Nemme tips til opdragelsen: Sådan får du en glad og rolig hund
Hvis din hund trækker i snoren, tigger ved bordet eller hopper op, er det fordi, det kan betale sig. Ikke fordi, den vil irritere dig. Din hund går nemlig aldrig bevidst efter at genere dig, fortæller hundetræner Michaela Ansbjerg.
Hundebøger er ofte skrevet til hundenørder som mig, og jeg ville gerne lave en bog, der er nem at forstå og med nemme opgaver, som i sidste ende betyder, at man får en glad og rolig familiehund.
Sådan siger Michaela Ansbjerg, der har udgivet bogen 'Klog som en hund'.
Hun driver virksomheden Potefokus, hvor hun tilbyder hundetræning og undervisning til hundeejere. Den 26-årige fynbo er vokset op med en Springer Spaniel, som hun trænede meget med:
"Jeg har altid brændt for at arbejde med dyr, og tog grundforløbet som veterinærsygeplejerske, men kunne ikke få en praktikplads, så jeg gik en anden vej," fortæller Michaela.
Hun er uddannet hunde-adfærdsinstruktør hos Center for Dyreterapi og er i gang med uddannelsen til dyre-adfærdskonsulent specialiseret i hunde. Michaela har arbejdet på internat, og så har hun – selvfølgelig – selv en hund.
Den hedder Pablo og er en blanding mellen en Golden Retriever og en labrador.
Hun startede firmaet Potefokus i 2021 og har trænet hunde i 11 år.
"Jeg åbnede mit firma under corona, og det viste sig at være en fordel. Folk gik jo hjemme med deres hunde og opdagede derfor mere om dem, som de gerne ville have hjælp til. For to år siden kunne jeg gå ind i mit firma på fuldtid, og det er det bedste, jeg nogensinde har gjort.
Jeg elsker mit arbejde," erklærer Michaela med et stort smil.
I sit arbejde med hunde og deres ejere tager hun hjem til folk, og de kommer til hende i Broby på Midtfyn. Hunde er ofte mere "på", når de er på træningshold, så det giver mening at se dem hjemme i vante omgivelser, hvor de kan "slippe af sted med flere ting", som Michaela udtrykker det.
Annonse
Værd at vide: Hunde med særlige behov
"Hunde, der har boet et andet sted, de såkaldte omplacerings-hunde, er en kategori for sig, og her skal man virkelig være opmærksom på hundens signaler," siger Michaela:
"Respekter hundens grænser. Hvad har den brug for? Har den været vant til et presset miljø?
Måske har den set meget, som gør, at den har svært ved at falde til ro, og det kan føre til, at hunden bliver hyperopmærksom på, hvor dens ejer er. Det kræver typisk mere arbejde at få en omplacerings-hund."
Hun fik ideen til bogen 'Klog som en hund', fordi hun oplevede, hvordan mange blev mere forvirrede end oplyste, når de søgte hjælp på nettet til at håndtere deres hundeudfordringer.
"Det er langt fra alle, der har to timer om dagen til træning med hunden, men så er det om at udnytte de situationer, som dagligt opstår.
Som for eksempel at give mad og gå tur. Man kan give maden på en måde, hvor hunden ikke bare spiser af en skål, men skal arbejde for det ude i haven eller i et sammenrullet håndklæde.
Jeg giver min egen hund mindre mad, end han skal have, for så er der plads til ben og andet ekstra," fortæller Michaela.
Alle hunde har brug for fysisk og psykisk aktivering. Hvor meget afgøres af race, alder og sind. Ganske som med hundens bedste ven. Vi kan løbe med dem, gå ture og træne, men som Michaela siger:
Har din hund popcorn-hjerne?
En stresset hund er en hund, der ikke kan finde ro – og ikke får hjælp til det, påpeger Michaela:
"De fleste hunde kan lide, at vi kaster med bold. Det kan min egen hund også, og den er ret afbalanceret, men kan komme helt op at køre over det.
Så bliver den sådan: ”Vi har en fest. WAUW” og nogle gange sidder den bagefter og sitrer, fordi den er opkørt. Hvis hunden kommer meget op at køre, så stiger adrenalin- og kortisol-niveau, og vi får en hund, der løber på væggene.
Jeg ser tit, at hunde, der er i stress, humper rigtig meget, og det kan sætte sig i spændinger i kroppen, som giver endnu mere stress.
Vi kender det jo selv, når vi har svært ved at falde til ro om aftenen og tjekker telefonen og har gang i alt muligt. Det er på samme måde, når vi har gang i det, jeg kalder en popcorn-hund.
Den skal have hjælp til at falde ned, og det kan være med en snor, så den befinder sig i et afgrænset firkant. Du kan også sætte den i halsbånd og sætte dig i sofaen med en snor uden håndtag, for så signalerer du ikke, at I skal ud af gå, men bare ro.
