Silas Holst: "Pludselig stod tiden stille i en blanding af angst, panik og helt ubeskrivelig lykke"

Hvornår har du været mest bange?
– Under begge mine børns fødsler. Især den første fødsel hvor alt var nyt, og jeg havde et helt andet billede af, hvordan en fødsel ville være. Det væltede pludselig ind med læger til sidst, og som far er der ikke rigtig noget, man kan gøre. Man står bare og kigger på, mens en af dem, man elsker mest i verden, har kæmpe smerter, uden at man kan tage noget af den smerte. Der stod tiden stille i en blanding af angst, panik og en helt ubeskrivelig lykke og stolthed. Da jeg fik mine børn i armene første gang, kunne alt andet forsvinde. Der sagde mine følelser: ”Please, lad mig blive siddende i den her stol resten af livet uden at blive forstyrret.”

Hvad er det vigtigste, du har lært af dine forældre?
– At penge ikke kommer flyvende, men at der skal arbejdes for det. Det gør, at man ikke tager noget for givet. Og så har jeg lært at følge mit hjerte og gå den vej, der føles rigtig uden at tage højde for, hvad alle andre synes.

LÆS OGSÅ: Sophie Fjellvang-Sølling: ”Jeg lukkede ned for at overleve”

Hvad er det bedste råd, du vil give dine børn?
– De skal være tro mod dem selv uden at pløje andre ned. Og så skal de turde sige deres mening og hjælpe andre.

Hvad er dit mest irriterende karaktertræk?
– Det er mit konkurrencegen. Det er kæmpe stort og brugbart i mange henseender, men nogle gange tager det overhånd. Så handler det pludselig også om, hvem der kan drikke en kop kaffe hurtigst. Det bliver lidt stressende.

Hvad ville du aldrig give penge for?
– Der er mange ting, for jeg går ikke så meget op i dyre ting. Hverken tøj, møbler eller andet. Jeg er glad for at bruge mine penge på mine venner med en middag, en aften med drinks eller gaver. Jeg bruger egentlig ikke så mange penge på mig selv.

LÆS OGSÅ: Stig Rossen: "Jeg fortryder aldrig beslutninger"

Hvornår græd du sidst?
– Sidst, jeg stortudede, var, da min reservemor, Lene, døde og skulle begraves. Det var en sort dag, men den var både smuk og trist.

Har du et ar, der fortæller en historie?
– Jeg har tre ar på mit højre bryst og ribben. Dem fik jeg fra en operation, da min lunge for ti år siden sprang. Den havde vokset sig for stor, så en dag, da jeg kørte bil, sprang den uden varsel. Det resulterede i en øjeblikkelig operation, hvor den blev hæfteklammet på plads. Det betyder også, at min højre lunge har 50 procent nedsat funktion.

Hvad er det vigtigste, du har lært om dig selv?
– At jeg godt tør gå mine egne veje og afsøge de lidt mere snørklede veje end den direkte. Jeg er altid lidt skræmt af nye udfordringer, men siger altid ja, inden jeg når at tænke for meget over det, for så ville svaret blive et angstfremkaldede nej. Jeg kender nu også til stolthedsfølelsen, når det er lykkedes, og den følelse er fed.

Hvad antager folk fejlagtigt om dig?
– Folk tror, jeg er arrogant og reserveret, men det er jeg absolut ikke. Jeg er til gengæld meget genert og en smule sky i større forsamlinger. Usikkerhed og generthed bliver ofte fortolket som arrogance, hvilket jeg slet ikke har selvtillid nok til at være.

Hvornår føler du dig værdsat?
– Når mine venner tager sig tid til at invitere mig over til et glas vin og en snak om livet. Eller når mine børn kysser og krammer mig. Så dør alt af glæde indeni mig.