Bog om graviditet
SPONSORERET indhold

3 mødre om deres bedste ventetips: Missu Schneidermann

Missu drak litervis af grenadine med danskvand for at dulme kvalmen. Det hjalp også at købe et par vidunderlige små leopardsko, der stadig er for store til sønnen Charly.

Af: Mille Collin Flahert Foto: Frederikke Heiberg
28. jul. 2013 | Børn | Vores Børn

Se 5 ting, Missu ikke kan undvære

Det bedste råd, jeg fik

“At bruge en ammepude allerede under graviditeten – den er genial til at lægge i ryggen, at sove med mellem benene og i det hele taget til støtte for kroppen. Men det råd, jeg gerne ville have haft, er: Husk også at bruge lidt tid på at tænke på tiden efter fødslen. Jeg ville gerne have sat mig lidt mere ind i, hvad der sker for og med en baby i den første tid. For det er ikke småting, skal jeg hilse at sige!”

Det gjorde ventetiden lettere

“Jeg havde kvalme under hele graviditeten, og det eneste, der hjalp, var sodavand: Faxe Kondi, cola, Nikoline, rød sodavand – jeg bællede alt. Da jeg i femte måned var i Paris, fik jeg grenadine med danskvand på en café, og det var perfekt. Så resten af tiden drak jeg lystigt en drink af meget lidt grenadine med danskvand, og det kan også anbefales til træthedskvalmen efter fødslen.”

Mit bedste skønhedstip

“Tromborg! Både under graviditeten og nu er min daglige rutine: Exfoliating Scrub Mask, Anti-Aging Wrinkle Cream, Anti- Aging Eye Cream og Glow Serum, som gør min hud blød og fugtet. Mineral Foundation og Blush i farven Vintage får mig til at se rimelig frisk ud, selv når jeg er ved at besvime af træthed.”

Den obligatoriske bog/blog/web

“App’en My Pregnancy giver tips, gode råd og info til præcis den uge, du er i. Desuden har den videoklip om alt fra undfangelse og udvikling til selve fødslen, som giver godt overblik over, hvad der egentlig foregår.”

Mit bedste køb

“Til mig: Et par graviditetsjeans fra butikken Enula9. Til Charly: Bodystockinger, der ikke skal over hovedet, det er nemmere med knapper og bindebånd. Og så et par Bonpoint-futter i leopardpels, som stadig er for store, men så fede.”

Det skal du bruge i dagene efter fødslen

“Bløde bukser og tanktoppe, du kan hive godt ned, når du skal amme. Store, brede trusser (til store, brede bind), hjemmesko og en helt basal toilettaske. Tag ammepude og et babytæppe med på hospitalet, og en blød hovedpude – det er så dejligt at lægge den på lårene med baby på, så du rigtig kan granske ham i timevis.”

Det var der ingen, der havde fortalt …

“Præcis hvor utrolig påvirket ens krop bliver af at føde – og hvor længe det bliver ved. Det ville jeg gerne have vidst.”

LÆS OGSÅ: 3 mødre om deres bedste ventetips: Christel Winther Petersen

LÆS OGSÅ: 3 mødre om deres bedste ventetips: Amelie Österberg