Skuespiller Nikolaj Lie Kaas
husker tilbage på sin barndom med varme. Han voksede op i et hus sammen med sin
mor. Her var roligt, rart og trygt, så han havde til tider svært ved at løsrive
sig.
– Jeg var helt sikkert en mors
dreng. Vi snakkede meget om livet og filosofi og sådan nogle underlige ting.
Jeg følte mig bare tryg, så jeg var meget hjemme sammen med hende. Jeg tror
heller ikke, at jeg passede ind i så mange andre kredse. Jeg var lidt en nørd
og rimelig introvert. Det er jeg stadig, men særligt som barn, siger han i et
stort interview til ALT for damerne, uge 40.
Hverken hjemme eller udenfor
hjemmet så han noget særligt til sin kendte skuespillerfar, der døde, da
Nikolaj Lie Kaas var otte. Derfor var det også kun moren, han kunne læne sig op
ad, og hans behov for at være sammen med hende oversteg ofte hans lyst til at
være sammen med andre.
– Jeg var nok mere sammen med min
mor end mine jævnaldrende. Jeg kan huske engang – det er ikke noget, jeg er
stolt af at sige, men – en fyr spurgte mig, om jeg ville med i sommerhus,
hvilket jo var sygt fedt. Og så sagde jeg, at jeg ikke kunne, fordi jeg ikke
havde fået set min mor så meget – men vi var jo sammen dagligt.
Selvom trygheden og hverdagen med
Nikolaj Lie Kaas’ mor var dejlig, så havde hans store behov for at være tæt på
hende også negative konsekvenser for ham.
– Det dårlige var, at jeg havde
svært ved at komme ud af røret og blive social. Det var også en måde at passe
lidt på mig selv, det der med ikke rigtigt at gå ud. Men det er kun ved at møde
mange forskellige mennesker, at man finder ud af, hvem man er – og det udskød
jeg.
Ud over kanten
Nikolaj Lie Kaas var – som han
selv beskriver det – en late bloomer. Han havde ikke travlt med at krybe
ud af sin skal, for man vidste jo ikke, hvad der ventede på den anden side. Men
da han som 16-årig mistede sin mor, blev han tvunget til at gøre netop dét,
krybe ud af sin skal.
– Hvis man skal kigge på det på et
dramatisk plan, så er det lige præcis sådan et menneske som mig, der skulle
miste sine forældre lige der. Hvis mit liv var en god historie, så var det jo
oplagt, at min trygge, gode barndom skulle slutte så brat.
Den introverte dreng blev skubbet
ud over kanten, og der var ingen mulighed for at kravle tilbage ind i hulen
igen.
– Der begyndte jeg så at tage
stilling til alting. Jeg fik en flad af virkeligheden, og så kiggede jeg lidt
på mig selv og tænkte, hvad sker der med dit liv?
Lussingen fra virkeligheden var
hård, og den sendte Nikolaj Lie Kaas ud i en mørk tid, hvor det meste virkede
ligegyldigt. Men det lærte ham også tidligt, at den eneste, der kunne putte
mening ind i hans liv, var ham selv. Og på den måde trådte han ind i en ny
fase.
– Som ung red jeg bare lidt på en
bølge og var lidt blind for det ansvar, jeg måtte tage. Men jeg blev jo
pludselig klar over, at hvis det hele ikke skal sejle fuldstændig, så blev jeg
nødt til at tage mig sammen.
Læs det fulde interview i denne uges ALT for damerne, hvor Nikolaj Lie Kaas fortæller mere om at være far til to teenagedøtre med alt hvad det indebærer – fra generationskløften til frygten for den dag, hvor de flytter hjemmefra.