Tids-optimisten

Jeg vågner hver morgen i den tro, at dagen er uendelig! Der er ingen ende på, hvad jeg tror, der kan proppes ind i dagens program.

I dag var jeg f.eks. sikker på, at jeg efter min morgentræning/badning kunne nå at spille, øve arrangere – måske lige få svaret på de hyggemails, der længe har ligget i ”udkast-mappen”, udover alle de ting der SKAL nås.

“Jeg skulle også lige, når jeg hentede ungerne, nå rundt om oldemor for at få en kop the – vi skulle lige nå at plukke jordbær i haven og måske lige bage en kage. ”

MEN uret er ikke min ven – ak og ve! Pludselig er dagen væk, brugt op. Det går alt for stærkt og jeg må ofte ende med at konstatere: at når jeg en tredjedel af de ting, jeg tror, jeg kan nå på en dag, skal jeg vist være vældig godt tilfreds.

Næste dag vågner jeg med samme forventninger om, hvad jeg kan nå i løbet af den nye dag: Det må da kaldes rendyrket optimisme!!!!