdag med arbejde, ro, struktur og stabilitet går det rigtigt OK i dag. Jeg øver mig dagligt I at holde fokus, fordi nu ved jeg det er det der skal til.

Jeg har skrevet dette sammen med min Mor.

Med venlig hilsen

Brian Jakobsen & Hanne Refslund

Læs også: "Jeg bliver gal i skralden over fordommene omkring medicinering"