“Nu har jeg blogget om arbejdsglæde, gode TV programmer, søde niecer og andet rosenrødt. I dag bliver det brok. Jeg kan godt lide at komme fremad, og det betyder at jeg hader at sidde stille, for slet ikke at tale om at sidde fast.

Og fast det sidder jeg hver dag, når jeg skal frem eller tilbage fra mit arbejde. En kæmpe kø med biler, der ikke rykker sig hurtigere end man kunne gå ved siden af, og der er ingen escape. Ingen anden vej, busbane eller sågar cykelsti, man kan dreje ud på og slå speederen i bund for at komme af med sine frustrationer eller komme bare et par meter længere frem. For et eller andet geni, har tænkt, at man sagtens kunne ligge 5000 arbejdspladser på en ø med kun én vej ud og ind. Hver dag sidder rigtig mange mennesker og spilder deres liv i den kø.

Lone Scherfig fortalte engang, at hun havde regnet ud hvor mange menneskeliv hun havde spildt med en meget kedelig film, hun havde lavet. Hun havde ganget varigheden af filmen med antallet af biografgængere og derefter divideret det med antallet af timer for et gennemsnitligt menneskeliv. Jeg tror hun var kommet frem til, at hun havde slået små 20 mennesker ihjel. Den idiot, der har planlagt trafikforholdene til Teglholmen må have mere end 1000 menneskeliv på sin samvittighed. Jeg håber han sidder et sted og græmmer sig. ”