5 kriser med sutteflasker – sådan takler du dem
Du har brug for lidt frihed, og dit barn skal have mælk, så du hiver sutteflasken frem. Men hvad gør du, når junior ikke lige synes, at flasken og dens indhold er lige så godt som hans faste mælkebuffet?
To timer. Måske tre. Bare tre timer helt for dig selv. Uden et barn hængende på siden eller et konstant øre på babyalarmen. Måske en kop kaffe i stilhed. En tur til frisøren. Bare være dig.
Selv om dit lille barn med garanti er intet mindre end fantastisk, så kan det være en kæmpe lettelse af få lidt tid for sig selv, og her kan sutteflasken være redningen. Bliver sønnike gode venner med den, så kan mor få lidt frihed. Og hvor svært kan det være, tænker du måske.
LÆS OGSÅ: En god mor giver flaske
Men det er nu langt fra altid, at sutteflasken bliver budt velkommen, fortæller sundhedsplejerske Helen Lyng Hansen.
– Hvis du ikke ammer, vil din søn hurtigt vænne sig til flasken, for så er det jo bare sådan det er, når han skal have mad. Hvis du ammer, må du forberede dig på, at du godt kan blive mødt af voldsomme protester, fortæller Helen Lyng Hansen og fortsætter:
– Dit barn vil med stor sandsynlighed reagere på både flaskens sut og dens indhold. Ikke alene skal han bruge en helt anden sutteteknik, end han er vant til fra brystet. Mælken løber også hurtigere – og så smager den slet ikke lige så sødt som den modermælk, han er vant til fra mors bryst.
Jo tidligere, des lettere
For børn, der er vant til at blive ammet, er det altså sjældent kærlighed ved
første blik, når du prøver at køre flasken i stilling. Men giv ikke op, det kan sagtens lade sig gøre – det kræver bare en god portion tålmodighed.
LÆS OGSÅ: Dit barn må ikke få komælk før et år gammelt
– Jo tidligere du begynder, des lettere vil det gå. For så har din dreng nemlig ikke nået at vænne sig til kun at få bryst. Inden du kaster dig ud i projekt sutteflaske, skal du dog vide, at der er en risiko for, at din amning går i stå. Pludselig spiser barnet sig måske mæt ved flasken i stedet for ved brystet. Du bør overveje, hvorfor det er vigtigt at vænne ham til flasken, og om du vil prioritere amning eller flaske, siger Helen Lyng Hansen og fortsætter:
Faktaboks
Vælg kemi fra
Fødevarestyrelsen forbød i 2010 Bisphenol-A i sutteflasker, da det er mistænkt for at være hormonforstyrrende.
Men er du i udlandet, eller arver flasker, så hold øje med det.På flaskerne vil det ofte stå som ”BPA-fri”.
Vælg sutteflasker med så lidt farve og tegninger på som muligt, da farverne kan indeholde kemiske stoffer.
Kog altid sutteflasken og sutterne i rent vand før brug. Der kan sidde rester af kemiske stoffer fra produktionen og bakterier på dem.
Kilde: Sundhedsstyrelsen
– Hvis far for eksempel skal overtage barslen, når jeres barn er seks måneder, kan det være nødvendigt at introducere flasken allerede, når barnet er omkring fire måneder. Hvis I venter, til jeres barn er seks måneder, kan det være, at barnet vil afvise flasken. For så har han nået at vænne sig til brystet.
Forskellige sutteteknikker
Dit barn bruger forskellige sutteteknikker, alt efter om han får bryst eller sutter på en flaske. Når først dit barn har vænnet sig til dit bryst, kan han derfor have svært ved at tage flasken. For hvorfor ændre på noget, der for ham fungerer perfekt?
