Mænd bekymrer sig da ikke om noget...

Vi har testet de typiske kvindelige bekymringer af på fem helt almindelige mænd – tror vi nok! Læs med her og bliv klogere på mænd..

Kvinders bekymring: JEG HADER MIT UDSEENDE!

Carlos: – Jeg har store ører! Bortset fra lejlighedsvist at grine over dem, optager det mig faktisk mere, at jeg ser så godt ud! Somme tider ville jeg ønske, at jeg ikke tænkte så meget på lige præcis det!

Christian: – Bortset fra at jeg vejer 10 kilo for meget, er jeg faktisk tilfreds! Mine forældre skal ikke have skylden…

Morten: – Da jeg var yngre, gik jeg mere op i, hvad andre tænkte. Nu cykler jeg på arbejde i både hue og varm jakke, selvom det er forår. For fem år siden ville jeg have frosset i en tynd jakke for at se smart ud

– men i dag er det vigtigere at være varm end flashy…!

Jesper: – Jeg har aldrig hadet mit udseende, men i puberteten kunne jeg vist godt have tænkt mig lidt flere muskler…! Jeg er ikke perfekt, men det har jeg heller aldrig forventet at være.

Claus: – Aj, den bekymring har jeg altså ikke. Som teenager kunne jeg da godt drømme om at være lyshåret eller have noget hår med fald i, men i min alder skal man ikke bekymre sig om den slags. Det er det sjælelige, der er i fokus. Dét er det vigtige.Kvinders bekymring: JEG ER IKKE GOD NOK TIL MIT JOB!

Carlos: – Jeg er sikker på, at jeg gør mit arbejde godt. Jeg mener nærmere, at det går ud på at finde

balancen mellem at gøre det godt nok og for godt. Det stresser og tager for meget tid fra alle de vigtige ting i livet, hvis man bruger energi på at overgøre sit arbejde.

Christian: – Det har aldrig været en bekymring, men jeg har altid været optaget af hele tiden at gøre mit arbejde bedre.

Morten: – Det, tror jeg mere, er en pigeting. Det har jeg aldrig tænkt, og jeg har aldrig hørt nogen af mine venner sige det. Og det er ikke kun, fordi mænd gerne vil give indtryk af at kunne det hele – jeg tror faktisk ikke, at ret mange mænd tænker sådan.

Jesper: – Den bekymring kan man godt have som læge, når man kommer ud og er helt grøn og inkompetent, fordi man ikke har den kliniske erfaring. Men jeg gør det ikke dårligere end andre, og derfor er det ikke en bekymring. På studiet gør jeg det helt sikkert godt nok.

Claus: – Der er selvfølgelig dage, hvor man tænker: „Av – det har jeg ikke gjort godt nok“. Men hvis man giver det ypperste, man har i sig, så må det være andre, der bedømmer, om det er godt nok. Det skal du

ikke selv bruge saft og kraft på.Kvinders bekymring: JEG ER KEDELIG/INGEN KAN LIDE MIG!

Carlos: – Det bekymrer mig overhovedet ikke! Jeg er rigeligt morsom til i hvert fald at kunne underholde mig selv.

Christian: – Jeg er aldrig blevet beskyldt for at være kedelig. Ved selskaber bliver jeg altid placeret i en given ende af bordet, så jeg kan holde gang i den del! I mine lederjob har jeg somme tider følt mig alene på bjerget, og hvis folk „skyder på stolen“, kan jeg godt føle det, som om det er mig, de rammer.

Morten: – Jeg kan godt være kedelig, men det er ikke ensbetydende med, at folk ikke kan lide mig. Jeg føler, at de fleste, jeg omgiver mig med, kan lide mig, og så er jeg faktisk ret ligeglad med dem, der måske ikke kan lide mig.

Jesper: – Jeg tænker mere, at jeg skal passe på ikke at være for meget! Jeg kan godt have kontroversielle holdninger, men venner og familie kan lide mig alligevel. Og jeg ved, at folk ikke synes, at jeg er kedelig!

