Facebook

Foto: iStock Var der et liv før Facebook?

Var der et liv før Facebook?

Uanset hvor lidt du er ”på”, vil dit liv være forandret af Facebook og alle de andre nye dimser og sociale medier. For langt de fleste af os har hele tiden noget, vi lige skal tjekke – også når vi fungerer socialt i det virkelige liv. Men gør de nye medier os klogere, mere sociale, fraværende eller bare mere stressede? Og er vores hjerner overhovedet gearet til de mange stimuli?

Der var en gang, hvor man ikke kunne tjekke arbejdsmails på iPad’en i sofaen om aftenen. Hvor man ikke blev afbrudt af en mobiltelefon midt i en samtale eller vidste, hvor ens gamle klassekammerater fra folkeskolen havde været på ferie i år. Faktisk skal vi ikke længere end et årti tilbage, før smartphones, iPads, Facebook, Twitter, Instagram og alle de andre teknologiske vidundere og sociale medier var ren science fiction. I dag har de ændret vores liv. Vi surfer, chatter, snakker, mailer, sms’er, shopper, dater, søger viden og deler begivenheder fra vores liv døgnets 24 timer.

Men hvordan påvirker det os som mennesker? Hvad gør det ved vores relationer til andre?

Lad os begynde med det positive: Nemlig muligheden for at kommunikere med andre mennesker.

Ifølge psykolog med speciale i internettet Anders Colding-Jørgensen er en af de største gevinster ved udviklingen, at moderne mennesker, der har svært ved at holde den daglige kontakt med venner og familie, fordi vi ikke længere bor i den samme lille landsby, har fået masser af muligheder for at kommunikere og være tilskuere til småt og stort i hinandens liv.

– På f.eks. Facebook kan vi følge med i selv de mindste af hverdagens bagateller. Det er her, man viser et billede af børnenes fastelavnskostumer eller fortæller om noget, man har oplevet på vej til Irma. Begivenheder og ting, som før ville være for små til, at man ville ringe og fortælle andre om dem, men som alligevel giver et værdifuldt indblik i andres liv. Nu skal vi ikke længere starte forfra, når vi endelig mødes med vennerne, fordi vi løbende har kunnet holde øje, og det bringer os tættere sammen, forklarer Anders Colding-Jørgensen.

Umuligt at multitaske
Men nye medier er nye afbrydelser. Mens du koncentrerer dig om dit arbejde, bryder mailsystemet ind med det karakteristiske lille pling. Sms’en vibrerer i din lomme, når du sidder på cafe med din gode veninde. ”Jeg multitasker bare”, tænker du og fortsætter med at gøre to ting på en gang, men det kan du godt glemme, fastslår psykologen.

– Vi kan ikke multitaske. Det er umuligt, siger Anders Colding-Jørgensen og understreger, at vi kun kan være til stede ét sted ad gangen.

– Når vores børn fortæller, hvad de har lavet i skolen, mens vi tjekker Facebook, kan vi ikke både høre, hvad de siger, og være opmærksomme på de samtaler, der foregår på nettet. Vi kigger op en gang imellem og nikker til barnet, fordi en lille del af vores bevidsthed scanner, at der er et ord, vi skal reagere på, og så forsvinder opmærksomheden fra Facebook i det øjeblik, men vi multitasker ikke. Vi flekser mellem at være til stede det ene og det andet sted, forklarer han.

Nye former for høflighed
Omgangsformerne er også sat på prøve som følge af udviklingen. Mens yngre mennesker synes, det er helt fint at fiske mobilen op ad lommen midt i en samtale for at svare på en sms, vil det fornærme de mange (lidt) ældre, der ikke er vokset op med teknologien.

– Vores høflighedsbegreber er udfordret, for hvem skal vi ignorere? Den, der står over for dig, eller den, der henvender sig via mobilen? I dag er mange ved at lære, at det er i orden at svare, hvis man tager telefonen frem og kigger over på personen overfor med et spørgende blik, inden man giver sig til at svare, men vi er først nu ved at finde måder, hvor vi kan smutte fra den ene virkelighed til den anden uden at støde nogen, siger Anders Colding-Jørgensen.

LÆS OGSÅ: Sociale medier: Hvor går grænsen?

Gør os forpustede 
Faktisk er vores hjerne og korttidshukommelse slet ikke gearet til at huske og forholde sig til alle de mange nye stimuli og informationer, som f.eks. Facebook og Twitter tilbyder, og vi bliver psykisk forpustede af konstant at være tilskuere til andre menneskers liv, forklarer Anders Colding-Jørgensen.

– Det svarer til, at du skal holde en samtale i gang med 30-40 mennesker, der løber forbi dig. Man får indblik i deres følelser og holdninger, og det påvirker os og gør os vrede, kede af det, foruroligede, misundelige eller glade, og det virker udmattende at skulle forholde sig til så mange på en gang.

Men vi er på – ofte døgnet rundt.

