Søs Egelind
SPONSORERET indhold

Molly Blixt Egelind om depression: Der er et år af mit liv, jeg ikke kan huske

Energien blev trukket ud af hende, og pludselig lå hun på gulvet og kunne ikke rejse sig. I denne uges ALT for damerne fortæller skuespiller Molly Blixt om, hvordan følelserne fik frit løb, efter hendes mor blev erklæret kræftfri – og hvordan korthuset skulle ramle helt for hende, før hun kunne bede om hjælp.

Af:: Julie Dorthea Bøge og Naja Navntoft Foto: Michael Falgren
13. mar. 2019 | Livsstil | ALT for damerne

Skuespilleren Molly Blixt, der lige nu er aktuel i anden sæson af TV2 Charlie-serien ’Sygeplejeskolen’, blev nummer to i sidste års Vild med dans. Og det var midt på dansegulvet, da danseskoene trippede forpustet rundt midt i scenelyset, at skuespilleren åbnede op for én af de mest sårbare oplevelser i hendes liv.

- Det er meget personligt for mig. Jeg ville gerne fortælle den her historie om, at jeg simpelthen har spildt så meget af mit liv på at tvivle på mig selv. Jeg har tvivlet så meget på mig selv, at jeg ikke kunne komme op ad sengen – jeg kunne ikke komme op fra gulvet, fortalte hun dengang på tv-skærmen.

I denne uges ALT for damerne sætter Molly Blixt endnu flere ord på den depression, der ramte hende som ung, og som påvirkede hende psykisk og fysisk så meget, at hun ikke kunne snakke og til sidst ikke kunne komme op fra køkkengulvet.

LÆS OGSÅ: Søs Egelind: Derfor bor vi tre generationer på samme gård

- Det var et tidspunkt, hvor jeg holdt op med at snakke i tre dage. Jeg ved ikke, om det var en form for protest – jeg slukkede bare. Der blev mine forældre en smule bekymrede for mig. Jeg kunne ikke finde rundt i mit eget indre og for fuldstændig vild. Jeg kunne ikke forstå, hvad jeg skulle bruge mit liv til, og var ligeglad med mig selv. Jeg lå og skreg på køkkengulvet, indtil jeg fik næseblod, uden at min mor kunne komme igennem til mig.

- Ærligt talt så er der et år af mit liv, som jeg ikke kan huske. Jeg husker det i små flashes som for eksempel sommerhusture, men ellers husker jeg intet. Min søster har det på samme måde, jeg tror, det er psykens forsvarsmekanisme.

Korthuset ramlede

I dag er Molly Blixt ikke i tvivl om, at depressionen skyldtes, at hun isolerede de svære følelser, hun gennemgik, da hendes mor, Søs Egelind, blev syg af kræft, da Molly var 16 år gammel.

-  Usikkerheden, jeg havde båret med mig, fra jeg var helt lille, blev som antændt, efter min mor havde været syg. Korthuset ramlede fuldstændigt. Al den tvivl, jeg havde om mig selv og min plads i verden – det var som om, der blev hældt benzin på et bål, og så tordnede det bare derudaf. Jeg blev meget styret af tankerne om, at ”der er alligevel ikke nogen, der forstår mig, og heller ikke nogen, der kan lide mig”. Det føltes som virkelighed for, hvilket det jo ikke var. Jeg var omgivet af mennesker, der holdt af mig og ville mig det godt, men det var bare ikke ensbetydende med, at jeg selv kunne se det.

Med alderen fandt Molly Blixt ud af, at mentalhelse for hende var en form for indre rengøring, som hun var nødt til at gøre med jævne mellemrum. For ellers blev der beskidt i hjørnerne, som hun forklarer.

- Jeg blev mere lydhør over for min psyke, for jeg opdagede, at det jo er min egen opgave at passe på mig selv. Jeg fandt ud af, at jeg selv skulle filtrere de dårlige ting fra, og at det ikke var andres opgave. Da jeg blev ansvaret over for mig selv voksent, startede den positive forandring.

LÆS OGSÅ: Bodil Jørgensen: Jeg sender et julekort hvert år til lægen, der reddede mit liv

I dag når Molly Blixt ser tilbage, er det tydeligt for hende, at usikkerheden, der satte ild til det hele, har været med i rygsækken, siden hun var helt lille. Da hendes mor blev erklæret rask efter et forløb som kræftforløb, at skuespillerens usikkerhed og tvivlen fik plads. Tankerne styrede hendes verden, og det påvirker hukommelsen den dag i dag.

LÆS HELE INTERVIEWET MED MOLLY BLIXT I ALT FOR DAMERNE

Her fortæller hun om at være lynende intelligent og ikke passe ind, om at starte på skuespilskolen, om hvordan mor Søs Egelinds sygdom påvirkede familien og hvordan det var at blive mor selv.

ALT for damerne er på gaden fra TORSDAG 14. marts

Anbefalet til dig