Peter Mygind og hustruen: Her er grunden til, at vi stadig er sammen efter 21 års ægteskab

To gange alvorlig sygdom inden for et halvt år ligner den ultimative test af parforholdet. Men hjemme i køkkenet hos Peter Mygind og hans hustru gennem 21 år, performancetræner og erhvervscoach Lise Mühlhausen, er det ikke diagnoser og hvem-var-der-for-hvem-regnskaber, der fylder, når de gør status over deres langtidsholdbare kærlighed.

Peter: – Lise og jeg har da haft nedture og kriser og været i par- og familieterapi. Men jeg har aldrig været i tvivl om, at du elskede mig. Selv om der har været tidspunkter, hvor man har tænkt: "Hvordan kan vi overhovedet komme videre herfra?", så har jeg aldrig nogensinde tænkt, at nu slutter det. Jeg har mine dæmoner, som jeg har kæmpet med, men jeg har aldrig givet Lise ansvaret for dem. På et tidspunkt må man slippe de der barndomstraumer ...

Lise: – ... eller offerroller.

Peter: – Hvis der er noget, Lise og jeg har været gode til, så er det at kigge indad.

Det er ikke gået stille af sig undervejs, lader de forstå, men når det virkelig gjaldt, har de været der og støttet hinanden. Peter har haft flere blodpropper og overlevede kun den sidste, fordi en læge tilfældigvis kom forbi, da han faldt om i februar 2015. Et halvt år efter blev deres verden rystet igen, da Lise faldt om på en ferie. Efter en længere sygemelding og et udredningsforløb fik hun konstateret autoimmun hjernebetændelse og er nu på benene igen.

Peter: – Jeg har skullet arbejde på at være kaptajnen på det gyngende skib. Jeg er mere bekymret end Lise og kan godt blive bange i situationen, så jeg har måttet tænke over, hvordan jeg kan blive en bedre støtte, så hun ved, at jeg står der.

Lise: – Og jeg skal også være bedre til at sige, hvad jeg har brug for. Jeg er ikke så bekymret, for jeg er typen, der selv ved alt, hvad der er at vide om sygdommen. Der ligger også en grundtillid til livet i min indstilling.

Peter: – Vi er ikke noget perfekt par, men der er rigtig mange ting, der spiller rigtig godt. Vi har stadig en spontan livslyst sammen.

LÆS OGSÅ: Ida Wohlert: "Ingen skal blive i et dårligt forhold, men man skal også turde rumme de grå dage"

Gravid efter 5 uger

Der stod ellers ikke "langtidsholdbar" nogen steder, da de mødte hinanden for 26 år siden.

Lise: – Vi startede i totalt kaos. Efter kun fem uger blev jeg gravid. Vi var begge to studerende og flyttede først sammen, da jeg brækkede benet, da jeg var i ottende måned.

Peter: – Men det tog os kun et døgn at finde ud af, at vi gerne ville have et barn sammen. Der var en ur-ting mellem os.

Lise: – Men det er ikke sikkert, vi var blevet sammen, hvis ikke vi var blevet forældre. Vi blev hurtigt tvunget til at se tingene i et større perspektiv. Udover at vi har elsket hinanden altid, tror jeg, vi har været gode til at acceptere, at vi havde nogle forskellige veje, vi skulle gå.

Peter: – Da vi mødtes, var jeg i gang med 3. år på teaterskolen og havde hovedet oppe i min egen røv – det har man, når man går på tredje år ...

Lise: – ... og det havde han! Men jeg har lært noget hjemmefra om rummelighed. Min mor accepterede min far 100 procent som den, han var – også selv om han bl.a. havde andre kvinder. Det, at Peter og jeg mødte hinanden så tidligt, betød jo også, at vi skulle i gang med at definere os selv professionelt.

Peter: – Jeg tog tidligt i min karriere en beslutning om, at jeg skulle kunne hente børn, og jeg har endda sørget for at få det skrevet ind i min kontrakt. Jeg har også siddet sneet inde på en turné, og som den eneste insisteret på, at jeg bare skulle hjem i weekenden. Jeg havde mange år, hvor jeg turnerede rigtig meget.

Lise: – Men jeg tror ikke, at afstand er dårlig for et forhold. Man når at savne den anden. Selv om det selvfølgelig også var pissehårdt.

Konflikter har de ikke været bange for. Heller ikke foran børnene. Tingene skal siges højt – så langt er de enige – lydstyrken har de diskuteret og justeret på undervejs. En stor krise ændrede kommunikationen drastisk, da den ældste af parrets to sønner var udsat for et overfald, og hele familien kom i terapi.

Peter: – Terapeuten spørger vores yngste, Valdemar, der dengang var ni år, om der er noget, han vil fortælle om sin familie. Og han fortæller, at grunden til, at han nogle gange råber så højt, er, at det gør hans far også. Lige dér besluttede jeg, at jeg aldrig mere ville råbe.

Lise: – Mange ting gjorde, at Peter på det tidspunkt gik ud på en ny sti i sit liv. Jeg følte mig næsten overhalet – men wouuuuuuw – i bund og grund handlede det om, hvordan man kan blive bedre til at kommunikere og rumme hinandens forskelligheder og sindstilstande.

Peter: – I stedet for at anklage, så gør selv det, du gerne vil have.

Lise: – Peter har f.eks. aldrig brokket sig over, at han er den, der altid er stået først op herhjemme. Og det er noget, der er sindssygt essentielt: Kærlighed er uden regning! Lad være med at gøre noget i forventning om, at du får noget den anden vej. Hvis du gør noget, så gør det af lyst. For din egen skyld – ikke som en protest.

Peter: – Jeg tror, forventninger kan ødelægge et forhold. Det handler om at blive bedre til at give udtryk for, hvad man har brug for – og ikke have en forventning om, at den anden skal løse det for en. Når jeg kommer hjem, vil jeg f.eks. gerne tjekke mails, men Lise har det sådan, at hun vil som regel gerne lige snakke. Kunsten er at acceptere, at den anden har nogle andre behov – og at den ene nogle gange må acceptere, at det bliver på den andens måde.

Peter og Lise i de unge år.

Honey-tours

Deres hjemmelavede parforholdslim hedder "honey-tours": Gåture og andre udflugter, bare de to sammen. Vil den ene gå tur, må man som udgangspunkt ikke sige nej ... og det virker åbenbart.

Peter: – Jeg tror aldrig, vi har været så lykkelige, som vi er nu. Det er, fordi vi grundlæggende har villet hinanden – og hver især har udviklet os. Jeg er fuldstændig overbevist om, at ens forhold går i stykker, hvis man ikke flytter sig som mennesker undervejs. Så til alle dem derude, der tror, man skal lade være med at kigge ind i sig selv, fordi der kun er lort derinde ... til dem vil jeg sige: Man kan forandre sig, det er jeg eksemplet på. Tag fat i dæmonerne, eller hvad man nu giver skylden for, at man opfører sig dårligt! Og interessér dig for din familie og verden omkring dig!

Lise: – Det kan lyde mærkeligt at sige, at man er tilhænger af kriser – men det er jeg: Kriser er jo en mulighed for udvikling.

Peter: – Vi har udviklet os hver for sig, men også sammen.