Veras mor styrede hendes liv: "Hun kørte på min dårlige samvittighed"
Efter at min far havde forladt min mor, spillede jeg
den altafgørende hovedrolle i hendes liv. Jeg nød
opmærksomheden, men da jeg blev ældre og ville
til at leve mit eget liv, opdagede jeg, at min mors
kærlighed kom med en høj pris. Læs den personlige læserfortælling her.
Denne beretning er baseret på en virkelig historie med en anonym hovedperson. Derfor er navnet Vera opdigtet. Der er ikke tale om et klassisk journalistisk interview, men en fortælling bearbejdet af en journalist.
Jeg var 10 år gammel, da mine forældre blev skilt, fordi min far havde mødt en anden. Min mor talte aldrig nedladende om min far over for mig efter bruddet, men hun lagde ikke skjul på, at hun var ulykkelig over, at de skulle skilles.
Min far flyttede ud, og pludselig var der kun hende og mig derhjemme. Jeg kunne mærke på min mor, at hun ikke brød sig om at være alene og havde det bedst, hvis jeg også var der.
Derfor gjorde hun meget ud af, at også mine kammerater foretrak at være hos os. Hun og jeg byttede f.eks. værelser, så jeg fik det store, der tidligere havde været mine forældres soveværelse, for så var der plads til, at mine venner kunne komme med hjem og også gerne overnatte hos os.
Jeg fik også den hund, som jeg i mange år uden held havde plaget om at få. Dengang synes jeg, det hele var fantastisk, men i dag kan jeg godt se, at det var min mors måde at binde mig til hende på.
Min mors liv var i det hele taget fokuseret på mig. Hun havde altid en plan for os, når hun kom hjem fra arbejde. Hun lavede gerne mine livretter, bagte en kage, og så så vi senere en film eller serie sammen, som jeg selvfølgelig havde valgt.
Selvom jeg havde fået det store værelse i vores lejlighed, så sov jeg i de første år også sammen med min mor i hendes dobbeltseng. For hun kunne ikke lide at sove alene.
Da jeg blev 14 år, begyndte jeg så småt at frigøre mig fra min mor, sådan som de fleste unge vel gør det. Jeg havde ikke altid længere lyst til at være derhjemme og ville hellere ud med min venner. Jeg var også begyndt at spille guitar og startede et band med nogle veninder i den lokale ungdomsklub.
Jeg var kort sagt i gang med at frigøre mig, hvilket jo egentlig kun var sundt, men det havde min mor desværre svært ved at forstå.
I stedet for at bakke mig op, så sukkede og beklagede hun sig over, at jeg altid havde så travlt. Hun kørte på min dårlige samvittighed ved at slå på, at hun så skulle sidde derhjemme helt alene.
Annonse
Nogle gange lykkedes det hende at overtale mig til at blive hjemme ved at friste mig med en god film eller take-away, som vi kunne spise sammen. Så blev jeg hjemme, mest af alt af dårlig samvittighed, og jeg fortrød det tit, for jeg var begyndt at tænke, at min mors og mit forhold var anderledes tæt end det forhold, mine veninder havde til deres mødre.
Gennem mine teenageår, og indtil jeg var færdig med gymnasiet og begyndte at studere, blev min mor ved med at ville fylde i mit liv. Hun opfordrede altid til, at jeg tog mine venner med hjem, så hun kunne lære dem at kende. Så hang hun ud med os og gjorde sit for at være sjov og engageret, så mine venner kunne lide hende.
Hun lavede også mad til os og var villig chauffør, når vi skulle til fest og hentes bagefter. Det var jo sødt af hende, men det var også en måde, hun kunne fortsætte med at kontrollere mit liv på.
I mit stille sind begyndte jeg at overveje, hvordan jeg kunne slippe ud af den symbiose, jeg var endt i med min mor. Jeg elskede hende, men jeg var også ramt af klaustrofobi over, at hun insisterede på at fylde så meget i mit liv.
Da jeg skulle vælge et studie efter gymnasiet, var vores forhold også med i mine overvejelser, og jeg endte derfor med at vælge en videregående uddannelse i en by, der lå i den anden ende af landet. Det havde min mor meget svært ved at forlige sig med.
Hun blev ved med at komme med forslag til uddannelser, der lå tættere på hende. Argumentet var, at jeg så kunne blive boende hjemme og slap for at optage et studielån.
