Denne beretning er baseret på en virkelig historie med en anonym hovedperson. Derfor er navnet Vera opdigtet. Der er ikke tale om et klassisk journalistisk interview, men en fortælling bearbejdet af en journalist. 

Jeg var 10 år gammel, da mine forældre blev skilt, fordi min far havde mødt en anden. Min mor talte aldrig nedladende om min far over for mig efter bruddet, men hun lagde ikke skjul på, at hun var ulykkelig over, at de skulle skilles.

LÆS OGSÅ

Lene Beier sendte sin mand afsted på en lang tænkepause – og det ændrede deres liv

Tv-vært Lene Beier og hendes mand, Anders, har længe drømt om at blive hotelejere, og nu er drømmen blevet virkelighed. Men hvordan foretager man så vildt et kursskifte? Det satte ALT for damerne kursen mod Hotel Edelweiss i Østrig for at finde ud af. Kom med, hvis du selv har drømt om at få mere ud af livet.

Min far flyttede ud, og pludselig var der kun hende og mig derhjemme. Jeg kunne mærke på min mor, at hun ikke brød sig om at være alene og havde det bedst, hvis jeg også var der. 

Derfor gjorde hun meget ud af, at også mine kammerater foretrak at være hos os. Hun og jeg byttede f.eks. værelser, så jeg fik det store, der tidligere havde været mine forældres soveværelse, for så var der plads til, at mine venner kunne komme med hjem og også gerne overnatte hos os. 

Jeg fik også den hund, som jeg i mange år uden held havde plaget om at få. Dengang synes jeg, det hele var fantastisk, men i dag kan jeg godt se, at det var min mors måde at binde mig til hende på.

Min mors liv var i det hele taget fokuseret på mig. Hun havde altid en plan for os, når hun kom hjem fra arbejde. Hun lavede gerne mine livretter, bagte en kage, og så så vi senere en film eller serie sammen, som jeg selvfølgelig havde valgt. 

LÆS OGSÅ

Familien Arnth lever for 1000 kr. om måneden: Få deres bedste råd her

Søren og Nelli køber næsten kun brugt, reparerer tøjet, når det går i stykker, og dyrker selv frugt og grøntsager i haven. Husholdningsbudgettet lyder ofte på bare 1.000 kroner om måneden. De gør det for at passe på klimaet, men sparer samtidig penge.

Selvom jeg havde fået det store værelse i vores lejlighed, så sov jeg i de første år også sammen med min mor i hendes dobbeltseng. For hun kunne ikke lide at sove alene.

Da jeg blev 14 år, begyndte jeg så småt at frigøre mig fra min mor, sådan som de fleste unge vel gør det. Jeg havde ikke altid længere lyst til at være derhjemme og ville hellere ud med min venner. Jeg var også begyndt at spille guitar og startede et band med nogle veninder i den lokale ungdomsklub. 

Jeg var kort sagt i gang med at frigøre mig, hvilket jo egentlig kun var sundt, men det havde min mor desværre svært ved at forstå.

I stedet for at bakke mig op, så sukkede og beklagede hun sig over, at jeg altid havde så travlt. Hun kørte på min dårlige samvittighed ved at slå på, at hun så skulle sidde derhjemme helt alene. 

Nogle gange lykkedes det hende at overtale mig til at blive hjemme ved at friste mig med en god film eller take-away, som vi kunne spise sammen. Så blev jeg hjemme, mest af alt af dårlig samvittighed, og jeg fortrød det tit, for jeg var begyndt at tænke, at min mors og mit forhold var anderledes tæt end det forhold, mine veninder havde til deres mødre.

Gennem mine teenageår, og indtil jeg var færdig med gymnasiet og begyndte at studere, blev min mor ved med at ville fylde i mit liv. Hun opfordrede altid til, at jeg tog mine venner med hjem, så hun kunne lære dem at kende. Så hang hun ud med os og gjorde sit for at være sjov og engageret, så mine venner kunne lide hende. 

