25 råd til en god ammestart
Ammeforberedelse er lige så vigtigt som fødselsforberedelse. Hvis du gerne vil amme dit kommende barn, er det en god idé, at du forbereder dig.
For mange kommende forældre er det den snarlige fødsel, der fylder i tankerne og mange glemmer at forberede sig på amningen, som de fejlagtigt tror kommer af sig selv. Det fortæller jordemoder Heidi Meyer Vallentin, der på sin blog meyermor.dk blandt andet rådgiver om amning.
– Der er rigtig mange ting, der skal spille sammen, for at få amningen til at lykkes. Forskellige faktorer spiller ind, fortæller hun.
Det kan både være omstændighederne, hvor en hård fødsel, træthed, medicin eller kejsersnit kan påvirke, men også individuelle faktorer som det fysiologiske aspekt, hvordan er brysterne og flowet, kvindens psyke og barnets parathed, samt omgivelsernes støtte.
LÆS OGSÅ: Brysternes udvikling – fra undfangelse til efter amning
Faktaboks
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn ammes fuldt, til de er omkring 6 måneder og delvist til 12 måneder eller længere. Kilde: Sundhedsstyrelsen
World Health Organisation, WHO, anbefaler at børn udelukkende ammes, til de er 6 måneder og deltidsammes til de er 2 år. WHO anbefaler desuden friamning, hvor barnet selv bestemmer hvornår og hvor meget det vil ammes. Kilde: who.dk
Andelen af børn i Danmark der fuldammes til 6 måneder, som Sundhedsstyrelsen og WHO anbefaler, var i 2014 10%.
Faktisk er det så svært, at hun også selv har måtte kæmpe med at få amningen etableret, med alle hendes tre børn.
– Jeg synes det er rigtig sigende, at sådan én som mig, der selv er ammerådgiver og har ammet før, stadig kan få problemer. Men det kan bare være rigtig hårdt og rigtig svært at få det til at lykkes, pointerer hun.
Derfor er én af hendes råd til de kommende mødre, at det er vigtigt at indstille sig på, at det kan blive et langt sejt træk, at få amningen til at fungere.
– Det der kan få os igennem er viljen, men det kan være svært at bevare viljen, når det gør så ondt og føles så forkert. Det er utroligt, at noget der burde være så naturligt, skal være så svært, siger hun.
Amme-etableringen bliver for nogle kvinders vedkommende et længere forløb og kan være både fysisk og psykisk udfordrende til et punkt, hvor mange giver op. Med uforløste forventninger, smerter og nederlagsfølelser til følge.
For at forsøge at ruste sig selv – og sin partner – bedst muligt, er det vigtigt at forberede sig. Heidi Meyer Vallentin har derfor forfattet 25 råd til at få amningen godt i gang.
LÆS OGSÅ: Video – Så tit skal du amme dit nyfødte barn
LÆS OGSÅ: De 7 mest almindelig fejl ved amning
Faktaboks
Heidi Meyer Vallentin samler på historier om ammeudfordringer, som hun håber kan være med til at give mødre mod og håb, fordi de kan høre, hvad andre har været igennem og hvordan de fik det til at lykkes. I Facebookgruppen Min Ammekamp, kan du læse andre mødres kamp for at få amningen til at lykkes og bidrage med din egen, hvis du har lyst.
Jordmoderens råd til dig, der gerne vil godt i gang med amningen:
Forbered dig:
Sæt dig ind i amning ligesom du forbereder dig på fødslen.
Rust dig
: Positive forventninger er vigtige, men det er også godt at være forberedt, hvis det går hen og bliver svært. Det er en balancegang.
Forbered din partner:
Forventningsafstem med din partner. Amning er et fuldtidsjob 8 timer i døgnet i starten – og det er dit eneste job, indtil din mælkeproduktion er på plads og du har overskud til andet.
Skærm jer:
Sørg for gode omstændigheder for din ammeopstart ved at værne om jeres lille familie.
Skærm baby:
Hav ikke for mange besøgende, babyer sover, når der er besøg og afreagerer stimulien, når gæsterne er gået.
Vid at det er okay, at baby græder:
Babyer græder ved brystet. Det er et instinkt for at skabe tilknytning og nedløb. Det er ikke fordi barnet skælder ud. Så hav tillid til dit barn og dig selv indtil I får styr på teknikken.
Husk søvnen:
Sov når baby sover, ens viljestyrke og smertetærskel er bare højere, når man får sovet.
Husk at spise:
Spis morgenmad før klokken 8, og sørg for at få dine måltider. Gerne en muslibar til natamningen.
Husk at drikke:
Drik rigeligt i løbet af dagen. Hav en vandflaske ved sengen om natten.
I dagene efter fødslen:
Lad baby amme fra begge bryster minimum 20-45 minutter, minimum 8 gange i døgnet, gerne længere hvis baby ønsker og dine vorter kan holde til det.