Læs her om 5 klassiske kriser med et flaskebarn
1. Dit barn vender hovedet bort og bliver måske forskrækket, når du nærmer dig med sutteflasken
Her handler det om utryghed. Det er utrygheden, der forskrækker ham, og derfor handler det om at få ham til at blive tryg igen. Sørg for at sidde med ham i armene, så han er helt tryg ved situationen og forstår, at det er spisetid. Det kan være en god ide at lade ham spise lidt af brystet, falde til ro og så stille og roligt udskifte brystet med flasken. Hvis han ikke bliver ammet, men har sutten i munden, kan man begynde med at lade ham sutte på sutten og stille og roligt lirke den ud og flaskesutten ind. Du skal sikkert prøve en del gange, før han vænner sig til det.
LÆS OGSÅ: Guide: Din babys første skemad
2. Den lille tager flaskens sut i munden, men spytter den hurtigt ud igen
Hvis han gerne vil have flaskens sut i munden til at begynde med, handler det om smagen af mælken. Han spytter sutten ud, når mælken løber ind i munden. Modermælkserstatning smager mere surt end modermælk. Især de såkaldt højt hydrolyserede, som bruges til at forebygge allergi. Her kan det være en god ide at bruge udmalket modermælk eller forsøge med en anden type erstatning. Der findes mange gode erstatninger, og de smager alle lidt forskelligt. Forsøg jer frem.
3. Dit barn vil gerne gumle på sutten, men drejer hovedet, når mælken begynder at løbe
Mælken løber sandsynligvis lidt for hurtigt. Hvis han spiser ved brystet, vil der være naturlige pauser, hvor mælken ikke løber. Men når han får flaske, løber mælken hurtigere, og det kan være svært at følge med. Det kan hjælpe med en flaskesut med færre eller mindre huller for at se, om mælken så løber lidt langsommere.
4. Junior får opkastningsfornemmelser, når han får flasken i munden
Flaskesutten passer ikke til ham. Børn er forskellige – også i deres munde. Nogle børn har det bedst med en lang flaskesut, andre med en kort, atter andre trives bedst med en flad, og nogle børn trives bedre med en rund. Der er også forskel på, om flaskesutten er i silikone eller naturgummi/latex. Der er ikke andet at gøre end at prøve dig frem, indtil du har fundet en sut, som han kan have i munden uden at få opkastningsfornemmelser.
5. Dit barn vil gerne ligge med flaskesutten i munden, men kan ikke holde fast om den og sutte på den
Han har brug for hjælp til at holde vakuum. Her vil det være godt, hvis du kan holde flasken med din hånd så langt nede på flasken, at du berører dit barns kinder med tommel og langefinger. Når du stimulerer kinderne, samtidig med at han har flasken i munden, hjælper du ham til at finde ud af at sutte og holde fast på flasken.
LÆS OGSÅ: Det er okay at give flaske
LÆS OGSÅ: Sand eller falsk: 14 myter om babys mave
LÆS OGSÅ: 39 lifesaving babytips
Faktaboks
Modermælkserstatning
Modermælk har en naturlig sødme, som modermælkserstatning ikke har.
Erstatninger kan smage mere surt – især hvis du vælger en af de højt hydrolyserede, som bruges til at forebygge allergi. Hvis dit barn er vant til sødlig modermælk, er det derfor ikke mærkeligt, hvis han rynker på næsen af den syrlige erstatningsmælk.
De fleste modermælkserstatninger er fremstillet af komælk, men er lavet, så det kommer så tæt på modermælk som muligt. Indholdet af vitaminer og mineraler er tilpasset barnet. Det er derfor vigtigt at følge anvisningen og ikke fortynde mælken eller tilsætte olie eller andet.
Hvis din baby er disponeret for allergi, anbefaler Sundhedsstyrelsen, at du, indtil barnet er fire måneder, køber højt hydrolyseret modermælkserstatning, som ikke indeholder proteiner, der kan fremkalde mælkeallergi.
Kilde: Sundhedsstyrelsen og sundhedsplejerske Helen Lyng Hansen