Giv den noget, den kan tygge i, for når den tygger, så udskiller det endorfiner og serotonin i kroppen, som nedbringer stress," forklarer Michaela.
For unge hanhunde kan der naturligvis også være stress forbundet med hun-hunde i løbetid.
"Mange hunde kan ikke køres trætte fysisk, så vi skal aktivere dem mentalt for, at de bliver rigtig trætte."
Fokus på det gode
Michaela opfordrer til et positivt fokus, når man har en hund, der måske udviser forskellige former for problemadfærd. Det kan være, at den trækker armen af dig, hver gang I er ude at gå, ikke kan være alene hjemme, gør, når du har gæster, eller noget helt fjerde:
Foto: Heidi Lundsgaard
"Så kan det være nemt at fokusere på de negative ting, men man glemmer hurtigt, at hunden faktisk ikke længere springer op ad dig, når du kommer hjem, at den ikke tisser på gulvet mere eller er blevet god til at komme, når du kalder.
Derfor vil jeg anbefale dig, der har en hund med problemadfærd, at du hver aften skriver tre gode ting ned om din hund.
Annonse
Du kan også snakke med andre i husstanden eller endda sige dem højt til din hund. Det handler om, at vi fokuserer på de gode ting frem for de negative.
Hundeskoven skal/skal ikke?
"Jeg ser ofte, at der kommer hundeejere, som ikke nødvendigvis har supergodt styr på deres hund, og hunde skal ikke løse de problemer, der kan opstå i en hundeskov, selv.
Det kan ende med et traume for enten den ene eller begge hunde. Hvis din hund skal lege med andre, så mener jeg, at man skal finde en træningsbane eller lade dem lege i haven. Jeg har selv været i hundeskov med en tidligere hund, og han blev ret stresset, og humpede de andre hunde, så det ville jeg ikke have gjort i dag.
Mit råd er at lade være, medmindre du er sikker på, at de hunde, der kommer i din hundeskov, er gode hunde."
Træning og løsningen af problemadfærd handler om et samarbejde, og vores hunde vil meget hellere samarbejde med os, hvis vi er i godt humør og ikke sure og frustrerede," siger hun og fortsætter:
"En ting, der ofte går igen i hundeverdenen, er idéen om, at en hund, der humper (parrer sig med, red) dig, andre hunde eller måske hundekurven, gør det som et tegn på dominans. Det er en af de ting, jeg – og mange andre hundetrænere i dag – kæmper for at få fjernet i hundeejernes bevidsthed.
Hunden kunne nemlig aldrig finde på at ville dominere dig, da den ikke ser dig som en flok, den skal indgå i, men i stedet som en familie, der opfylder dens behov – såsom mad og opmærksomhed.
Hunden kan godt se, at du ikke er en hund, og derfor heller ikke kan indgå i en hundeflok.
En hund, der humper, udviser i stedet typisk tegn på stress. Hvis du oplever denne adfærd, bør du analysere, hvorfor din hund gør det:
Hvad har den lavet inden? Kan den være over- eller understimuleret?"
Michaela kører ud til hundeejere på Fyn og i trekantsområdet og tilbyder undervisning på Sjælland en gang om måneden.
Det også er muligt at starte i et online forløb hos hende.
Hvilken Hvalp?
Michaela Ansbjerg understreger, det er meget vigtigt, man sætter sig ind i hvilket sind, den race, man vil købe, har.
Det er populært med blandinger, især med pudler, og netop fordi det er blandinger, er det vigtigt at spørge til, hvordan de har haft det, hvordan forældrene er og spørge ind til, om opdrætteren har foretaget sig noget med hvalpene.
Få et indtryk af deres liv: Har hvalpen fået lov at passe sig selv, er omgivelserne rolige – der er mange ting, der kan indikere, om en hvalp er tryg og tilpas.
"Det er vigtigt, at du ikke er stresset, når du får en hvalp. Jeg anbefaler to-tre ugers ferie eller hjemmearbejde, for hvis det går galt i begyndelsen, kan det være svært at rette op på. De første seks måneder er en meget vigtig periode i hundens udvikling.
Hunde er sociale dyr, og hvis du spørger mig, så er det værste, du kan gøre med en hund, der skal være alene hjemme, ”at lade den gø det ud”, som nogle mener, at man skal, når en hvalp gør meget. Det kan simpelthen sætte sig som et traume mentalt og fysisk.
Jeg plejer at sige, at selvom hundehvalpe og børn ikke er det samme, så er indlæringspsykologien lidt ligesom for børn: Får hvalpen opmærksomhed på det negative, så vil den være tilbøjelig til at gøre mere af det. Hunde er kloge nok til at vide, at hvis de får et kødben, når de gør, mens der er gæster – ja, så fortsætter de adfærden, for så kommer der nok flere kødben."
Michaela Ansbjerg tilføjer, at hunde på flere måder minder om os:
"Et kuld er jo en flok søskende, og selvfølgelig er de forskellige. Det er det, man skal tage udgangspunkt i."
