Den 25. september 2017 traf Vicky Berlin et valg. Siden har hun kun fået det bedre i og med sin krop

Hvad er det bedste ved den alder, du har nu?

"Jeg har altid været et lidt nervøst menneske på sådan en måde, at jeg ikke rigtig har hvilet i mig selv. Derfor skulle jeg bruge noget alder for at komme derhen, hvor jeg er nu – hvor jeg i langt højere grad hviler i den, jeg er. I dag tør jeg stå ved mine meninger, og jeg tør stole på, at jeg er god nok. Det er nok det bedste ved den alder, jeg har nu. Det betyder nemlig også, at jeg tør træffe nogle valg omkring mig selv og mit liv, som jeg aldrig ville have gjort tidligere. Der spurgte jeg andre til råds og mærkede måske ikke helt efter i mig selv. Nu tager jeg de valg, som er bedst for mig. Jeg ved, hvad jeg gider støtte op om og tro på – og jeg er ikke bange for at brænde broer eller gøre det forkerte."

Hvorfor tror du, at det har ændret sig?

"På et tidspunkt blev jeg bare bevidst om, at hvis man ikke står op for sig selv, gør man vold mod sig selv hver eneste gang. Derfor besluttede jeg, at det var værd at brænde nogle broer, så jeg igen kunne se mig selv i øjnene og ikke kun gøre ondt på mig selv."

LÆS OGSÅ: Tine Høeg: "Det er en sorgproces at være ufrivilligt barnløs, selvom man ikke har mistet noget konkret"

I hvilke situationer har du måttet brænde broer?

"Der har været en række arbejdsmæssige ting, hvor jeg har været nødt til at sige fra, fordi jeg følte mig uretfærdigt behandlet. Tidligere havde jeg bare ladet de ting flyve, fordi jeg ville have frygtet, hvilke konsekvenser det kunne få for mit fremtidige arbejdsliv. Men i de senere år er jeg blevet bedre til at sige fra, fordi jeg føler, at det er værd at tage de kampe."

Hvad har det givet dig at tage de kampe?

"Jeg tror, at det har givet mig den tro, at det kan godt være, at man brænder nogle broer, men man brænder ikke sit liv. Man brænder ikke alt. Så finder man en anden vej, og derfor ved jeg heller ikke, hvorfor jeg skulle så langt op i alderen, før jeg indså det, og før jeg begyndte at have større tillid til mig selv og mine valg."

Hvad er det for nogle valg, du har truffet, som du ikke havde turdet træffe førhen?

"Jeg er blevet veganer. Det kan man sige er et lille valg, men det er et langt større valg, end jeg egentlig selv troede. Det har mange konsekvenser for ens sociale liv, og det bringer meget had med sig. Meget mere had, end jeg nogensinde havde kunnet forstille mig. For det, at jeg har truffet det valg og snakker højt om dyrevelfærd, provokerer mange mennesker. Så jeg har fået en hel del grimme mails og endda dødstrusler. Det havde helt sikkert fået mig til at lægge låg på mig selv, da jeg var yngre, men ikke i dag."

Hvornår besluttede du dig for at blive veganer?

"Den 25. september 2017."

Det var en meget specifik dato?

"Ja, men jeg kan huske, at jeg dagen forinden havde set en dokumentar, og da jeg slukkede for den, kiggede jeg på min mand og sagde: ”Så er det slut. Nu spiser jeg det ikke mere”. Siden da har jeg ikke spist kød eller mælkeprodukter, og jeg har tydeligt kunnet mærke det på min egen sundhed. Derfor vil jeg faktisk sige, at det eneste, jeg fortryder, er, at jeg ikke turde tage den beslutning før. For jeg har det simpelthen så godt i min krop nu – og det har jeg aldrig haft før. Så at jeg skulle blive over 40 år, inden jeg blev glad og sund i min krop, det er fuldstændig skørt. Det tror jeg faktisk, er den eneste beslutning i mit liv, jeg fortryder."

LÆS OGSÅ: Helle Thorning-Schmidt: ”Jeg er mest bekymret for, at det hele går op i luft igen”

Hvilket råd ville du give til dit yngre jeg?

"Det ligger nok lidt i forlængelse, jeg tror nemlig, at jeg ville give hende det råd, at hun skulle slippe tøjlerne noget mere. Jeg har altid været for pæn, for ordentlig og meget autoritetstro. Men det hele bliver lidt sjovere, hvis man slipper tøjlerne en lille smule, giver den lidt mere gas og ikke altid tænker over, hvad der er det rigtige at sige og gøre. For jeg ved godt i mit indre kompas, hvad der er forkert, og hvad der er rigtigt. Så jeg skulle nok bare have haft det lidt sjovere og lidt vildere, end jeg har haft."

Hvorfor tror du ikke, at du slap tøjlerne lidt mere?

"Jeg tror altid, at jeg har været meget bevidst om, hvad man gør, og hvad man ikke gør – og det er jo bare pissekedeligt. Det skal man nogle gange slippe, og det er jeg blevet meget bedre til. Selvom det stadig godt kan sidde lidt i mig. Så minder jeg mig selv om, at hvis der skulle komme en skide konsekvens, fordi jeg er gået en lille smule over stregen, så må jeg tage den. For nogle gange skal vi bare have lov til at hoppe i en bunke blade, selvom det betyder, at vi skal feje det hele sammen igen bagefter. Det er bare vigtigt, at man står ved sig selv, og hvad man har lyst til – og ikke hele tiden tænker på, hvad andre synes om en."