Fremdriftsreformen er et skældsord i mange studerendes ordbog. Den har, for de undervisere og studerende vi har været i kontakt med, ikke medført meget andet end frustration, søvnløshed og svedige håndflader. Men noget tyder på, at de studerendes desperate bønner er blevet hørt. For i disse dage sidder et udvalg på hvert af landets universiteter og forhandler om, hvordan fremdriftsreformen skal omdefineres.

LÆS OGSÅ: "Hvad er det med den her vanvittige måde, vi altid dømmer kvinder på? Det er jo sindssygt"

I november 2015 trak regeringen nemlig store dele af loven tilbage med følgende kommentar fra daværende uddannelsesminister Esben Lunde Larsen:

"Reformen har været en bureaukratisk spændetrøje for både universiteterne og de studerende. Det vil vi gerne lave om."

Universiteterne har nu lov til selv at omdefinere reformen, så længe de stadig overholder målsætningen om at reducere elevernes studietid med 4,3 måneder frem mod 2020. Sker det ikke, venter der høje bøder.

LÆS OGSÅ: Eksperter: Sygt at superslanke instagrammere poster burger-billeder

Nyt udspil på Københavns Universitet

Københavns Universitet er et af de universiteter, der allerede har defineret de nye krav. Her besluttede Studenterrådet og KU-ledelsen i den forgangne uge, at de studerende fremover får mulighed for at tage 45 årlige ECTS-point i stedet for at blive tvangstilmeldt 60. Og det vækker begejstring hos Malou Astrup, der er formand for Studenterrådet på KU:

"Det her er en stor sejr for os som studerende, og jeg synes virkelig, man skal anerkende de tusindevis af KU'ere, der siden dag ét har kæmpet imod den her reform," siger Malou Astrup til UNI avisen.

Hvorfor ændre reformen?

Men hvorfor overhovedet ændre reformen? Eurowoman besøgte et hold kandidatstuderende i Dansk på Københavns Universitet for at få svaret.

Problemer med stress

I klasselokalet er underviser Ann Merrit Rikke Nielsen den første til at melde sig på banen. Hun oplever, at fremdriftsreformen som den har set ud indtil nu, presser de studerende til det yderste:

"Eleverne er uden tvivl blevet mere stressede, efter fremdriftsreformen er trådt i kraft. Jeg har haft flere grædende elever til min undervisning, der er brudt sammen på grund af det øgede pres. De har svært ved både at leve op til kravet om at være tilmeldt 60 årlige ECTS-point og samtidig være fleksible med mødetider med gruppearbejde og passe et arbejde, " siger hun.

Ann Merrit Rikke Nielsen mener, at det nye tiltag der tillader den enkelte studerende selv at vælge, om den årlige tilmelding skal være på 45 eller 60 ECTS-point er en klar fordel, fordi det vil tage noget af presset fra de studerende og give dem mere fleksibilitet.

Studerende fravælger studierelevante jobs

Ann Merrit Rikke Nielsen har også erfaret fra hendes arbejde som akademisk analytiker i kommunikationsvirksomheden Nextwork, at fremdriftsreformen har tvunget studerende til helt at fravælge studierelevante jobs:

"Fremdriftsreformen har gjort, at det er utrolig svært at finde en god studentermedarbejder. Vi oplever, at elever der aldrig har haft et studenterjob takker nej til et meget studierelevant job, fordi de er bange for, at de ikke kan få det til at hænge sammen med et semester på 30 ECTS-point ved siden af. Det mener jeg er et stort problem, for når vi ansætter færdiguddannede folk i den anden ende, så vælger vi dem med mest studierelevant erhvervserfaring og ikke nødvendigvis dem, der har fået 12 hele vejen igennem studiet," fortæller hun.

Hun håber, at de nye tiltag vil ændre problemet.

Tab af drømmepraktik

Midt for tavlen sidder en lettet Emilia Cantoni. Hun rækker hånden op og fortæller, at hvis ikke de nye tiltag var trådt i kraft, var hendes drømmepraktik røget ud i sandet:

"Lige siden min bachelor har jeg vidst, at jeg på 3. semester af min kandidat ville i praktik som tekstforfatter i et reklamebureau. Det var en oplagt mulighed for at få den erhvervserfaring, som efterhånden er et must for at få et job, når man er færdig. Men da fremdriftsreformen trådte i kraft, blev det klart for mig, at jeg ikke kunne tage en normal praktikplads på 37 timer om ugen, fordi jeg skulle tage fag ved siden af. Men nu tyder alt på, at jeg kan få min drømmepraktikplads alligevel," siger Emilia Cantoni, der er ved at tage en kandidat i Dansk på Københavns Universitet.

En anden studerende i lokalet bakker Emilia Cantoni op:

"Jeg havde helt afskrevet idéen om praktik på kandidaten, men jeg er lykkelig for, at det kan lykkes alligevel," fortæller hun.

Svært at specialisere sig

Også Charlie Kærup Hansen er tilfreds med, at han nu har mulighed for kun at tage 45 ECTS-point i stedet for 60 på et år. Det betyder nemlig, at han ikke skal tvangstilmeldes fag, han egentlig ikke har lyst til at tage:

"På Dansk er udbuddet af fag ikke vanvittigt stort. Med de nye krav kan jeg nøjes med kun at tage ét fag på ét semester, og så tage flere fag semesteret efter, hvis det er her de gode fag ligger. Indtil nu har jeg været tvunget til at tage fag, der ikke matcher min profil," siger han.

LÆS OGSÅ: Emma Holten: "Jeg har fundet mig i alt for meget pis"

LÆS OGSÅ: Ida led af angst i fire år - sådan kom hun over det

LÆS OGSÅ: Emma Leth: "Jeg har overhovedet ikke fundet ud af, hvad jeg vil"