Louis Vuitton og Moulin Rouge

“Ukontrolleret shoppetrang kommer over mig. Kan ikke modstå. Must not walk towards Louis Vuitton. Must not. Kan ikke stoppe. Shit shit shit.”

Mange timer senere, en del euro fattigere og med 2 glas champagne i blodet kaster jeg mig ud af Louis Vuitton flagstore på Champs Elysees med min nye kuffert under armen. Er fuld og lykkelig. Beslutter at jeg aldrig mere behøver en mand i mit liv, nu da jeg har Louis (som jeg har døbt kufferten).

Louise er misundelig, men glad på mine vegne. Det er det fantastiske ved veninder. Jeg gir hende lov til at holde ham lidt. Vi er for sent på den og tager en taxa tilbage på hotellet. Tager så endnu en taxa ind til Moulin Rouge, efter at jeg har holdt en lang afskeds seance med Louis. Godt at penge ikke tæller når det er i euro.

På Moulin Rouge bliver vi sat ved verdens mindste bord og nogle flinke tjenere kommer med champagne. Kigger i programmet som vi købte ved indgangen. Det ser ud til at være en hel aften med bare bryster og små heste. Vi får selskab ved vores mikroskopiske bord af et australsk kærestepar. De virker flinke og vi small talker lidt over forretten.

Det går fint, indtil Louise får sagt noget i retning af ”yes yes, we have some shows in denmark quite similar, but i expect this to be much more entertaining! you know, with all the bare breasts and stuff” og jeg får verdens største grineflip. Kan ikke stoppe igen, det er muligvis også champagnens skyld. Louise får dårlig samvittighed og føler at hun skal forklare kæresteparret at jeg ikke griner af dem, men “she’s just laughing about what I said before about the boobies”.

Showet starter og det er en vanvittig blanding af nøgenhed, klovner og ponyer. Et slags melodi grand prix på syre. Er taknemmelige da det er slut. Den slags kan godt blive for meget, tro det eller ej.