Jeg gjorde dog det, jeg havde sat mig for. For jo mere insisterende, min mor blev, dets mere indså jeg, hvor vigtigt det var for mig at komme væk. Jeg ville finde ud af livet på min egen måde, jeg ville være selvstændig, og jeg var træt af at være det eneste indhold i min mors liv. For det var hverken godt for mig eller hende.
Min mor brød sammen, da jeg fortalte hende, at jeg var blevet optaget på en videregående uddannelse langt væk fra vores hjemby og tilmed havde fundet et kollegie, der, der havde plads til mig der. Men da hun indså, at jeg ikke havde tænkt mig at ændre mening, valgte hun trods alt at støtte mig, så godt hun nu formåede.
Da jeg flyttede og begyndte at studere, indså jeg, hvor godt det var for mig at komme væk og selv tage kontrol over mit liv. I den periode tog jeg sjældent hjem i weekenderne, selv om min mor konstant plagede mig og forsøgte at give mig dårlig samvittighed. I stedet holdt jeg fast i, at jeg var nødt til at passe mit studie og koncentrere mig om at få mit sociale liv til at fungere.
Det var hårdt at holde fast i den beslutning, men i dag er jeg lykkelig for, at jeg gjorde det. For med tiden indså min mor, at hun ikke længere kunne binde mig til sig, og hun begyndte så småt at leve sit eget liv.
Annonse
Hun forspildte dog stadigvæk ikke chancen for at give mig dårlig samvittighed, men da hun et års tid senere mødte en mand, fik hun heldigvis andre ting at tænke på.
Jeg er for længst færdig med min uddannelse og er blevet boende i den by, jeg flyttede til for seks år siden. Her mødte jeg nemlig den kæreste, jeg har i dag, og her bor mine nærmeste venner også.
Jeg har aldrig fået talt om min barndom med min mor, for det tror jeg egentlig ikke, at der vil komme noget godt ud af. I stedet nyder jeg at se, at hun har fået sit eget liv og er glad for det og den kæreste, hun deler det med.
Jeg tror faktisk ikke, at hun ville have mødt ham, hvis hun og jeg havde fortsat den usunde symbiose, vi var endt i. Derfor nøjes jeg med at glæde mig over, at både min mor og jeg er landet godt i det gode liv, vi begge to har i dag.
Skriv til Vibeke Dorph
Sådan foregår det: Alle Hjemmets læserberetninger er autentiske og baseret på henvendelser fra jer læsere.
De fleste af beretningerne er skrevet på baggrund af interviews foretaget af en af Hjemmets journalister, der derefter bearbejder historierne til bladet.
Fordi der oftest er tale om endog meget personlige og ofte svære historier, fremstår alle medvirkende anonymt og med sløret identitet, men alle navne er redaktionen bekendt.
Har du selv lyst til at fortælle din historie, er du velkommen til at kontakte mig på mail vibeked@hjemmet.dk.
På denne side finder du alle vores seneste og bedste artikler med stærke mennesker, der har truffet spændende valg i livet.
Læs med om aktuelle emner og tendenser i samfundet. Få også inpiration og gode råd om parforhold, økonomi og jobskifter. Og søger du altid gode tips til din næste spiseoplevelse, kulturbegivenhed eller rejse?
Så er du havnet det rigtige sted.
For vi elsker at skrive om stort og småt i livet og hverdagen, så vi kan blive klogere, overraskede og måske (lidt) forbedrede udgaver af os selv!
Derfor kan du her finde artikler om alt det, der vedrører dit og mit liv. Hver eneste dag giver vi dig de nyeste tendenser og bedste tips på livsstilsfronten:
Fra det svære og tabubelagte til vigtige debatter eller sjove trends her og nu. Fra det nære og personlige til det store, underholdende og drømmende.
Uanset om du er på jagt efter et modigt karriereskifte, om du vil forstå andre mennesker bedre, du søger nye måder at beskue livet på, vil finde en god bog, podcast eller tv-serie, om du søger råd om kærlighed eller søger den perfekte gaveidé. Du kan finde nyt om det hele på siden her.
For vi bestræber os på at give dig de bedste artikler, der kan hjælpe til at gøre din hverdag lettere - og inspirere dig til at drømme større.