Giv et blad i julegave. Eller forkæl dig selv med en skøn julegave. Priser fra 149 kr.

Når daginstitutionen kalder
Foto: Alamy

"Den klamme rædsel, der breder sig, når man bliver inviteret til et arrangement i børnehaven, der starter kl. 14 på en torsdag"

Annegrethe Rasmussen om presset på forældre for at være til rådighed i arbejdstiden.

KLUMME: Forleden var den der igen. En veninde skrev et opråb på Facebook:

"Den klamme rædsel, der breder sig, når man bliver inviteret til et arrangement i børnehaven, der starter kl. 14 på en torsdag, og man ikke ved, hvordan i alverden man skal kunne nå at være andre steder end på arbejde kl. 14 på en torsdag."

Hendes suk gav anledning til en debat med over 50 forældre som deltagere. Ikke en syntes, det var o.k., at de så ofte bliver bedt om at stille op midt på arbejdsdagen. En del gav udtryk for – den har vi hørt før – at presset især lå på mødrene. Far har åbenbart fortsat i år 2015 altovervejende det langt vigtigere arbejde, hvor man ikke kan gå så tidligt.

LÆS OGSÅ: Har fædre også dårlig samvittighed?

Flere, herunder overtegnede, pegede også på, at kravet om hyppig tilstedeværelse har en social slagside. For hvem er det, der nemmest kan flekse og glæde børn og pædagoger med nærvær i institutionen? Det er den kreative øvre middelklasse, der kan arbejde hjemmefra på deres computer om aftenen, de selvstændige – og selvfølgelig de allerbedst stillede, der selv er chefer og i vidt omfang herrer over arbejdets tilrettelæggelse. Hvorimod de mange, som er ansat i laverelønnede jobs, ikke bare kan forlade tjansen. Uanset om man er kassemedarbejder, SOSU-assistent, sekretær, klinikassistent eller receptionist. Det handler ikke om, at "jobbet er vigtigere end barnet", men om at jobbet rent faktisk er forudsætningen for, at man overhovedet har en indtægt.

Antagelsen om, at mor og far kan droppe alt og møde op lang tid før fyraften, er ikke blot noget, som tankeløse pædagoger har fundet på. Flere forældre fortæller mig, at selvom de fornuftigt tager diskussionen i forældrebestyrelsen, mødes de med harsk kritik fra andre forældre om, at det er for dårligt, at de ikke prioriterer deres børn. Hvad gør man så? En oplagt løsning er den trodsige: ikke at indordne sig og lade være med at møde op. Men sjovt er det ikke for de børn, der gang på gang ikke har forældre med til arrangementer. Og sjovt er det heller ikke som forælder at slås med den dårlige samvittighed over igen ikke at slå til.

LÆS OGSÅ: Sådan bliver junior skoleklar

Så hvad er svaret? Jeg skal ikke påstå, at jeg ligger inde med universalløsningen, men i mine fire børns franske børnehave og skole – både i Paris og her i Washington, hvor vi bor nu – løser man opgaven ved at holde arrangementer om aftenen med start sidst på eftermiddagen. Og ja – i Danmark ville det sikkert kræve bedre normeringer eller færre krav fra de ansatte om kompensation.

Desuden er hovedparten af ekskursioner og ture arrangeret således, at fire forældre bedes stille ad gangen. Så kan man skiftes året igennem, og ingen familier belastes unødigt.

Endelig er der langt færre krav om forældredeltagelse. Det er muligvis ikke gangbart i Danmark, men for mig – som mor til fire – har det været en usigelig lettelse med den kontante franske indstilling, der kort fortalt er, at familien er forældrenes ansvar, og i uddannelsessystemet bestemmer lærerne og pædagogerne. Så er det også nemt at forklare børnene, at man arbejder i skolen og kan hygge sig og have det sjovt derhjemme.

Det er en helt anden diskussion, men den skal med her. Ikke mindst fordi den indstilling også bidrager til mindre stressede forældre. For hvis skolen stiller kontante krav om opmærksomhed, ro og disciplin, er det jo unægteligt nemmere at være den flinke – populære – mor og far. Det er da værd at tage med.

LÆS OGSÅ: Single-far: "Man kan godt føle sig lidt amputeret i forhold til kernefamilien 

LÆS OGSÅ: Curlingforældre: For vi en generation, der ikke kan klare sig selv? 

LÆS OGSÅ: Chefredaktører: Vi dropper ikke topløse kvinder 

Annegrethe Rasmussen

50 år, udenrigskorrespondent, nu i Washington DC, hvor hun bor med mand og 4 børn.

Klummen er udtryk for skribentens egen holdning.

Se, hvad vi ellers skriver om: Samfund og Annegrethe Rasmussen