Søren McGuire fylder snart 41 år. Nu forstår han, hvorfor nogle kvinder går fra mænd i 40'erne

Min hustru tager to skridt baglæns ud af prøverummet, så hun nu har det fulde udsyn til min kamp for at få ledt blodtilførslen tilbage til den ene testikel, den anden retur på sin gamle plads og prisskiltet ud af rumpen. De her olivengrønne chino-bukser med ekstra ”stretch” skulle ifølge ekspedienten være allerhøjeste herremode, men de stretcher desværre de helt forkerte steder og har nu klemt min coronakrisedelle så langt op over buksekanten, at jeg ligner en udkogt broccoli. Kom nu, skat, vær nu lige lidt modig for en gang skyld, siger min personlige shopper, men jeg minder hende om, at jeg fylder 41 om få måneder, og at det betyder, at jeg nu ikke længere behøver at gå enhver ny dille i møde med åbne arme, som var jeg 39 igen. Hvad enten det så måtte gælde bukser designet til tyndbenede teenagedrenge eller den Aperol Spritz, hun lokkede mig til at bestille på fortovscaféen udenfor, og som smagte så meget af sæbe, at jeg har bartenderen mistænkt for at tappe den direkte fra caféens opvaskemaskine. 

LÆS OGSÅ: Må man grine lidt af en gammelmands-iPad?

På den måde er 40’erne et besynderligt sted for os mænd. Vi føler os pludselig gamle nok til at sige nej til ting, vi tidligere havde sagt ja til, alene ud fra det argument, at vi nu faktisk er blevet gamle nok til at sige nej til dem uden yderligere argumentation. Vi slår rødder i vores vaner og trækker den mentale håndbremse på alt det, vi ikke længere gider, orker eller før i tiden udelukkende gjorde, fordi konen eller ungerne plagede os om det. Vi konsoliderer med andre ord vores holdninger til livet og koncentrerer os om kerneforretningen, som det havde heddet, hvis vi var en lettere kriseramt virksomhed, som netop havde udsendt et skuffende årsregnskab.

Hvor vi for bare få år siden stadig var så tilpas manøvredygtige, at vi greb enhver mulighed for at padle rundt ude i Østersøen på vores nye paddle-boards eller campere på Roskilde Festival blandt 80.000 stinkende og støjende teenagere, synes 40’erne til gengæld at komme med en tiltagende tro på, at vi sagtens kan være både lykkelige og fulde af appetit på resten af livet uden at udvise nogen større nysgerrighed på nye fritids-diller eller orientalske smagsindtryk. Vi vil med andre ord hellere bare sove i vores egen seng. Også i overført betydning, du ved. 

LÆS OGSÅ: "Hold afstand til målet": 9 skudsikre leveregler fra en 5. klasse

Det kommer selvfølgelig med en pris. Sådan er det at blive en voksen mand, på den måde må vi tage det sure med det søde, de fire natlige tisseture med den gode plads i køen nede ved bilvasken. Hvis vi vil stå fast og hvile i os selv, må vi acceptere at blive skudt i hjemmeskoene, at vi er blevet både sure, kræsne og kedelige, når vi pænt takker nej til konens nye opskrift på fermenterede kikærtebøffer eller forslag om kajakferie i det sydfynske øhav. Men måske er I kvinder bare bedre til at holde nysgerrigheden i live hele vejen gennem livet. Når vi mænd begynder at gå i stå, begynder I til gengæld at gå til yoga, møde nye holistiske healerveninder og komme hjem med spændende nye asymmetriske frisurer. Hvorefter I fejrer det hele med at skride fra os midt i morgenkaffen den førstkommende lørdag, fordi vi er blevet så forbandet konforme og eventyr-trætte. Men det er der vel også en vis ironi i.
Så lad mig da bare tage en tur i de her tåbelige grønne bukser for en sikkerheds skyld.