
Nynne Oldenburg bruger ét kosttilskud til alt fra forkølelser til tømmermænd: ”Det virker”
For manuskriptkonsulent Nynne Oldenburg er det spild at bruge mange penge på shampoo og masser af tid på omstændelige makeuprutiner – hun føler nemlig, at resultatet er nogenlunde det samme. Til gengæld er al tid brugt på venskaber, litteratur og en hyggelig provokation godt givet ud.
Min morgenrutine består af … te på sengen & brusebad
– hvis jeg har tid. Morgenmad og tandbørstning – altid!
Mascara og lip gloss – hvis jeg husker det.
For mig er hudpleje … noget med, at hvis jeg mærker det stramme i ansigtet, så husker jeg at putte creme på. For tiden bruger jeg en apotekercreme, en eller anden har købt i Italien og foræret mig for over et år siden – og der er stadig noget tilbage i tuben.
Den sidste creme, jeg selv købte, var fra Rema 1000 og kostede en 20’er. Det var forrige vinter og skidekoldt, og der stod ”cold” eller ”koldt” på den, og så troede jeg i min naivitet, at den beskyttede mod kulde, som jeg hader!
Om sommeren tager jeg solcreme
på. For det meste. I hvert fald hvis jeg solbader. Og hvis
jeg har MEGET god tid og kæmpe overskud, kan jeg også
finde på at tage bodylotion eller olie på kroppen. Alt, hvad
jeg ejer af den slags, er gaver fra veninder, som prøver at
lære mig det.
Jeg lægger makeup, når … jeg er på vej ud ad døren. Altid i sidste øjeblik. Jeg bruger mascara og lipgloss. Og hvis jeg skal være fin: pudder, rouge, øjenskygge, mascara og lipgloss.
Hvis jeg skal være MEGET fin, er min 12-
årige datter begyndt at diktere og overvåge mig. Så
hedder det ikke længere pudder og rouge, men primer,
foundation, concealer, bronzer, blush, highligter og
setting spray. Hvis jeg skal være helt ærlig, så synes jeg,
resultatet er nogenlunde det samme.

Luksus Shampoo, Matas, 35 kr.

Gurkemejepiller, Kin Ukon, 250 kr.

Stress Resist 72H Antiperspirant, Vichy, 100 kr.
Jeg plejer mit hår med … en billig shampoo fra Normal, som hedder noget med mirakel, og en dyr hårkur fra Kevin Murphy, som en veninde tror er grunden til hendes flotte, blanke hår.
Jeg tror på det, der står på flasken, og på det, mine veninder siger, men jeg er ikke trofast i forhold til produkter og mærker.
Og så får jeg farvet hår af
en frisør, der kommer på mit arbejde. Søde Sonny. Han
putter noget, der ligner min egen hårfarve, i bunden for at
camouflere de små grå hår, som gør mig i dårligt humør.
Hvis jeg kunne sige en ting til mine medsøstre, ville det være … brug billige tricks! Eller jeg synes i hvert fald ikke, at hverken jeg eller de bliver smukkere af noget, der er dyrt – hvorimod et godt discountprodukt godt kan give mig en lille glæde. Det gælder både hudpleje og tøj.
Og
så owner jeg altså ikke mine grå hår, så hvis en veninde spørger mig om min ærlige mening, ville jeg også sige, at
hun skulle farve sine grå hår. Men nu er der ikke så mange ”medsøstre”, der beder om mine skønhedstips.
Den bedste duft for mig er … alle lugte, der skaber stærke sanseerindringer. Som for eksempel på særlige metrostationer i Paris, der altid sender mig tilbage i tiden. Det er jo helt vanvittigt, hvad sanserne kan huske og aktivere.
Men hvis vi snakker om parfume, er det Chanel N°5.
Den er ikke knyttet til særlige minder, men bare en gammel vane.
Det bedste skønhedstip, jeg nogensinde har fået … kan jeg simpelthen ikke huske. Jeg har helt sikkert fået en masse gode og velmente råd, men jeg glemmer dem to sekunder efter, så de er helt spildt på mig.
Til gengæld husker jeg, at min veninde, Pernille, sidste år holdt en dundertale for mig om, at tørbørstning var Guds gave til mennesket. Fysisk og mentalt.
Hun påstår, at hun selv er afhængig af at tørbørste. Det blev jeg altså ikke. Men jeg var
modtagelig for hendes ord og syntes, at det lød fornuftigt
at skrubbe alt, hvad der var døde hudceller, af mig selv –
og havde faktisk også superblød hud, så længe det varede.

DermaSpa Summer Revived Bodylotion, Dove, 30 kr.

Ultra Clean Tandpasta, Parodontax, 35 kr.
Det mærkeligste produkt, jeg har på badeværelseshylden, er … en tungeskraber fra Normal. Jeg glemmer at
bruge den, men jeg kigger på den, mens jeg børster tænder.
Hvis jeg kunne give mit unge jeg et skønhedsråd,
ville det være … ”Nej, det er ikke flot til dig med den der
rouge noir-læbestift!”.
Luksus for mig er … god tid. God økonomi. Orden i
hjemmet.
Det sted, jeg er i livet, netop nu er … rart. Helt ærligt.
Lige nu.

Hvis jeg kunne ændre en ting i 2025 … og det skulle handle om skønhed, så ville det være at fjerne mine dybe furer i fjæset. Ikke med indgreb eller produkter, bare med et trylleslag.
Men der findes bogstaveligt talt større problemer end mine små bekymringsrynker, og jeg er trods alt
ikke så forfængelig, at drømmen om et glat ansigt er det,
jeg vil bruge mit ene ønske på, hvis det også kan bruges
på fred i verden? Det ville i hvert fald give mig skyld.
Og nye bekymringsrynker.
Nutidens skønhedsideal … har jeg ikke forstand på.
Jeg føler mig smukkest, når … jeg er glad og har overskud.
Når det er varmt udenfor, og jeg ikke har så meget tøj på.
Og når jeg er forelsket.