Thure Lindhardt: "Jeg svigter mig selv og andre op til flere gange på en dag"

Hvornår er du helt dig selv?
– Vel egentlig altid. Men "mig selv", og alle andre, er jo nuancerede og mangefacetterede væsener. Vi er nogle andre, når vi er med vores forældre end med vores hemmelige elskere, elever, forretningspartnere osv. Jeg øver mig mere og mere i at have min kerne, mit sande jeg med i alt, hvad jeg gør, selvom jeg da stadig svigter mig selv og andre op til flere gange på en dag.

Hvad er det vigtigste, du har lært af din far?
– At fordybe mig, tænke over tingene, fundere over mennesker og tilværelsen, at huske humoren, ikke at være forfængelig i forhold til mig selv, ikke at tage mig selv for højtideligt, at tage imod de forandringer, som livet byder, at kunne tale om sorg. Listen er lang, og jeg er faktisk ret privilegeret, når det gælder fædre og mødre.

LÆS OGSÅ: Rasmus Bjerg: "Jeg kom videre ved at have modet til at springe ud i intetheden"

Hvilken beslutning har du fortrudt?
– Jeg fortryder dagligt beslutninger. Fra de helt små som, hvorfor syntes jeg lige, at jeg skulle æde en fastelavnsbolle proppet med flødeskum femten minutter inden en hot yoga-time, hvor jeg ved, at jeg kommer til at lide, til hvorfor brugte jeg årevis på mennesker, som sugede al kraft ud af mig, hvorfor jeg selv udnyttede mennesker til egen fordel, eller hvorfor jeg spildte tiden med ligegyldigheder, når den er så kort og vigtig.

Hvilket træk holder du mest af hos dig selv?
– Min stædighed. Jeg er en stenbuk og bliver ved og ved. Det kan være en pest for mine omgivelser, men det gør også, at jeg er god til at komme "op på hesten" igen, når jeg falder eller snubler i forskellige livsforhold.

Hvornår har du nydt dit arbejde mest?
– Når der er samspil mellem teksten, mine kolleger, mig, publikum, og det hele går op i en højere enhed. Lige nu er jeg på Nørrebro Teater og har ikke spillet teater i tre år, og følelsen af at arbejde sammen med et ensemble er berigende. Det bliver så tydeligt, at vi mennesker aldrig er stærkere end det svageste led, som sagtens kan være os selv. Vi bliver så stærke sammen.

LÆS OGSÅ: Laus Høybye: "Jeg er ret god til at rumme folks særheder og dårlige valg"

Hvordan håndterer du bedst vrede?
– Jeg håndterer ikke altid vrede godt. Jeg undertrykker den ofte eller lader den komme for voldsomt ud, men jeg øver mig, prøver at finde ud af årsagen og italesætter den. Det hjælper lidt.

Hvis du kunne vælge frit – levende som død – hvem ville du så helst tilbringe en dag sammen med?
– Grundtvig, Herman Bang, Jesus og Pythagoras, Mozart, Meryl Streep og Sofia Helin. Jeg har lige læst en biografi om Grundtvig – sikke et menneske og en stor tænker, han var. Herman Bang vil jeg gerne møde, fordi jeg gerne vil lave en film om ham og hans tid, Jesus, fordi jeg vil elske at se, hvad der skete i virkeligheden, Pythagoras, fordi han var så ualmindelig sej og det samme med Meryl, og Sofia, bare fordi hun er dejlig.

Hvilken dag har betydet mest i dit liv?
– Det har den oktober nat på Herlev Hospital, da min dejlige datter kom til verden. Det var så stort, smukt, voldsomt, skrøbeligt og stærkt på samme tid.

Hvornår vidste du, at du var god til det, du laver?
– Det er, som om man starter forfra hver gang i mit arbejde. Hver karakter er ny, det er en ny genre, nye kollegaer, nye instruktør, men i løbet af de seneste 5-7 år har jeg langsomt oplevet, at jeg har en teknik, et værktøj og en analytisk forståelse samt erfaring, der gør, at jeg godt ved, at jeg grundlæggende kan det her. Det er en god fornemmelse, som dog skal holdes ved lige og trænes præcis som en muskel, der bliver slap af ikke at blive brugt.