Claus: – Hvis man vælger sin omgangskreds med omhu, er man ikke kedelig! Og jeg har heldigvis aldrig haft følelsen af, at folk ikke kan lide mig.Kvinders bekymring: JEG ER EN DÅRLIG FORÆLDER!

Carlos: – Øv, den rammer lidt hårdt. Jeg synes selv, at jeg er en god far, for jeg fokuserer kun på mine drenge, når jeg er sammen med dem. Men problemet er, at jeg har to børn fra et tidligere forhold, som jeg jo ikke er sammen med hele tiden. Samvittigheden nager – ville jeg være en bedre far, hvis jeg var

fuldtidsforælder for dem alle tre?

Christian: – Vores ene søn går på specialskole og har stort behov for særlig støtte, og i forhold til ham føler jeg ikke altid, at jeg slår til. Samtidig kan jeg føle skyld over for de to andre drenge, når jeg bruger meget tid på ham.

Morten: – Lige for tiden skal vores søn lære ordet nej. Han bliver stiktosset og utrøstelig, og når det sker, kan jeg godt tænke: „Hvad er det, vi gør forkert?“ Jeg føler også, at jeg svigter ham, når jeg arbejder for meget – og det virker, som om han straffer mig ved at være afvisende over for mig, når jeg har været meget væk.

Jesper: – Jeg har jo ikke børn endnu, men jeg har gjort mig tanker om, hvordan jeg vil opdrage dem, og at jeg vil sørge for at være en god og stabil base for dem.

Claus: – Ja! Inden man får børn, har man drømme og visioner om, hvordan man skal gøre det. Men man finder ud af, at man bliver nødt til at gå på kompromis. Bekymringen går bl.a. på, hvordan det vil gå børnene her i livet, om man gør det rigtige, om man holder fast i de rigtige værdier? Har man forstået sine børns psyke rigtigt, og er man det forbillede, man bør være, over for sine børn?Kvinders bekymring: JEG ER BANGE FOR AT BLIVE ALVORLIGT SYG!

Carlos: – Det er jo først, når jeg bliver gammel! Og det er der laaang tid til. Men jeg passer på med ikke at overstresse, og jeg prøver at spise sundt, få motion og ikke drikke for meget. Men jeg forestiller mig ikke, at jeg er i risikozonen, så jeg er altså ikke hellig på nogen måde.

Christian: – Det er jeg faktisk ikke, men jeg tænker da mere over mit helbred end tidligere, fordi man jo oplever, at folk på ens egen alder bliver syge.

Morten: – Ja, det tænker jeg meget over. Jeg læser aldrig artikler om alvorlig sygdom, for jeg får alle symptomer med det samme! Min kone synes, at jeg er tosset, men jeg kan nævne de første fem venner,

der har det på samme måde!

Jesper: – Det er jeg da, men det er ikke noget, der fylder meget for mig i hverdagen. Jeg prøver at undgå at spise takeaway ti gange i træk, og jeg dyrker sport for at holde kroppen sund.

Claus: – Ja, jeg er en kæmpe hypokonder, men jeg kan ikke tage mig sammen til at gå til lægen, før min kone siger, at jeg skal! Jeg er bange for at få at vide, at der er noget galt. Bekymringen kommer af, at jeg mistede min mor som 20-årig, og at jeg har mistet onkler og tanter alt for tidligt. Det skaber en frygt.Kvinders bekymring: JEG HAR ALDRIG TID TIL MIG SELV!

Carlos: – Jeg ville gerne have mere tid til at lege. Til at køre på motorcykel, køre i min gamle bil, paraglide, fordybe mig i en god bog. Og til at gå mere i byen med mine venner. Det er da nok min største personlige bekymring i disse år, at jeg ikke har mere tid til at lege.

Christian: – Da jeg var ung, kunne jeg slet ikke holde ud at være alene, men i dag har jeg da brug for tid til mig selv, hvilket jeg faktisk også synes, at jeg har. Jeg bekymrer mig dog langt mere over, om min kone og jeg har tid nok sammen uden børn.

