"Det er det der med at kigge sig i spejlet, der er det sværeste ved processen"

Lene Beier hader rod og er selvudnævnt oprydningsfanatiker, men derfor har det alligevel været godt for hende at være vært på et nyt TV 2-program, ’Vi drukner i rod’, hvor hun og to eksperter hjælper familier med at få styr på deres hjem. Hjem, der er blevet ét stort pulterkammer af rod og kaos.

“Det var været givende at hjælpe mennesker, hvor mængden af rod har været så massiv, at den har blokeret for deres sociale liv. Folk må horde og samle lige så meget, som de har lyst til, men hvis det gør, at de ikke længere har lyst til at invitere gæster hjem, eller at børnene ikke længere har lyst til at komme på besøg, så bliver det et problem. Overblikket forsvinder, det slår hul på økonomien, fordi man ikke længere kan finde sine ting og derfor ender med at købe nyt, og man fyldes med skyld og skam og stress over, at det roder så meget. Det har været fedt at kunne hjælpe dem med at starte på en frisk og se det gøre en kæmpe forskel. Man kan pludseligt få luft og trække vejret,” siger Lene Beier.

Det er organiseringsekspert Marianne Gammelgaard og tømrer Andreas Simonsen, der sammen med Lene Beier og familierne får syv dage og et stramt budget til at få styr på sagerne. Og skabelonen er simpel:  

“Man skal tømme sine skabe, inden man sorterer og til sidst organiserer,” fastslår Lene Beier.

”Roder det i dit hjem, roder det i dit hoved”

Du siger selv, at når det roder i dit hjem, så roder det i dit hoved. Men hvordan går du selv til oprydning?

”Når jeg siger sådan, handler det i virkeligheden om, at jeg lægger for meget fokus på det. Det vil sige, at hvis det roder rigtig meget herhjemme, så laver jeg ikke andet end at tænke på, hvornår jeg skal rydde op – og hvis jeg ikke får det gjort og i stedet for slapper af eller tager ud og spiser med en veninde, så får jeg sådan en dårlig rod-samvittighed, hvor jeg hele tiden har mit fokus et andet sted, fordi jeg tænker ’åh, nu skal jeg også hjem og rydde op’, og i stedet for at gøre det, skubber tingene foran mig.

Så det er egentlig ikke, fordi jeg ikke kan eksistere i rod, men jeg giver aldrig rigtigt mig selv lov til at slappe af, hvis det roder meget. Og så har jeg et meget stramt forhold til rengøring. Jeg kan virkelig ikke lide, når her er beskidt. Det hader jeg. Og det er jo ret svært at gøre rent, hvis det roder. Det er ligesom to ting, der går hånd i hånd.”

Har det altid været sådan?

”Altid. Og det kommer sig nok af, at min mor lærte mig at rydde op og gøre rent, fra jeg var ret ung. Jeg havde mit første rengøringsjob, da jeg var elleve. Det var på det revisionskontor, hvor min mor arbejdede, og så hjalp hun mig, for jeg var i virkeligheden for ung til at få et job. Men vi havde ikke så mange penge i min familie, så jeg ville gerne tjene mine egne, og så var det bare meget nærliggende for mig at tage et rengøringsjob. Så jeg lærte det ret tidligt og har altid været noget, jeg har brugt meget energi på.”

Marianne-effekten kan få alle til at rydde op

Har du lært noget ved at lave programmet ’Vi drukner i rod’?

”Jeg har lært rigtig, rigtig meget. Hvis jeg har haft rod i nogle skuffer, så har jeg forsøgt at rykke rundt på det, men aldrig tænkt på at skulle have det hele ud af skufferne for så at finde ud af, hvilke ting du i virkeligheden bruger. Er der nogle af de ting, der er i skufferne, du aldrig bruger? Jeg har været dårlig til at forholde mig til mine ting, og det har jeg lært af Marianne, som siger: Hvis du ikke kan sige, at det er noget, du enten elsker eller bruger, jamen så skal du ikke beholde det. Det er en god huskeregel.”

Men er det så i virkeligheden, fordi du er sentimental omkring dine ting, at du tidligere har haft svært ved at skille dig af med dem? 

