Goddag baby, farvel karriere - eller hvad?

Der bliver købt kage, og du får smilende lykønskninger fra kollegerne, når du endelig kan afsløre, at de store løse trøjer, du den seneste tid har fået smag for, har en helt bestemt årsag. Barnet i maven, der vokser så fint. Du er glad for, at de siger tillykke, men samtidig kan du ikke helt slippe tanken om, hvorvidt chefen og kollegerne mon ikke allerede har placeret dig i gruppen af dem, man ikke kan regne med? Du smutter jo på barsel lige om lidt og hvad så bagefter? Kommer du tilbage? Og bliver det på fuldtid? Og er det overhovedet muligt både at have et barn og et arbejde?

Katastrofetankerne kan let tage fart. Og det er netop, hvad de er, mener Camilla Holmgaard, der er psykolog med fokus på, hvordan vi balancerer familielivet. Katastrofetanker, der sjældent har hold i virkeligheden, og i langt de fleste tilfælde foregår det hele i dit hoved og handler ofte om noget helt andet end selve jobbet.

LÆS OGSÅ: "Jeg elsker ikke at være mor"

– Mange gravide kan frygte, at de mister status, når de går på barsel. Det er en helt naturlig følelse, for i Danmark er vi jo så privilegerede, at vi har mulighed for at være på barsel i lang tid. Og selvfølgelig vil der ske forandringer på jobbet, mens man er væk, forklarer Camilla Holmgaard og fortsætter.

– Når kvinden mærker en frygt i forhold til sit job, så handler det ofte om alt det ukendte, hun står over for, især hvis det er første barn. Det er helt normalt at være usikker på, om man kan klare det store ansvar, der følger med at få et barn og at frygte for, hvordan forældreskabet vil påvirke parforholdet og den nye hverdag med arbejde og små børn, man står over for at skulle have.

Anne Knudsen er chefredaktør på Weekendavisen, dr.phil. og engageret i debatten om ligestilling. Og hun er enig i at frygten mest er i ens eget hoved. At være bange for sin karriere, fordi maven vokser, mener hun helt overordnet er noget pjat.

LÆS OGSÅ: Hvorfor er vi så bange for at sætte karrieren på vågeblus de år, vi har små børn

– Når man er gravid for ottende gang, så er det ved at være trist for ens karriere. Men nummer et, to eller tre – der skal man altså ikke være bekymret. Du tager maksimalt et år ud af din kalender, du kunne jo også have taget på en jordomrejse eller taget et sabbatår.

Åh, det bliver hårdt for dig

Effektive mødre

Få børn og arbejd

Koster på lønchecken

Valgfrihed, kønsroller eller familiepolitik eller en god blanding. Din barsel lakker i hvert fald mod enden, og du har truffet et valg om, at du ikke skal arbejde på samme måde som før. Det må vel have konsekvenser for dig?

I kroner og ører har det, fortæller Anette Borchorst. Der er nemlig regnet ud, at det koster en kvinde 10 procent i løn at blive mor. Altså i gennemsnit.

– Hvis vi ser på en mand og en kvinde, der har haft samme lønudvikling i fem år op til barnets fødsel, kan vi se, at der sker et skred, når de får deres første barn. Mandens lønudvikling fortsætter, mens kvindens løn og pensionsopsparing falder markant.

Forklaringen er ifølge Anette Borc-horst, at det som sagt er kvinden, der holder den lange barselsorlov, og at det samtidig er hende, der efter barslen går på deltid og tager hovedparten af barnets første sygedage. Det er også hende, der søger mod den offentlige sektor, hvor lønnen typisk er lavere, for at få arbejdsforhold, der kan matche hendes liv som småbørnsmor.

Tallet betyder altså ikke, at en kvinde får 10 procent mindre i lønposen for samme job som en mand. Men at hun – ti år efter – får 10 procent mindre, end hun ville have fået, hvis hendes lønudvikling havde fortsat, som den gjorde i de fem år op til barnets fødsel. Fordi hun altså oftere end manden vælger at skrue ned for karrieren og op for familien.

Har hele livet

Så hvad skal du bruge alt det til, når du står der med din store mave, kagen og lykønskningerne fra kollegerne? I bund og grund er der to mulige veje. Enten kommer du tilbage til samme job, når barslen er slut, eller også sker der noget – selvvalgt eller ej – så du går ned i tid, slet ikke arbejder eller på andre måder arbejder anderledes end før. Er de to ting så dårlige?

Nej, mener Susie Vinther Laursen. Hun er cand.mag., coach og facilitator og står bag et barselskoncept, der skal bygge bro mellem jobbet og barselsperioden. Hvis du vil tilbage, er det bare godt at få arbejdspladsen med.

– Hele den her selvudvikling, der kan ske under en lang barselsorlov, mener jeg kan være en gevinst for en arbejdsplads. Hvis arbejdsgiverne er åbne for at imødekomme kvindernes udvikling, kunne det give mere fokuserede og dedikerede medarbejdere og nedbringe sygefraværet, siger hun og fortæller, at mange arbejdspladser ikke har en plan for, hvordan en medarbejder vender tilbage til jobbet.

– Mange steder kan de helt præcis opremse sygefraværet for de gravide i procenter, men de aner til gengæld ikke, hvad der sker, når kvinden kommer tilbage efter barslen. De ved ikke, om hun har det svært med at vende tilbage eller måske går med nogle jobmæssige ønsker, som de relativt nemt kunne imødekomme til glæde for begge parter.

Og vender du ikke tilbage til samme job, når barslen slutter, så er det altså heller ikke nogen katastrofe, mener Anne Knudsen.

– Der er ikke sådan, at livet holder op, når man er 35 år. Der er lang tid bagefter. Mange af de kvinder, der har drevet det til noget, er først startet deres karrierer efter de rundede de 40 år. Jeg selv fik mit første job med pensionsordning i 40’erne. Det her med små børn er et kort øjeblik, og livet er langt.

LÆS OGSÅ: Fra barselsboble til fuldtidsjob

LÆS OGSÅ: Den store guide til barselsorlov

LÆS OGSÅ: 9 ting jeg vil huske, når jeg selv skal være mor