Morten: – Jeg prøver at acceptere, at man bare ikke kan nå alt, når man har et lille barn. Jeg er glad for de fire ting, jeg når, i stedet for at bekymre mig om de to, jeg ikke når.

Jesper: – Jeg synes helt generelt, at jeg ikke har tid nok. Det bekymrer mig, at jeg ikke har tid til at se mine venner så ofte, som jeg gerne vil. Venskaber skal holdes ved lige for at blive ved med at være rigtig gode.

Claus: – Jeg har ikke et stort behov for at være helt alene. Hvis og når jeg har det behov, er det en sen fredag eller lørdag aften, hvor jeg ser en film eller hører musik. Men ellers er jeg bedst i flok!Kvinders bekymring: JEG DYRKER IKKE NOK MOTION!

Carlos: – Det er jeg meget bevidst om. Jeg har ikke tid til at hive en time ud af kalenderen hver dag til motion, men jeg fokuserer på at få motion ind i hverdagen. Jeg tager f.eks. altid trappen, jeg går hurtigere end jeg behøver, og på kontoret rejser jeg mig og går hen og taler med folk i stedet for

at ringe. Desværre har jeg automatgear i bilen, det ødelægger konceptet lidt…

Christian: – Det er jo rigtigt, men det skyldes mest af alt, at jeg har en skade i mit knæ. Der var ikke noget, jeg hellere ville end at dyrke mere motion, og det bekymrer mig faktisk, at jeg ikke får gjort det. Når jeg motionerer, taber jeg mig med det samme, og det giver også mentalt velvære. Heldigvis får jeg spillet masser af fodbold med mine drenge om sommeren.

Morten: – Det er blevet sværere at nå, efter vi har fået barn. Jeg når det kun omkring to gange om ugen, og det var lige præcis motion, jeg ville bruge mere tid på, hvis det var muligt, fordi det giver mig stort overskud. Det bekymrer mig, at jeg ikke får nok motion, fordi motion er med til at holde sygdom fra døren.

Jesper: – Jeg dyrker meget motion. Jeg spiller badminton 3-4 gange om ugen i et par timer ad gangen. Det må være nok.

Claus: – Ja, det bekymrer mig. Jeg er begyndt at svømme med min ældste søn to gange om ugen. Jeg vil gerne dyrke mere motion for at leve så længe som muligt! Fordi jeg selv mistede min mor så tidligt, er jeg meget bekymret for at dø for tidligt fra mine børn.Kvinders bekymring: LEVER JEG MIT LIV PÅ DEN RIGTIGE MÅDE?

Carlos: – Jeg ville da hellere ligge på en solbeskinnet strand med nogle gode drinks! Nej, jeg er grundlæggende tilfreds med livet, og jeg er knaldgod til at nyde nuet. Og så er jeg tilstrækkelig naiv til at tro, at alle de drømme, jeg har, nok skal blive til virkelighed på et tidspunkt – det tager den værste top af enhver fortrydelse.

Christian: – Lige nu har jeg det som blommen i et æg, men jeg har da haft flere perioder i livet, hvor det har været en bekymring. Når jeg har været utilfreds, har jeg lavet nogle kvantespring for at lave om på tingene, og det er rart at vide, at det er muligt at påvirke sit liv via handling.

Morten: – Jeg tror, at det er en bekymring, der typisk kommer, når man er lidt ældre. Men jeg har da

somme tider overvejet, om det var rigtigt at stifte familie så tidligt i stedet for at give karrieren gas og rejse noget mere. Men hver gang når jeg frem til den konklusion, at jeg ikke ville bytte min lille familie for

noget i verden!

Jesper: – Som udgangspunkt lever jeg mit liv rigtigt. Men jeg ved godt, at min søvnrytme og mine spisevaner er lidt fucked up! Jeg studerer som regel hjemme, så jeg kommer for sent i seng og står sent op. Men det bliver der jo lavet om på, når jeg for alvor skal ud på arbejdsmarkedet!