”Nej, det er jeg faktisk overhovedet ikke. Det er nok mere, fordi jeg er vokset op med, at man ikke bare smider ting ud. Vi havde ikke særligt mange penge, så hele min mentalitet er nok funderet omkring, at man skal bruge de ressourcer, man har, og ikke bare smide ud, for ’hvad nu, hvis jeg skal bruge det en eller anden dag’ – det er nok det, det handler om, for jeg er egentlig ikke sentimental overhovedet.

Mit problem har snarere været, at jeg aldrig tidligere har taget stilling til mine ting. De var der bare. Og jeg har heller aldrig taget stilling til, om tingene var i de rigtige skuffer. Et godt eksempel er, da vi flyttede ind og fik hjælp af nogle veninder. De hjalp bl.a. med at pakke køkkenet ud, og der fik tingene bare en plads. Og så kommer man jo aldrig tilbage dertil, hvor man tager alle tingene ud, starter forfra og giver det et nyt system, så det i virkeligheden giver mening. Men det er sådan noget, Marianne (organiseringseksperten i programmet, red.) kan. Hun har sådan en Marianne-effekt, som er ret vild.

Det handler ikke om at forbruge, men om at forholde sig til sine ting. Det kræver, at man er ærlig over for sig selv; at man ikke beholder noget, fordi det har været dyrt, eller er købt på tilbud. For det er ikke to gode grunde til at beholde noget. Det skal være, fordi du bruger eller elsker det – ellers skal det videre. Det er det, Marianne mener, man skal forholde sig til og sortere sine ting ud fra. I mit tilfælde tømte hun hele mit køkken og fik mig til at se, at jeg i virkeligheden havde brugt skufferne til de helt forkerte ting og på en måde, så det slet ikke gav mening, og det fik hun sat i system.”

Det er de små ting, der gør en forskel

Hvordan har det været at lave et program med folk, der ikke har styr på oprydning, når du selv har? 

”Det har på mange måder været enormt givende. Og meget af det, vi lavede undervejs, er noget, jeg har taget med mig. Det er bittesmå ting som fx at få afleveret sin flaskepant eller at tage glas med til glascontaineren, når man alligevel skal ud ad døren. Det er meget bedre at tage det i opløbet, så det ikke hober sig op og bliver uoverskueligt.”

Hvad overraskede dig mest under programmet? 

”At jeg egentlig selv troede, at jeg havde rimelig godt styr på min oprydning, men det vidste sig så, at det havde jeg overhovedet ikke. Og så fandt jeg ud af, at jeg har haft en langt dårligere køberadfærd, end jeg selv gik og troede – og det er jo i virkeligheden det der med at kigge sig i spejlet, der er det sværeste ved processen.”

Hvordan oplevede du, at det påvirkede deltagernes liv, at de ikke havde styr på oprydningen? Og oplevede du en forskel hos deltagerne, da I havde været forbi og hjulpet dem med at få mere styr på tingene? 

”Det er jo en kæmpe sten, de slæber rundt på hver eneste dag, og det er den sten, man kan se, der forsvinder, når de kommer hjem og får deres hjem tilbage.

Vi danskere er enormt dårlige til at spørge om hjælp, hvis det er noget, vi er flove over. Vi er jo ikke specielt dårlige til det at spørge om hjælp, hvis det ikke noget, som har skyld og skam med sig. Men hvis det er noget, man skammer sig over, så har vi sværere ved det. Derfor tror jeg, det kan være en endnu større lettelse, når vi så kommer og hjælper – uden at man har bedt om den på den måde.

Jeg tror i virkeligheden, alle vil kunne genkende sig selv i deltagerens problematikker. For de fleste af os vil nok have oplevet kortere eller længere perioder i ens liv, hvor overskuddet og energien ikke har været så stor, og så er det, det vokser sig over ens hoved.”

Hvad er ellers en vigtig læring, når man rydder op – udover hvad det gør ved ens sind? 

”At man ikke skal smide ud, men hellere give sine ting væk. I programmet smider vi fx heller ikke nogen ting ud, det bliver alt sammen givet videre til andre, der får gavn af det, og det gør en stor forskel – også for deltagerne. At vide, at ens ting får nyt liv.

I det hele taget skal ordene ”smide ud” forsvinde fra vores ordbog, for det der med at smide ud, det skal vi stoppe med. Ressourcemæssigt skal vi blive meget bedre til at give ting videre – det vil kun styrke vores økonomi, samvittighed og medmenneskelighed.”

Programmet sendes første gang den 4. juli, klokken 20.00 på TV 2.