Jeg er totalt familiemenneske og har en baggrund, hvor familieværdier blev sat rigtig højt. Derfor ville jeg bare være mor. Jeg tror dog ikke, at det er nøglen til lykke. Det er for meget at deponere i sine børn, at de skal opfylde alle ens behov og bringe glæde. De er også kilde til bekymring, en masse tanker, struktur og fravalg. Det gode opvejer det, og det har været det rigtige valg for mig. Men man kan også have et rigt liv uden børn.

LÆS OGSÅ: "Jeg havde bestemt ikke tænkt mig, at jeg skulle være alene med et barn"

Der har aldrig været tvivl om, at jeg ville have en akademisk uddannelse, og jeg tror ikke på en opdeling af livet mellem arbejde og det at være mor. Det er gammeldags og virker som et udtryk for, at børn ikke kan tåle at se, at et liv har mange facetter. Det er ikke kun kakao og hjemmebag. Det er også, at der er nogle, som skal tjene nogle penge, og at du skal have en identitet og noget, du er dygtig til. Den der totale angst for, at børn ser, at der er et liv, hvor de ikke er i centrum, synes jeg er så forfejlet. Det er rigtig vigtigt, at børn forstår, at de er altafgørende for, at familien hænger sammen, men de er ikke altafgørende for at udfylde ens identitet.

LÆS OGSÅ: Forbes' unge, danske business-stjerner: "Det tiltaler mig at skulle kæmpe for mit levebrød hver eneste dag" 

Da jeg fødte min ældste søn, var jeg redaktionschef på magasinet VS, som var en opstartsvirksomhed præget af ildsjæle. Jeg holdt fri de første 14 dage, efter jeg havde født, og derefter justerede jeg arbejdsmængden op og ned efter behov. Jeg tjekkede mails hver dag, så jeg ikke følte, at jeg bare var hende, der sad og ammede. Jeg sad og skrev med den her lille klump hængende på maven, og jeg kan huske, at jeg tænkte, at det var for vildt, fordi jeg havde nærheden med ham uden at måtte gå på kompromis med noget, jeg gerne selv ville.

Jeg arbejdede på et kommunikationsbureau, da jeg fødte min anden søn, og her blev jeg hevet ind til møder med kunder, hvor det var naturligt, at jeg var med. Nu arbejder jeg hos L'Oréal Paris, og efter jeg fødte min datter, har jeg været hjemme i perioder, og i andre måneder har jeg været meget på kontoret. Da jeg blev gravid, sagde jeg med det samme, at jeg gerne ville blive ved med at arbejde. Fordi mit job er så baseret på relationer, ville det være mere stressende for mig at være væk i et år og bygge det hele op igen, når jeg kom tilbage, end at være med hele vejen igennem.

Jeg har fravalgt egentlige barsler, fordi jeg er for vild med mit arbejde. Det er for stor en del af min personlighed, til at jeg vil sige farvel til det. Når det er sagt, har jeg haft meget nemme babyer, så det er ikke en skabelon, der kan virke for alle. Jeg prøver ikke at tegne et glansbillede, men mine børn har fået det bedste af begge verdener. Jeg har haft dem med på arbejde, men der har også været en far og nogle bedsteforældre, der trådte til, når der var behov for det. Jeg tror meget på landsbytanken om, at alle er fælles om at opdrage et barn. Børn bliver trygge af at mærke, at flere elsker dem, og for mig har min måde aldrig været den eneste rigtige.

Tilkendegivelserne af, at jeg ikke har holdt traditionelle barsler, har kun været positive. Det har været befriende for mange kvinder at se, at der er flere måder at gøre det på. På nogle kan det måske virke, som om jeg er lidt overmenneskeagtig og skal bevise noget. Men der er ikke noget, jeg skal bevise. Der er ikke nogen, der kun fylder dagen op med deres baby, selv om de er på barsel, og jeg har valgt at arbejde i stedet for at lave akvarelmaling eller gå til yoga, og så har jeg skåret nogle ting benhårdt fra. Fx går jeg ikke særlig ofte ud.

Jeg har altid holdt et højt niveau. Jeg er begavet med et godt sovehjerte, men jeg behøver ikke mange timers søvn, og så er jeg god til at skære huller ud til mig selv, hvor jeg løber eller er kæreste med min mand, når børnene sover. Hvis jeg har siddet og dimset med en baby hele dagen, kan det være enormt energigivende at lave noget helt andet. Og så har vi et familieliv, hvor vi deles om mange ting. Vi har et princip om, at vi ikke siger nej til hinanden. Man kan altid gå i biografen med sine venner, så længe man venter, til børnene er puttet.

Det bliver aldrig praktisk at få børn, og der er aldrig et rigtigt tidspunkt, men tingene løser sig. Det har ikke hindret noget i min karriere at få børn. Tværtimod. Man signalerer også en vis grad af stabilitet. Du shopper ikke rundt i jobs, og du kommer ikke med tømmermænd torsdag og fredag. Og den struktur, man finder ud af, at man bliver nødt til at have i sit familieliv, overfører man helt automatisk til sit arbejdsliv.

Enhver arbejdsgiver burde ansætte kvinder i den fødedygtige alder, for vi når vores ting, og hvis vi ikke når dem i arbejdstiden, når vi dem om aftenen eller i weekenden. Fordi vi ved, at tingene skal fungere. Vi går til tiden, for det bliver vi nødt til, men så leverer vi også den anden vej. Jeg har fået en bullshit-seismograf, hvor jeg ikke har tid til at være på Facebook eller stå og snakke foran kaffeautomaten i 20 minutter, fordi jeg har en bagkant. Jeg kan høre, at der i den yngre generation bliver talt rigtig meget om, hvor mange timer man lægger på sit arbejde. Men alle kan lægge 12 timer i et job hver dag. Det interessante er at se, hvor meget du egentlig laver.

Jeg tror, man skal tænke i nye ideer i forhold til kvinder, børn og arbejde. I det private tror jeg på fleksibilitet. Det er en skrøne, at arbejdstimer skal ligge helt fast, for der er ikke nogen, som ikke kan logge på og tjekke en mail efter klokken 16. Fleksibilitet er nøglen til tilfredse medarbejdere, og det får folk til at yde det ekstra, der skal til. Der er ingen tvivl om, at vi alle skal levere, men det behøver ikke være inden for nogle rammer, så vi ikke kan være der for vores familie.

Mine børn har fået en gladere mor, fordi jeg har kunnet fortsætte med at arbejde. Der har ikke været den store omvæltning, og jeg har ikke skullet deponere hele min identitet i at være mine børns mor. Jeg har også måttet være mig selv i nogle sammenhænge, og derfor har jeg været mere glad og afbalanceret. Ikke at jeg ikke kan brænde sammen, hvis barnet skriger eller kaster op ned ad ryggen på mig, men frustrationerne ville have været større, hvis det var hele min virkelighed. At have begge dele i mit liv er en god balance, og jeg føler ikke, at jeg er gået glip af noget.

LÆS OGSÅ: Eksperter: Sygt at superslanke instagrammere poster burger-billeder

LÆS OGSÅ: Derfor holdt han op med at skrive

LÆS OGSÅ: "Giv mig dog for pokker lov til at være middelmådig"