– Når du kigger på din telefon som det sidste om aftenen, kan der være nogen, som har skrevet noget i en mail eller på Facebook, der gør dig oprørt. Så svarer du måske, og pludselig kan du ikke sove. Hele verden er rykket helt ind i sengen, og så kan det være svært at slappe af. De fleste, der tjekker Facebook og mails 30 gange om dagen og deltager i fem-syv diskussioner undervejs, kender nok godt fornemmelsen af at have en lidt høj puls, siger Anders Colding-Jørgensen, der dog ikke nødvendigvis vil konkludere, at vi bliver stressede af de nye medier.

– Stress er en sygdom, hvor man er fastlåst i en eller anden situation. Det er dit arbejde eller din dårlige økonomi, som giver dig stress. Ikke mobilen eller internettet. Det kan vi nemlig – for det meste – finde ud af at slukke for.

Afhængige af internettet
Er der kommet en spændende mail i indbakken? Har nogen ”liket” dit seneste foto på Facebook? Eller er en nyhed tikket ind på Twitter? De mange drypvise informationer aktiverer hjernens belønningscenter og giver os lyst til at tjekke igen og igen og igen, forklarer Anders Colding-Jørgensen.

– For ti år siden skulle man aktivt gå ind på en hjemmeside, men i dag flyder opdateringerne til os hele tiden, uden at vi behøver at gøre noget. Der er hele tiden sket noget nyt, som man kan tjekke, siger Anders Colding-Jørgensen og fortæller videre, at den største drivkraft til at gå ind på de sociale medier er, at vi hele tiden får mikro-feedback.

– Hvor mange billeder af dine børn tror du, at du ville uploade, hvis ingen kunne ”like” eller skrive en kommentar? Folk lyver, hvis de siger, at de efter at have lagt et billede på ikke går ind og kigger, hvor mange ”likes” de har fået, og for nogle mennesker bliver det så opslugende, at de nærmest er afhængige af det.

Ligesom det kan være svært at stoppe, når man har taget det første stykke slik i posen, er det svært at bryde rutinen med lige at logge på, og smartphones og tablets gør det muligt at tjekke alle vegne hele tiden. Personligt har Anders Colding-Jørgensen fjernet Facebook, Twitter og e-mails fra sin smartphone, fordi det en dag gik op for ham, at han tjekkede Facebook, inden han sagde godmorgen til sin kæreste, og at han gik glip af gode øjeblikke, fordi han altid var i gang med at skrive en statusopdatering.

– Facebook og Twitter var som kraftig crack for mig. Jeg skulle hele tiden have et fix mere, men jeg følte ikke, at jeg fik nok ud af den tid, jeg investerede i at være online.

Nyhedens interesse
Nøjagtig ligesom folk engang vænnede sig til, at der var noget, der hed fjernsyn, bliver vi også vant til at navigere mellem de mange nye medier og bruge dem fornuftigt, fastslår Anders Colding-Jørgensen. Det finder et leje, så vi ikke hele tiden logger på eller opdaterer.

– Engang gjorde ideen om at have en skærm, der sendte indtryk fra hele verden ind i vores stuer, os sindssygt forpustede, og for ti år siden frygtede man, at mobiltelefonen ville invadere vores privatliv, men i dag har alle vænnet sig til, at man kan se tv og ringe til hinanden alle vegne. Nu er det de sociale medier, mange skal lære at vænne sig til.

Indtil den værste nysgerrighed er stillet, råder Anders Colding-Jørgensen til, at man selv sætter en grænse. Hvor tit vil du tjekke mails? Hvor ofte vil du være tilgængelig på mobilen? Hvor lang tid vil du bruge på at være på Facebook eller surfe formålsløst rundt på nettet?

– Man skal ikke stole på sit instinkt, for det er knyttet sammen med ens lystcenter. Derfor er det en god ide at lave nogle regler for dig selv. Medmindre man er tilkaldevagt på en hjerteafdeling, er det de færreste, hvor det er nødvendigt, at man kan komme i kontakt med dem hele tiden.

LÆS OGSÅ: Læserne: Se vores tip til Twitter

Danskernes brug af IT

• Ni ud af ti danskere mellem 16 og 89 år har adgang til internet hjemme.

• 87 procent af alle danskere har pc i hjemmet, og hele 99 procent af alle danskere med børn har en pc inden for dørene.

• 81 procent af danskerne sidder ved tasterne hver dag eller næsten hver dag.

• 73 procent af alle danskere mellem 16 og 74 år handler på nettet.

• Lidt over halvdelen af alle danske hjem har gps-udstyr.

• Andelen af danske hjem, der har en tablet, er mere end fordoblet fra 2011 (9 procent) til 2012, hvor 19 procent af alle danske hjem har en tablet.

• Halvdelen af alle internetbrugere har skrevet blogs eller indlæg på sociale tjenester som f.eks. Facebook eller uploadet musik, billeder, video eller tekst på netsider, hvor andre kan se dem.

• Otte ud af ti danskere bruger netbank.

• Tæt på 100 procent af alle danskere har en mobiltelefon, og lige så mange har brugt en mobiltelefon eller smartphone inden for de sidste tre måneder.

• 72 procent af mobilbrugerne tjekker mails på mobilen.

• I 2011 svarede 64 procent af alle kvinder, at de var medlem af mindst en social online netværkstjeneste.

Kilde: Danmarks Statistik: ”Danskernes brug af IT 2012”.

610x200_woordy_dmjpg.jpg