Ballade ved middagsbordet?
Spisetid kan nemt blive en uoverkommelig mundfuld, når røveren konstant rejser sig, laver grimasser eller kun vil spise ris. Her er opskriften på at gøre måltiderne til en hyggestund, hvor hele familien har lyst til at spise med.
Faktaboks
Skab ro om måltidet med fast spisetid og varighed, og sluk radio og tv. Tag hensyn til dit barn, og lad ham se sin tegnefilm færdig, inden du inviterer til bords.
Servér måltidets bestanddele i mindre skåle, så dit barn selv kan vælge til og fra.
-Al negativ snak om maden er forbudt.
Afværg ballade ved bordet med snak om ting, der interesserer dit barn. Byt plads en gang i mellem, så samtalen går på kryds og tværs af familien.
Brug timeout på værelset, hvor dit barn kan rase ud, lave grimasser og geare ned. Så ryger du heller ikke op i det røde felt.
Afskaf unødige regler. Dit barn behøver ikke smage på alt, der står på bordet.
Der er kun mad, mens måltidet er åbent.
Du har lige brugt en halv time på at tilberede mad efter hele familiens smagsløg. Nu slæber du din vrælende femårige væk fra fjernsynet ind til bordet, hvor lillesøster på tre år pludselig ikke kan lide kylling i karry alligevel. Synes du også, at spisetid kan være en kæmpe mundfuld af småkonflikter og test af din tålmodighed?
Heldigvis kan du sagtens gøre måltiderne til en rigtig god stund for hele familien. Kort sagt skal du skabe faste rammer om måltidet, og så er al negativ snak om mad forbudt. Det er familievejleder Lola Jensens råd. Hun har netop samlet sine 25 års erfaring i bogen Den store far, mor og børn – håndbog i godt familieliv.
LÆS OGSÅ: Bordskik: Kan du så spise ordentligt!
“I skal slet ikke tale om maden andet end at rose kokken. I mange hjem er den eneste snak over middagsbordet ‘spis nu lidt mere’, ‘tag nogle mindre bidder’ og ‘smag på det her’,” siger Lola Jensen, og det kan ødelægge både appetitten og humøret. Hvis du og far oven i købet snakker om jeres dag uden rigtig at involvere junior, oplever dit barn kun at få negativ opmærksomhed omkring maden. Det kan også være, at I selv venter med at spise, til arvingen er puttet. Men så ser og lærer barnet ikke af, hvordan I øser maden op, spiser med bestikket og sidder ved bordet. Og så er formaningerne forgæves.
Jo mere du irettesætter, jo hurtigere finder poden på noget nyt at kaste med eller nægte at spise.
“Når I endelig er sammen, vil du ikke have, at dit barn græder. Så prøver du først på den bløde måde. Når det ikke virker, siger du ‘jeg vil ikke have, at du banker gaflen ned i tallerkenen’. Så sparker dit barn i stedet under bordet eller spiser grimt. Til sidst ryger du op i det røde felt,” siger Lola Jensen.
Dit barn reagerer nemlig ud fra, hvordan du og far forholder jer. Kan dit barn ikke døje broccoli, som du vifter under hendes næse med besked på at smage, virker det som en rød klud på en tyr.
“Du kan og skal ikke tvinge dit barn til at spise. Du bestemmer, hvornår der skal børstes tænder, i bad og sengetid. Det er ydre ting. At tvinge et barn til at spise er nærmest et overgreb,” siger Lola Jensen. Selv om du måske tænker ‘trodsalder’, hænger dit barns bordskik sammen med, om han føler sig tvunget til eller velkommen i situationen.
“Trodsalder er ikke forklaringen. Dit barn opfører sig ikke sådan for at genere dig. Situationen er simpelthen blevet for svær, eller også oplever dit barn at få din og fars opmærksomhed på den måde,” forklarer Lola Jensen.
Skab ro om måltidet
I stedet skal du skabe en fast ramme om måltidet med plads til barnets humør og svingende appetit. Sørg for ro ved at slukke for mobiler, tv og radio, og sæt cirka en halv time af til måltidets varighed. Giv et klart signal om måltidets begyndelse og afslutning ved at sige ‘så er der mad’ og ‘velbekomme’.
Nægter dit barn at komme til bords, er en timeout på værelset et rart pusterum, uden at du behøver skælde ud. Dit barn skal føle sig velkommen til at spise med, så længe måltidet er åbent, pointerer Lola Jensen.
Ved bordet undgår du bedst konflikter ved at ignorere unoder og i stedet aflede junior fra, at situationen eskalerer. Ganske enkelt ved at snakke om noget, der er sjovt og interessant for ham. Virker det ikke, så vær positiv og fremadrettet, når du guider dit barn gennem måltidet.
LÆS OGSÅ: Hjælp, mit barn vil ikke spise!
“I stedet for at sige ‘jeg vil ikke have, at du spiser grimt’, så vis dit barn, at sådan her synes jeg, det er godt at holde på gaflen,” foreslår Lola Jensen.
Opstår der for anden gang en situation, som eskalerer, siger du stop. Tredje gang tyer du til en timeout. I en rolig tone guider du dit barn ind på sit værelse for at geare ned. Ikke som straf, men som et klart signal om, at i fællesrummene er der regler for, hvordan vi opfører os. Så længe måltidet er åbent, er barnet velkommen tilbage ved bordet.
“Ikke noget med at sige ‘nu håber jeg, du har tænkt over, hvordan man spiser pænt’. Så er situationen straks alt for svær igen for dit barn,” siger Lola Jensen.
Velbekomme
Vær konsekvent med rammen. Når måltidet er slut, er der ikke mere mad. Bliver dit barn sulten senere, så forklar din lille skat omsorgsfuldt, at der er morgenmad i morgen.
“Dit barn kan sagtens klare sig til næste dag. Der går kun nogle gange, så gider barnet ikke gå glip af aftensmaden mere,” siger Lola Jensen.
På samme omsorgsfulde måde imødekommer du en lille kræsenpind med udsigten til, at hun kun skal sove eksempelvis to nætter til, før livretten igen er på bordet. Så længe du sundhedsmæssigt kan stå inde for alt, du serverer, behøver dit barn ikke smage hele aftenens menu. Med lidt tålmodighed fra din og fars side skal jeres barn nok blive nysgerrigt efter at spise de ting, I andre guffer I jer. Med den ramme vil dit barn hurtigt foretrække at sidde med ved bordet og hygge sig, garanterer Lola Jensen. Og du kan sige ‘velbekomme’ med en rigtig god fornemmelse i maven.
LÆS OGSÅ: Kræsen: Sådan får I madglæden tilbage i familien
LÆS OGSÅ: Aftensmad: Guide til en hyggelig familiemiddag
LÆS OGSÅ: Madvaner: Derfor er dit barn kræsent