Mikael Kamber
SPONSORERET indhold

Mikael Kamber om kærligheden: ”Da vi sad og så solen gå ned, blev vi kærester”

Kærligheden spirede allerede i skoletiden. Men en sommerdag mange år senere stødte Mikael Kamber igen på Annette fra Fanø – denne gang bogstavelig talt.

Af: Marie Varming Foto: Sara Skytte
20. jul. 2023 | Livsstil | Hjemmet

Min barndoms sommer

"Det var meget varmere, og sommeren var meget mere fantastisk end i dag. Sådan er det jo med erindringer. Jeg var på sommerlejr med FDF i Juelsminde en del år.

Det var kun en time fra, hvor jeg boede i Fredericia, men det var som en anden verden. Totalt oldschool, hvor man børstede tænder i en lang håndvask under et halvtag og hejste flaget hver morgen til Reveillen og var på natløb i skoven. Det var eventyrligt.

Da jeg var otte, flyttede vi til Fanø, og der ændrede mine somre karakter. Jeg kommer ikke fra en familie, der flød i penge, så jeg arbejdede hver sommer i Rindby Supermarked, hvor jeg startede med at feje på lageret, men til sidst kunne jeg både bestille varer og sidde ved båndet og gøre kasse op. Det var nærmest sådan, at jeg glædede mig til at komme i skole og slappe af efter sommerferien.

Det var ikke forfærdeligt at arbejde, det var bare noget andet, og jeg oplevede sommeren gennem de turister, der kom ind i supermarkedet. Det var dog lidt af en ungdomsklub at være i det supermarked, for i storhedstiden var vi nok 40 unge, der arbejdede der hver sommer, og vi holdt sindssyge fester."

En særlig sommer

"Jeg rejste til Israel og var i en kibbutz med min daværende kæreste, da jeg var 18-19 år. Vi betalte 5000 kroner – et afsindigt beløb dengang – for en enkeltbillet til Tel Aviv, så vi havde ikke råd til en retur.

Derfor rejste vi hjem via de græske øer og med toget gennem det gamle Jugoslavien. Jeg kan huske, at toget på et tidspunkt standsede midt på en pløjemark, fordi det viste sig, at togføreren kendte nogen, der boede der, som han lige skulle over og hilse på.

Det tog os nok omkring en måned at komme hjem derfra, men det er fedt at rejse langsomt, for det er det, vores sanser er kalibreret til. Jo mere du sænker tempoet, desto mere oplever du."

En sommerforelskelse

"Annette og jeg gik faktisk i skole sammen på Fanø, men i sommeren 1994 mødtes vi igen i København, da jeg var ved at køre hende ned på cykel inde i Pilestræde. Jeg har altid haft lidt af et crush på hende, og det viste sig, at det også gik den anden vej.

Vi gik ind på en cafe, hvor hun skrev sit nummer på hjørnet af en papirdug – vi har den endnu – og sagde, at jeg bare kunne ringe, hvis jeg en dag kedede mig. Jeg ringede efter to timer, og vi gik i biffen.

Kort tid efter tog vi til Tisvilde med nogle af hendes venner, og da vi sad og så solen gå ned, blev vi kærester. Vi har også sommerhus i Tisvilde i dag."

Den perfekte sommerdag

"Jeg sover, til jeg vågner, og trækker gardinet fra til en blå himmel over Tisvilde og vores nabos flag på fuld stang. Min kone er for længst stået op og har lavet morgenmad, til jeg kommer væltende ind. Så hygger vi os med avisen en times tid, inden der skal være en eller anden form for aktivitet. Det kunne være en gåtur eller en løbetur, for den slags vil jeg gerne have overstået om formiddagen.

Om eftermiddagen sidder jeg i haven og skriver, for jeg er lykkelig, når jeg skriver, og jeg er altid ved at skrive en ny bog. Senere på dagen kommer der gæster – helt uformelt – og vi går ned til stranden og bader, inden vi skal grille fisk om aftenen. Der er også en masse salater, for jeg er holdt op med at spise kød til dagligt, og det burde alle, synes jeg.

Til sidst ser vi solnedgangen sammen – uanset om det er en ren solnedgang, eller om der er skyer. Når det bliver for koldt, går jeg i seng med en bog, og når jeg har læst det samme afsnit tre gange, er det på tide at falde i en dyb søvn."

Min sommerdrøm

"Det er en lang vandring. Måske endda i Danmark, for jeg mener ikke, man behøver besøge fjerne destinationer for at opleve eventyr. Det kan være lige her, hvor vi kan sproget og kender naturen og alle de sociale koder. Jeg elsker også Pyrenæerne og Alperne, men en stor oplevelse kan lige så godt starte hjemme i dit eget køkken.

Når du kommer til et fremmed sted, går der tit meget tid med at finde vej og alt muligt praktisk. Jeg gad godt gå herfra til Skagen og ned langs Vestkysten med solen i øjnene. Eller man kunne tage toget til Sydfrankrig og gå hjem derfra, selv om Nordtyskland godt kan være lidt kedelig. Caminoen bliver det ikke til, for den er næsten blevet for populær."

Sommer med mine børn

"Sidste sommer holdt vi ferie med vores børn, som i dag er 17 og 21 år, idet vi tog på nordatlantisk øhop. Vi fløj til Færøerne, Island og Grønland, og heldigvis ville vores børn gerne med. Det var nogle fantastiske steder at opleve sammen for første gang.

Den endeløshed, du kan opleve ved at kigge 1000 kilometer frem for dig. Vi var afsted i 14 dage. Når man rejser med teenagere – eller unge voksne – skal man ikke overgøre det, for vi er jo ikke længere det centrale i deres liv. Man behøver ikke gå op og ned ad hinanden i fire uger, for vi skal jo også være glade for hinanden, når vi kommer hjem.

Det fede ved at rejse med store børn er, at de også kan planlægge lidt af rejsen, så man kan læne sig tilbage og ikke hele tiden være praktisk gris."

Anbefalet til dig