Skuespiller Nikolaj Lie Kaas sidder på gulvet og kigger ind i kameraet

Som 16-årig måtte Nikolaj Lie Kaas lære at stå på egne ben: ”Jeg fik en flad af virkeligheden”

Skuespiller Nikolaj Lie Kaas er indbegrebet af at være mors dreng. Tabet af hende kom derfor også som et chok, og skuespilleren blev som 16-årig kastet ud i at lære at stå på egne ben. Det fortæller han i et interview til ALT for damerne.

alt.dk logo

Skuespiller Nikolaj Lie Kaas husker tilbage på sin barndom med varme. Han voksede op i et hus sammen med sin mor. Her var roligt, rart og trygt, så han havde til tider svært ved at løsrive sig. 

– Jeg var helt sikkert en mors dreng. Vi snakkede meget om livet og filosofi og sådan nogle underlige ting. Jeg følte mig bare tryg, så jeg var meget hjemme sammen med hende. Jeg tror heller ikke, at jeg passede ind i så mange andre kredse. Jeg var lidt en nørd og rimelig introvert. Det er jeg stadig, men særligt som barn, siger han i et stort interview til ALT for damerne, uge 40.

Hverken hjemme eller udenfor hjemmet så han noget særligt til sin kendte skuespillerfar, der døde, da Nikolaj Lie Kaas var otte. Derfor var det også kun moren, han kunne læne sig op ad, og hans behov for at være sammen med hende oversteg ofte hans lyst til at være sammen med andre.

– Jeg var nok mere sammen med min mor end mine jævnaldrende. Jeg kan huske engang – det er ikke noget, jeg er stolt af at sige, men – en fyr spurgte mig, om jeg ville med i sommerhus, hvilket jo var sygt fedt. Og så sagde jeg, at jeg ikke kunne, fordi jeg ikke havde fået set min mor så meget – men vi var jo sammen dagligt.

Selvom trygheden og hverdagen med Nikolaj Lie Kaas’ mor var dejlig, så havde hans store behov for at være tæt på hende også negative konsekvenser for ham.

– Det dårlige var, at jeg havde svært ved at komme ud af røret og blive social. Det var også en måde at passe lidt på mig selv, det der med ikke rigtigt at gå ud. Men det er kun ved at møde mange forskellige mennesker, at man finder ud af, hvem man er – og det udskød jeg.

Ud over kanten

Nikolaj Lie Kaas var – som han selv beskriver det – en late bloomer. Han havde ikke travlt med at krybe ud af sin skal, for man vidste jo ikke, hvad der ventede på den anden side. Men da han som 16-årig mistede sin mor, blev han tvunget til at gøre netop dét, krybe ud af sin skal.

– Hvis man skal kigge på det på et dramatisk plan, så er det lige præcis sådan et menneske som mig, der skulle miste sine forældre lige der. Hvis mit liv var en god historie, så var det jo oplagt, at min trygge, gode barndom skulle slutte så brat.

Den introverte dreng blev skubbet ud over kanten, og der var ingen mulighed for at kravle tilbage ind i hulen igen.

– Der begyndte jeg så at tage stilling til alting. Jeg fik en flad af virkeligheden, og så kiggede jeg lidt på mig selv og tænkte, hvad sker der med dit liv?

Lussingen fra virkeligheden var hård, og den sendte Nikolaj Lie Kaas ud i en mørk tid, hvor det meste virkede ligegyldigt. Men det lærte ham også tidligt, at den eneste, der kunne putte mening ind i hans liv, var ham selv. Og på den måde trådte han ind i en ny fase.

– Som ung red jeg bare lidt på en bølge og var lidt blind for det ansvar, jeg måtte tage. Men jeg blev jo pludselig klar over, at hvis det hele ikke skal sejle fuldstændig, så blev jeg nødt til at tage mig sammen.

Læs det fulde interview i denne uges ALT for damerne, hvor Nikolaj Lie Kaas fortæller mere om at være far til to teenagedøtre med alt hvad det indebærer – fra generationskløften til frygten for den dag, hvor de flytter hjemmefra.