2015 Tendenser
Vi siger pænt farvel til skinny Jeans i det nye år

Spåkuglen: Her er de 8 største tendenser i 2015

2104 var et begivenhedsrigt og overraskende år på mange områder. Vi har leget spåkoner og kommer her medvores bedstebud på, hvad du kan vente dig i det nye år.

Bye, bye skinny jeans

Hvis du en gang for mange har knappet buksen op og trukket vejret med stort velbehag efter en lang og tarvelig dag i skinny jeans-fængslet, så er der gode nyheder til dig. For i 2015 må du gerne gå med slackede, behagelige og bredbenede bukser.


Blufærdighed

Vi holder op med at se afklædte eksempler, der "breaker the internet" i det nye år, fordi vi har set rigeligt med numser nu og efterhånden nærmest ikke tør bevæge os i svømmehallen på grund af booty-mindreværdskomplekser. I 2015 har vi behov for en anelse mere påklædt hud.


Flere tv-serier om mystiske og overnaturlige hændelser

I år blev vi velsignet med to forholdsvis forvirrende tv-serier. Den ene er Stephen Kings 'Under The Dome' og den anden er 'The Leftovers', som du kan streame på HBO Nordic. Begge serier skildrer et lokalsamfund, der er ramt af overnaturlige hændelser og som forsøger at finde hoved og hale i det hele samt en ny samfundsstruktur, inden det ender i kaos.

Vi tror, genren overlever i 2015, for 'True Detective' (den mest hypede serie i 2014) havde samme elementer af mystik - dog mere raffineret og overlegent end de to førstnævnte. Hvis du er fan af denne genre, så glæd dig til serieversionen af filmen '12 Monkeys' - Terry Gilliams sci-fi-thriller fra 1995, der har Bruce Willis og Brad Pitt i hovedrollerne. Det er dog ikke de to herrer, du kommer til at se i serien. I stedet overtager Aaron Stanford Willis rolle som James Cole, der tager 30 år tilbage i tiden for at forhindre en dødbringende epidemi i at udslette hele menneskeheden.

Serien '12 Monkeys' har premiere i USA 16. januar, og vi krydser fingre for, at den når til Danmark.


Hindbærsnitten

Cupcaken døde i år 2014 og i stedet foldede de dessertglade sig ud med at lave is, men en mulig stedfortræder til den pyntesyge cupcake kunne være den undervurderede hindbærsnitte, som sagtens kan tåle nye fortolkninger. Hermed er opfordringen givet videre.


Star Wars-hår

I 2015 vender stjernekrigen tilbage til filmlærredet. Vi glæder os til 'Star Wars: The Force Awakens' (Episode VII), som byder på en helt ny historie og masser af nye skuespillere. Udover Star Wars byder 2015 på masser af gensyn med film, vi har savnet. Blandt andet 'Jurassic Park'- opfølgeren 'Jurassic World' og endnu et gensyn med 'The Terminator'. Men Star Wars-hypen vil komme over os som de danske storme kom over os i 2014. Vi kommer ikke til at høre om andet. Men i det mindste får vi en anledning til at dyrke Prinsesse Leias frisure.

'Star Wars: The Force Awakens' (Episode VII) har dansk premiere den 17 december 2015.


Ballet bliver det nye Yoga

Hvis du leder efter en erstatning for yo

Se, hvad vi ellers skriver om: Kultur

610x200_woordy_knap2.jpeg