Claus: – Hvis jeg ikke kan gå rundt i bastskørt på Hawaii, så vil jeg vove at påstå, at jeg lever mit liv på den rigtige måde inden for de rammer, der er. Jeg er på den rigtige vej – hastigt på vej mod pensionen!Kvinders bekymring: JEG BURDE TABE FEM KILO!

Carlos: – Okay, det burde jeg! Men jeg tænker ikke alvorligt over det. Jeg er god nok, som jeg er. Jeg behøver vel heller ikke at være perfekt! Og så gider jeg i øvrigt ikke at gennemgå alt det, der ville være nødvendigt for at tabe fem kilo!

Christian: – Gange to…!

Morten: – Nej, det har jeg aldrig tænkt.

Jesper: – Nej, det er ikke en bekymring. Jeg vejer det samme som i 9. klasse.

Claus: – Og så kiggede journalisten på mig med kritiske øjne! Nej, det er ikke noget, der kuer mig. Jeg vil leve livet.

Kvinders bekymring: JEG HAR FOR LIDT LYST TIL SEX – ER JEG MON SMÅFRIGID?

Carlos: – Jeg er ikke 15 år mere, men derfra til ligefrem at være frigid? Nej, det er ikke en bekymring,

jeg kan genkende!

Christian: – Svaret er: Nej!

Morten: – Øhh… det er meget privat… men her skal jeg vist bare svare klart nej…!

Jesper: – Det vil jeg ikke sige…nærmere det modsatte!

Claus: – Aldrig!Sidst, men ikke mindst: HVAD BEKYMRER MÆND SIG OM, NÅR DE FÅR FRIT SLAG TIL AT SVARE?

Carlos: – Generelt er jeg nok lidt happygolucky, men direkte adspurgt går mine bekymringer på, om verden er ved at blive et dårligt sted for mine børn at vokse op. Jeg bekymrer mig om den tiltagende religiøse polarisering, tilsviningen af planeten og hvor energien skal komme fra i den nære fremtid. Dertil kommer en vis bekymring for erhvervslivets muligheder, Danmarks økonomi og det tiltagende svineri i gadebilledet. Og så det der med mine ører… bliver de større med alderen?

Christian: – De senere år har jeg følt to store bekymringer, som jeg ikke tidligere har kendt til. Jeg er blevet bekymret for det globale miljø, og jeg er bekymret for den bølge af vold, selvtægt og mangel på demokratiske spilleregler, der vælter ind over os.

Morten: – Jeg er bekymret for, at nogen i min nærmeste familie skal blive alvorligt syge. Og så kan jeg godt være bekymret over, at min søn skal vokse op i en verden, hvor der er stadig mere vold.

Jesper: – Jeg tager tingene, som de kommer. Og jeg har heller ikke sådan nogle „save-the-world-bekymringer”.

Claus: – Jeg er bekymret over den miljømæssige udvikling. Hvad er sandt, og hvad er falsk? Hvad kan man tro på i den debat? Jeg har en følelse af, at noget af det er bluff, og jeg synes, at det er bekymrende,

hvis vi ikke kan finde fælles fodslag. Hvordan vil verden se ud for de næste generationer, hvis vi ikke kan finde ud af det?

DE FEM MÆND

CHRISTIAN STIG MØLLER

Christian er 43 år. Direktør i en skibs-finansierings-virksomhed. Gift og har tre børn.

JESPER RATZER

Jesper er 26 år og medicinstuderende. Har en kæreste.

CLAUS BARDENFLETH

Claus er 47 år, er Chief Operating Officer i en bank. Gift og har tre sønner.

MORTEN GROVE

Morten er 30 år, arbejder som dealer. Er gift og har en søn.

CARLOS MELIÁ CHRISTENSEN

Carlos er 42 år, arbejder som venturekapitalist. Gift og har tre børn.