Lad baby blive ved brystet:
Babyer holder pauser ved brystet for at samle kræfter og vente på nyt nedløb eller produktion. Misforstå ikke dette til søvn eller færdig amning. Så længe baby holder vakum er amningen igang.
Lidt er nok i starten:
Nyfødtes mavesæk er ikke større end en valnød, selvom du måske kun kan pumpe 5-10 ml, så kan det være rigeligt til at starte med.
Giv brysterne ro:
Ellers sørg for at dine brystvorter får ro ved at trøste dit barn på anden vis, eventuelt hos far.
Overvej hjælpemidler:
Balancer dit ammeønske op imod din formåen. Kan dine brystvorter ikke følge med i starten kan det være nødvendigt at aflaste med ammebrikker, sut eller flaske. Forsag ikke hjælpemidlerne – hvis det er dem, der kan redde din amning.
Brug ammeskaller:
Avent ammeskaller er guld værd til opsamling fra det modsatte bryst end det du ammer fra – så kan du eftermade fra skallen som en kop bagefter. Nogle gange er det lige det ekstra, der mætter baby og afløbet kan være med til at optimere din produktion og hindre brystbetændelse.
Brug brystpumpe:
Brystpumpen kan være god at have til at tage det værste tryk i starten, så baby bedre kan få fat og ikke skal arbejde for længe for at få dit nedløb.
Brug en stor sut:
Sutten giver en anden sutteteknik, som i sidste ende kan belaste dine vorter yderligere, men omvendt kan det være nødvendigt, hvis dit barn er meget oralt og har behov for at trøstesutte. I så fald, så spring de små sutter over og køb en stor 3-6 måneders sut, som kan nå dybere ind i ganen ligesom brystet.
Undgå at vænne baby til flasken:
Flaske-madning kan gøres langsomt, så baby ikke bliver vænnet til et hurtigt flow. Har du brug for at aflaste/supplere med flaske, så tjek Youtube for at efterligne brystets flow.
Malk eventuelt ud:
Når mælken er løbet til, skal brysterne have lov at spænde op, men også blive bløde igen. Bryster er bløde efter en amning, hvis de ikke bliver det kan det være nødvendigt at malke lidt ud i starten for at undgå knuder og brystbetændelse.
Am fra samme bryst:
Efter mælken er løbet til skal baby tilbydes samme bryst til dette føles helt tomt. Eventuelt med en bøvseperiode imellem. Skift kun over, hvis baby ikke mættes og du skal stimulere din produktion op.
Husk bøvsepauser:
Ligger baby og hakker efter brystet som en spætte, -sutter og slipper igen og igen – er det nok et tegn på, at der sidder en bøvs på tværs og baby ikke kan danne vakum. Bøvs baby og læg til samme bryst. Hvis baby bliver gal, er brystet nok tomt og det er tegn til, at baby har brug for det andet bryst.
Få produktionen op:
Skift gerne mange gange ved lav produktion, da hvert nedløb giver en lille portion i modsatte bryst også selvom det lige er blevet tømt.
Hvis det er nødvendigt at sætte produktionen ned:
Ved overproduktion, gylp og gentagne brystbetændelser er blokamning fra samme side gentagne gange en hjælp til at nedsætte produktionen.
Når mælken ændrer sig:
Husk at mælken ændrer sig ved 2 uger og der kommer mere bøvs, mavekneb og gråd op til barnet er 5 uger. Vær opmærksom på om baby har brug for at blive lagt til samme bryst efter bøvs eller kort lur.
Ammelejr ved appetitspring:
Ved 2 og 3 måneder er baby i et appetitspring og de fleste oplever, at baby spiser mere og føler måske ikke, at brysterne kan følge med. Men det er ikke noget en god omgang hud mod hud og ammelejr med friamning i sengen ikke kan klare.
Faktaboks
Ingrid Nilsson, chefkonsulent ved Kompetencecenter for Amning og Human Laktation:
”Vi ved ikke hvorfor ammefrekvensen fire måneder efter fødslen er let faldende. I mange år har det været sådan, at næsten alle mødre starter med at amme barnet efter fødslen – og sådan er det stadig. Men flere mødre holder tidligt op med at amme inden for de første fire måneder efter fødslen. Det kan der være mange grunde til.
Amning er en stor opgave, som fylder meget i det første halve år efter fødslen. Derfor er det vigtigt, at moderen støttes i og anerkendes for sin indsats. Vi ved, at faderens og de nære pårørendes støtte og anerkendelse til amning er den, der har den største betydning for om moderen fortsætter med at amme – specielt, hvis der er problemer med amningen. Det er derfor væsentligt, at amningen ikke alene opfattes som moderens opgave, men opfattes som en fælles forældreopgave, hvor faderens støtte er lige så vigtig som den praktiske amning af barnet, som moderen jo af gode grunde er selvskreven til.”
LÆS OGSÅ: 10 facts om amning og alkohol
LÆS OGSÅ: Video: Amning – så tit skal du amme din nyfødte bab
LÆS OGSÅ: De 7 mest almindelige fejl ved amning
