Serien lagde internettet ned med første sæson – nu vender den (endelig) tilbage

Serien lagde internettet ned med første sæson – nu vender den (endelig) tilbage

Jenny Ortega spiller hovedrollen som Addams-familiens sarkastiske datter i spin off-serien ”Wednesday”.

ALT for damerne logo

Teenagere kan helt generelt være lidt af en mundfuld, men få er så udfordrende som Wednesday Addams, der er lige dele sarkastisk, intelligent og sadistisk. 

Nu er hun tilbage i anden sæson af spin off-serien om det mest populære medlem af den morbide Addams-familie. 

Hun spilles af talentfulde Jenny Ortega og instrueres af legenden Tim Burton, hvis univers altid har haft en overlapning med Addams-franchisen, og hans æstetik sætter sit helt eget præg på serien. 

Wednesday går stadig på Nevermore Academy, et gymnasium for såkaldte outcasts, hvilket i denne sammenhæng vil sige varulve, vampyrer og sirener, der hver især har sine egne kliker. 

I første sæson fik Wednesday i løbet af de otte afsnit opklaret flere mysterier på skolen, men ét står tilbage: Hvem er den stalker, der i den sidste scene sendte hende en række beskeder (på hendes første mobiltelefon nogensinde)? 

Her modtog hun både billeder af sig selv, en gif, hvor hun bliver dolket i hovedet, og budskabet ”I’m watching you”. 

Ikke alle er til gotiske horror stories, men Wednesdays charme og spidsfindighed krydser genrer, så er man til ”witty repartee” eller gode gammeldags mordgåder, er der også noget at komme efter. 

Premiere på Netflix 6. august.