Hun lavede også mad til os og var villig chauffør, når vi skulle til fest og hentes bagefter. Det var jo sødt af hende, men det var også en måde, hun kunne fortsætte med at kontrollere mit liv på.

I mit stille sind begyndte jeg at overveje, hvordan jeg kunne slippe ud af den symbiose, jeg var endt i med min mor. Jeg elskede hende, men jeg var også ramt af klaustrofobi over, at hun insisterede på at fylde så meget i mit liv. 

Da jeg skulle vælge et studie efter gymnasiet, var vores forhold også med i mine overvejelser, og jeg endte derfor med at vælge en videregående uddannelse i en by, der lå i den anden ende af landet. Det havde min mor meget svært ved at forlige sig med. 

Hun blev ved med at komme med forslag til uddannelser, der lå tættere på hende. Argumentet var, at jeg så kunne blive boende hjemme og slap for at optage et studielån.

Jeg gjorde dog det, jeg havde sat mig for. For jo mere insisterende, min mor blev, dets mere indså jeg, hvor vigtigt det var for mig at komme væk. Jeg ville finde ud af livet på min egen måde, jeg ville være selvstændig, og jeg var træt af at være det eneste indhold i min mors liv. For det var hverken godt for mig eller hende.

LÆS OGSÅ

Annes råd mod flåter får tusindvis af reaktioner hvert år: ”Det fungerer super godt!”

Hvert år i flåtsæsonen bruger Anne Bank Nielsen og hendes familie et smart og noget anderledes tip for at undgå de muligvis farlige bid fra de små mider

Min mor brød sammen, da jeg fortalte hende, at jeg var blevet optaget på en videregående uddannelse langt væk fra vores hjemby og tilmed havde fundet et kollegie, der, der havde plads til mig der. Men da hun indså, at jeg ikke havde tænkt mig at ændre mening, valgte hun trods alt at støtte mig, så godt hun nu formåede.

Da jeg flyttede og begyndte at studere, indså jeg, hvor godt det var for mig at komme væk og selv tage kontrol over mit liv. I den periode tog jeg sjældent hjem i weekenderne, selv om min mor konstant plagede mig og forsøgte at give mig dårlig samvittighed. I stedet holdt jeg fast i, at jeg var nødt til at passe mit studie og koncentrere mig om at få mit sociale liv til at fungere.

Det var hårdt at holde fast i den beslutning, men i dag er jeg lykkelig for, at jeg gjorde det. For med tiden indså min mor, at hun ikke længere kunne binde mig til sig, og hun begyndte så småt at leve sit eget liv. 

Hun forspildte dog stadigvæk ikke chancen for at give mig dårlig samvittighed, men da hun et års tid senere mødte en mand, fik hun heldigvis andre ting at tænke på.

Jeg er for længst færdig med min uddannelse og er blevet boende i den by, jeg flyttede til for seks år siden. Her mødte jeg nemlig den kæreste, jeg har i dag, og her bor mine nærmeste venner også.

Jeg har aldrig fået talt om min barndom med min mor, for det tror jeg egentlig ikke, at der vil komme noget godt ud af. I stedet nyder jeg at se, at hun har fået sit eget liv og er glad for det og den kæreste, hun deler det med. 

Jeg tror faktisk ikke, at hun ville have mødt ham, hvis hun og jeg havde fortsat den usunde symbiose, vi var endt i. Derfor nøjes jeg med at glæde mig over, at både min mor og jeg er landet godt i det gode liv, vi begge to har i dag.

Skriv til Vibeke Dorph

Sådan foregår det: Alle Hjemmets læserberetninger er autentiske og baseret på henvendelser fra jer læsere.

De fleste af beretningerne er skrevet på baggrund af interviews foretaget af en af Hjemmets journalister, der derefter bearbejder historierne til bladet.

Fordi der oftest er tale om endog meget personlige og ofte svære historier, fremstår alle medvirkende anonymt og med sløret identitet, men alle navne er redaktionen bekendt.

Har du selv lyst til at fortælle din historie, er du velkommen til at kontakte mig på mail vibeked@hjemmet.dk.