Lone Hørslev ALT for damerne

Foto: Les Kaner Forfatter og digter Lone Hørslev er aktuel med romanen Halvt i himlen.

Lone Hørslev om sin livsstil: "Det virker jo som en rød klud på nogen"

Forfatter og digter Lone Hørslev om sin evne til at dagdrømme, om en kæmpe fetish-fest og om at blive mindre forfængelig med alderen.

Hvem var den første, du kyssede?

"Thomas K fra b-klassen. Det var til en fest i ungdomsklubben hjemme i Mejdal, og jeg havde delt en flaske Martini med min veninde Heidi inden. Kysset var virkelig ikke noget særligt, alligevel gik jeg hjem og skrev et meget romantisk digt om det bagefter. Det er nok lidt typisk mig. Jeg er en uhelbredelig drømmer."

Har du en tilbagevendende drøm?

"Jeg har sådan nogle katastrofedrømme. Både den slags hvor jeg pludselig befinder mig på en båd, der synker, eller et hus, som styrter sammen, men også mere afdæmpede katastrofer. I nat drømte jeg for eksempel, at man ikke længere kunne opdrive nelliker, da den plante, den kommer fra, var uddød. Det er jo desværre ikke så urealistisk at forestille sig, da rigtig mange plante-og dyrearter er tæt på udryddelse. Men i drømmen var jeg mest ulykkelig, fordi duften af nelliker for mig også er så knyttet til duften af jul. Det var som om nogen havde taget julen fra mig."

LÆS OGSÅ: Aftenshowet-vært om sin mor: "Som voksen har jeg fået forståelse for hendes livsvalg"

Hvilket træk holder du mest af hos dig selv?

"Min evne til at fordybe mig, tror jeg. At jeg kan blive fuldstændig opslugt af et eller andet og glemme tid og sted. Det er jeg taknemmelig for. Bagsiden af den medalje er så, at jeg til gengæld er utroligt dårlig til at lave flere ting på én gang. Multitasking er IKKE mig, for at sige det mildt. Jeg er også glad for min fantasi. Jeg er god til at forestille mig ting og leve mig ind i andre mennesker. Det er både et af de vigtigste værktøjer i mit arbejde, men også simpelthen en måde at være i verden på. Jeg har altid elsket at sidde og stirre ud ad vinduet og drømme mig væk. De bedste lærere, jeg havde i skolen, forstod det. De lod mig bare være, og det er jeg stadig dybt taknemmelig for. Jeg tror aldrig, jeg kommer til at kede mig, hvis jeg bare har et vindue, jeg kan kigge ud ad."

Hvad er dit mest irriterende karaktertræk?

"Der skal ikke så meget til, før jeg bliver stresset. Eller hvad skal man sige - min stresstærskel er lav. Der skal ikke foregå særligt mange ting ad gangen, før jeg bliver irritabel og nervøs. Mine børn tænker stadig tilbage med gru på dengang, vi havde bil og skulle navigere i trafikken i København. Heldigvis lever jeg et liv, hvor jeg for det meste selv sætter tempoet og kan planlægge mig ud af de mest stressede scenarier."

Hvad er det bedste ved den alder, du har nu?

"Jeg tænker meget mindre over, hvad folk tænker om mig. Det er helt klart det bedste. Jeg er også meget mindre forfængelig, end jeg var, da jeg var 20 år gammel. Hvilket selvfølgelig er ret paradoksalt. Da huden var helt fast og marmoragtig, viste jeg mig aldrig for nogen uden makeup. Nu er jeg rimelig ligeglad med, hvad folk tænker. Jeg har også lige fået en stor tatovering, som jeg er rigtig glad for. Den havde jeg ikke turdet få, da jeg var i tyverne."

Hvad er det vigtigste, din mor har lært dig?

"At være positiv. Min mor er nok det mest positive menneske, jeg kender. Hun er enormt god til at se fremad og se muligheder i stedet for at hænge sig i begrænsninger. Jeg ved i øvrigt ikke, om det er noget, man kan lære. Men jeg genkender det heldigvis fra mig selv."

Hvad er du mest stolt af?

"Mine børn. Uden tvivl. De er 17 år nu, og jeg synes, de er meget mere ansvarlige og empatiske, end jeg selv var, da jeg var på deres alder. Jeg er også stolt af mine bøger, selvfølgelig, men de må komme på en flot andenplads."

LÆS OGSÅ: Tina Müller om sin værste ferie: "Alle stod og hev og flåede i mig"

Hvilken del af din garderobe har den bedste historie?

"Det må være en sort latexkjole! Som jeg købte engang, jeg var inviteret med til kæmpe fetish-fest i Søpavilionen. En slags gigantisk sexfest, hvor folk troppede op i de vildeste udklædninger. Det var en fantastisk oplevelse. Kjolen har kun været brugt den ene gang, men hænger stadig i skabet. Man ved jo aldrig. Og desuden var den ret dyr. Så hvis jeg en skønne dag bliver inviteret til den slags fest igen, så håber jeg virkelig, at jeg stadig kan skrue mig ned i den."

Hvornår føler du dig allermest lykkelig?

"Når mine børn får mig til at grine. Det er det bedste, jeg ved. Og det gør de heldigvis tit. "

Hvad undrer dig?

"Det kan godt undre mig, at folk kan blive så sure over, at andre har valgt ikke at spise kød. Det virker jo som en rød klud på nogen. Det forstår jeg simpelthen ikke. Det er som om, de tror, at vi har valgt ikke at spise kød for at håne dem. Det synes jeg er meget mærkeligt. Jeg tænker egentlig bare, at vi alle må forsøge at leve i overensstemmelse med vores værdier. Hvis man bekymrer sig om miljøet og ikke vil støtte et konventionelt landbrug, må man tage de valg, det medfører. Det gør man jo ikke for at genere kødspiserne eller gøre dem sure. De har al ret i verden til at foretage valg, der er i overensstemmelse med deres værdier."

Om Lone Hørslev

lone_hørslev Les Kaner.jpg.jpg

  • 46 år.
  • Digter og forfatter til blandt andet Sorg og camping.
  • Aktuel med romanen Halvt i himlen.
  • Har en kæreste og to børn fra et tidligere forhold.
Se, hvad vi ellers skriver om: Livsstil, Bøger og Interview