Jeg er en kvinde i 40’erne, der for tre år siden meget pludseligt blev forladt, fordi min mand forelskede sig i en anden. Sammen har vi en datter på 18 år, der går på gymnasiet og bor hos mig, men også kommer hos sin far. Skilsmissen slog mig ud, og jeg er stadig mærket af den. 

Jeg har derfor fortsat et stort behov for at tale om min sorg, hvilket ikke altid falder i god jord i min omgangskreds, der helst så, at jeg var videre. Derfor har jeg nok i løbet af de seneste år trukket mig, ligesom jeg fornemmer, at de har gjort det overfor mig. 

Nu har min datter så meddelt mig, at hun heller ikke længere vil høre mere om skilsmissen. Hun føler sig klemt imellem mig og sin far, hun er træt af, at jeg isolerer mig fra andre og truer med, at flytte hjem til sin far, fordi hun ikke magter, at jeg har det så skidt. Vi endte med at blive uvenner, det er vi fortsat. 

LÆS OGSÅ

Amalies mand levede et dobbeltliv i flere år: ”Jeg har valgt at bruge sorgen til noget godt”

Mens Amalie Mathiassen kæmpede for sit ægteskab, levede hendes mand et spektakulært dobbeltliv med bonusbørn, parmiddage og ferier med to forskellige kvinder gennem to år. I dag har hun besluttet sig for at bruge det jordskælv, der ramte hende, til noget godt. Hun er derfor aktuel med en bog om fænomenet dobbeltliv.

Det er, som om at den ene ulykke tager den anden, og tanken om også at miste min datter, kan jeg slet ikke overskue. Samtidig føler jeg også, at hun og omgangskredsen svigter mig, fordi de ikke kan rumme mig i den sorg, jeg stadigvæk kæmper med. 

Har du et råd? 

Hilsen Eva 

Vibeke Dorph råder til at søge hjælp

Skilsmisser er rædselsfulde, især når bruddet kommer ud af det blå, og man ikke selv har valgt det. Tæppet bliver revet væk under os, og det tager lang tid at få rejst sig og få fundet fodfæstet, så vi kan gå gladere videre i livet igen. 

Men videre, det skal vi, og det skal du også nok komme. 

Her tror jeg, det er vigtigt, du forstår, at ingenting bliver bedre af, at du spilder mere tid på at dvæle ved en fortid, der aldrig kommer tilbage. Tværtimod. Du mister dine venner, fordi de bliver trætte af at høre på dig, og nu er der så fare for, at du også skræmmer din datter væk. 

Det ville jo være forfærdeligt, men indrømmet, det siger faktisk kun noget sundt om din datter, når hun slår i bordet og siger, at hun ikke orker at høre mere om skilsmissen. For den har hun jo ingen skyld i, og hvorfor skal hun egentlig overhovedet lægge ører til dine sorgfulde ord? 

LÆS OGSÅ

Anne Dorthe Tanderup stod i mange år i skyggen af sin mand: Jeg skal vænne mig til, at det er anderledes nu

Anne Dorthe Tanderup var fint tilfreds med at træde i baggrunden, da hun lagde håndboldkarrieren bag sig for at følge sin mand, cykelrytteren Bjarne Riis, ud i verden, hvor ingen kendte de jernhårde ladies. I 24 år var hun Bjarnes kone og mor til fire, men nu, hvor familien er tilbage i Danmark, er hun klar til at tage sin egen plads igen.

Den slags skal hun ikke belemres med, hun er din datter, og du er hendes mor. Det er din opgave at tage vare på og lytte til hende, ikke omvendt. Vil eller kan du ikke det, så må hun jo drage omsorg for sig selv ved at flytte. Det kommer til at ske, hvis du ikke ændrer kurs og beslutter dig for, at godt nok har du det skidt, men nu vil du have det bedre. 

Lyder det helt umuligt? Så opsøg professionel hjælp. Din sorg kan have udviklet sig til en egentlig depression, det er set før. Det kan også være, at en dygtig psykolog vil kunne hjælpe dig videre. Det vil måske være et godt sted at starte, så du ikke altid behøver at tale om bruddet med dine venner og i stedet kan lave noget mere muntert med dem. 

Under alle omstændigheder, så skal du beslutte dig for, at du skal videre. Det kan føles uoverkommeligt, ja, men beslutter vi os først for, at det er det, vi skal, så skal vi nok også finde vejen frem.

Skriv til Vibeke Dorph

Har du brug for én at vende dine tanker med? Så skriv til Vibeke Dorph og få råd om parforholdsproblemer, familiekonflikter, kærestesorger eller andre problemer, du meget gerne vil have løst.

Mails sendes til brevkassen@hjemmet.dk. Breve til: Hjemmet, Spørg Vibeke, Strødamvej 46, 2100 København Ø. 

Alle får svar, og udvalgte breve bringes anonymt i Hjemmet under mærke.