”Jeg har aldrig drømt om at køre store biler!"
Carina Schøneberg smiler af sin egen bemærkning, for hun har lige parkeret en stor, blå skraldebil på pladsen ved virksomheden Marius Pedersen i Esbjerg.
Virksomhedens største opgave er at behandle affald, og i sit lastrum har Carina de fyldte containere, som hun har hentet ude i byens gader og udskiftet.
"Jeg får tit en tommel op fra de bilister, der kører forbi mig, og det gør mig godt tilpas. Jeg kører altid alene, og så snakker jeg med mig selv og roser mig selv højlydt. Min datter vil ikke køre med længere, for hun synes, det er pinligt," fortæller Carina med et grin.
Overskud og ros er nye elementer i Carinas liv. Den 33-årige nyuddannede skraldemand er blevet friere og gladere, efter at hun fandt en vej, som hun aldrig havde troet, at hun skulle dreje ned ad.
"Jeg så mig selv som én, der skulle arbejde med mennesker, så jeg troede, at jeg skulle gå den vej, men jeg begyndte på social- og sundhedshjælperuddannelsen tre gange uden at gennemføre, og til sidst fik jeg at vide fra skolen, at jeg ikke ville få flere chancer, fordi det boglige var så svært for mig," fortæller Carina.
Carina er nemlig ordblind i svær grad, men det blev først opdaget, da hun gik i 10. klasse.
"Det var et ekstra år, jeg tog for at prøve at indhente alt det, jeg var kommet bagud i folkeskolen. Jeg følte, at fanden havde skabt alt det boglige, så jeg kørte helt træt i skolen. Det var nogle meget lange år," erkender Carina.
Hvad nu?
Carina er vokset op i Hejnsvig ved Billund og fik som helt ung datteren Freja, der nu er 15 år, og som hun har opfostret alene. I dag bor de to sammen med Carinas kæreste, som kom ind i hendes liv, da det så allermest sort ud.
"Min far døde meget pludseligt i 2018, og ud over at det var et chok for os alle i familien, så var han en far-figur for min datter, så hun bukkede helt under.
Hun er også ordblind, og hun kom meget bagud i den periode, fordi hun havde det så skidt. Claus kom ind i vores liv dengang, og han har altid været der for hende og er blevet hendes nye mandlige forbillede, så det er jeg glad for," fortæller Carina.
Selv var Carina en overgang vikar på et lager, men oplevede at blive mobbet af en kollega og siden fyret.
"Det var under corona, og jeg skulle søge og søge jobs, som ikke var der. Jeg var på kontanthjælp, og først da jeg fik en sagsbehandler, som troede på, at jeg kunne noget, skete der noget godt," siger Carina.
Sagsbehandleren foreslog, at Carina tog et lastbilkørekort.
"Og jeg tænkte, "at det er godt nok nogle store biler, som jeg aldrig har forstået, hvordan nogen kan manøvrere rundt på de små veje", men jeg sagde, at jeg godt kunne give det et forsøg," fortæller Carina.
Det forsøg blev billetten til fornyet selvrespekt for den unge vestjyde.
Sig det højt!
Carina fik nemlig både lastbilkørekort og siden en plads som voksenlærling hos Marius Pedersen.
"De troede på mig, og jeg tænker ikke på det som et arbejde, for jeg er så glad for at være her," erklærer Carina.
Hun står op klokken 2:15 for kunne køre hjemmefra klokken 3, så hun kan nå sin vagt, der begynder klokken 4 i Esbjerg, men hun har endnu ikke oplevet det som noget problem:
"Jeg har ikke syntes, at det var træls endnu, og nu har jeg da gjort det i over to år. Til gengæld har jeg før haft syv kilometer til et arbejde, som jeg ikke kunne lide, og det føltes som en meget lang tur," erkender Carina.
Selvom Carina kører alene i skraldebilerne, så føler hun sig tæt knyttet til kollegaerne, som hun stadig tit har brug for at snakke med, fordi hun endnu er ny i firmaet.
Derfor får hun også mange forskellige slags vagter, og det er hun glad for, for som hun smilende siger:
"Jeg håber, at det gør mig mere uundværlig."
Carina føler sig hjemme i lastbilerne, som hun sikkert styrer rundt i både gågade og små sideveje i Esbjerg. Neglelakken er lyserød, for Carina skjuler sig ikke længere, og hun siger til andre, der er hæmmet af at være ordblinde, sådan som hun har været:
"Snak højt om det! Det var en udfordring for mig, fordi jeg altid har været den stille og meget generte type, så jeg gik aldrig hen til andre for at spørge om noget. Jeg havde megasvært ved at tage kontakt til de forskellige virksomheder, da jeg skulle søge job, for hvad nu hvis jeg ikke kunne finde de forskellige containere eller finde ud af jobbet.
Min usikkerhed var meget på spil hver eneste dag på arbejdet," forklarer hun.
I dag tænker Carina anderledes:
"Man kan gøre det, som man ønsker sig i livet. Man skal bare turde sige det højt og holde fast i de muligheder, man har krav på som ordblind.
Jeg siger jævnligt til mig selv, hvor god jeg er, og hvis jeg kan blære mig, så gør jeg det!"
