Efter trafikulykken: "Min verden brød sammen, da Michael lå i koma"

Der står en stor kasse fyldt med tomme syltetøjsglas i et hjørne i Belinda Ahlquists stue i Ødis lidt uden for Kolding. Glassene har hun dekoreret med bånd, og de bliver til pynt på bordene, når hun skal giftes med Michael Skovsgaard Rasmussen lørdag den 6. august 2022. Ud over glassene har hun mange andre kreative idéer til, hvordan pynten ellers skal være på den store dag, og det kribler i hendes fingre for at komme videre med alle projekterne.

"Jeg havde ellers sagt, at jeg ikke skulle giftes igen. Det samme sagde Michael. Men man kan jo godt skifte mening," siger 39-årige Belinda med en befriende latter, som er et af hendes kendetegn.

LÆS OGSÅ: "Jeg kan ikke love Kim, at jeg er sammen med ham resten af livet"

Ved hendes side nikker Michael til sin kommende hustru. Han er ikke en mand, der udtrykker mange følelser i sit ansigt. Men når han ser på Belinda, sker der noget. Og det gjorde der også den dag, han mødte hende første gang. Det var i efteråret 2019.

"Jeg kunne bare mærke, at Belinda var noget helt særligt. Hun har en enorm viljestyrke og en god måde at håndtere tingene på," fortæller 46-årige Michael, der ligesom Belinda husker første date tydeligt.

De havde mødt hinanden via en datingside på nettet, og første fysiske møde foregik hjemme hos Belinda.

"Det regnede, og mine drenge trængte til at komme ud. Og så begyndte vi pludselig at hoppe i vandpytter alle sammen. Han udfordrede mig i vores eget danmarksmesterskab i vandpyttehopning. Og jeg vandt," bedyrer Belinda med et stort smil, mens Michael øjeblikkeligt påstår, at det altså var ham, der løb med vindertitlen. De bryder begge ud i latter ved mindet.

Da Michael mødte Belinda, mødte han også hendes sønner, Tristan og Wilaz. De er i dag syv og otte år, og Belinda har været hjemmegående hos Wilaz siden hans fødsel, da han lider af en alvorlig kronisk tarmsygdom. Situationen betyder, at Belinda passer ham stort set døgnet rundt og ikke så nemt kan tage væk fra sit hjem for at gå på date. Men det var Michael indforstået med fra begyndelsen, for følelserne for hende kunne han ikke fornægte.

Ved Michaels side

Den 27. juni 2020 kørte Michael en tur på sin motorcykel, som han havde gjort så ofte. Men denne dag endte ulykkeligvis anderledes end mange andre, for Michael blev påkørt af en bilist. Han kom slemt til skade og gennemgik de næste dage mange større og mindre operationer. Værst stod det til med hans ene fod, som var blevet næsten knust.

Lægerne blev nødt til at lægge ham i koma i 14 dage, og da han vågnede igen, var han i smerter – selvom han fik smertestillende medicin for tre, som han selv udtrykker det. Meget står tåget for ham fra de dage, men ét husker han:

"Da Belinda kom ind på stuen til mig, vidste jeg bare, at det var rigtigt med hende," siger han, mens tårerne strømmer ned ad hans kinder.

Belinda lægger sin hånd i hans. Hun har ikke et øjeblik været i tvivl om, at hun ville blive hos Michael. Til trods for, at hun har meget at se til i forvejen med en syg dreng derhjemme. Hun fik arrangeret, at drengene kunne blive passet, mens hun blev indlagt sammen med Michael på sygehuset i en uge.

"At komme ind på intensivafdelingen var vanvittig hårdt, for det mindede mig om de gange, jeg har været ved at miste Wilaz. Min verden brød sammen, da Michael lå i koma. Men da han vågnede, kunne jeg ikke holde mig væk. Jeg måtte være hos ham," siger hun.

Og den kærlighedserklæring er Michael hende uendeligt taknemlig for.

"Det var trygt, at Belinda var der. Hun masserede mig, barberede mig og tog mig i bad. Det var ting, jeg ikke brød mig om, at sygeplejerskerne gjorde," fortæller Michael, der efter to måneder på sygehuset blev udskrevet og derefter kom på rehabiliteringscenter.

Smerterne i foden forfulgte ham, og i december sidste år tog han beslutningen om at få den amputeret. Det har gjort livet betydeligt lettere, og han er blevet god til at gå med sin protese.

LÆS OGSÅ: Julie Berthelsen om ufrivillig juletradition: "Det er så irriterende"

Gode oplevelser

Da Michael kom hjem fra rehabiliteringscentret, kunne han stadig ikke gå. Han boede på det tidspunkt i en lejlighed i Fredericia, men ville gerne opholde sig hos Belinda og drengene så meget som muligt. Resolut flyttede Belinda om i sit hjem, så dobbeltsengen kom ned i stuen i en periode. For Michael kunne ikke gå op på førstesalen dengang.

"Drengene syntes, det var en fest. En seng i stuen foran tv'et," siger Belinda grinende og bliver et øjeblik alvorlig igen.

Det har været en ualmindelig hård tid at gå fra at være nyforelsket i en rask mand til at skulle hjælpe en mand med et handicap. Men forelskelsen holder og er blevet til kærlighed.

"Nu skal vi have en masse gode oplevelser sammen. Næste år bliver vores år," siger Belinda og kan næsten ikke vente med at fortælle mere om alle bryllupsforberedelserne.

Vielsen skal foregå i Ødis Kirke, og festen holdes i et forsamlingshus i nærheden. Det skal være en fest helt "nede på jorden", er Michael og Belinda enige om – og menuen kommer til at stå på helstegt pattegris.

"Vi skal bare have en rigtig sjov fest. Og vi har talt om, at vi bliver da nødt til at have et bassin, som vi kan hoppe i," siger Belinda med hentydning til den allerførste gang, hun mødte sin Michael.