Dette er en kronik og repræsenterer forfatterens meninger.
At arbejde i en børnehave er ingen picnic. Bortset fra når vi faktisk har madpakke-picnic på gulvet, når vejret er vådt eller koldt.
De fleste hader forfærdeligt vejr. Og hvis du hader vejret, ja, så bliver turen ikke videre lystig at gennemføre. Nogle hader også solen, fordi de bliver svedige. Det er muligt at hade det meste af og til i tilværelsen.
Had er med andre ord ikke bare 'ikke at kunne lide', selvom min erfaring siger, at det er denne betydning, de fleste børn lægger i begrebet. Børn kan hade både laks, broccoli, makrel i tomat, myrer, brød med kerner, deres grønne støvler, kradsende trøjer, forældre og søskende.
Søskende hader man efter et skænderi, eller når de får mere opmærksomhed end én selv. Det forekommer, at forældre ikke elskes i det øjeblik, de sætter en grænse, der går på tværs af barnets ønsker eller giver søskende forskellig opmærksomhed. Mad kan både smage, lugte dårligt og have en ubehagelig konsistens.
Da opleves hadet som afsky.
Du er ikke alene på vejen
Jeg plejer at prædike livsfilosofien 'du er ikke alene på vejen'. Denne sætning dukkede op i en norsk trafik-kampagne for mange år siden og centrerede sig blandt andet omkring brug af sikkerhedssele og det at holde sig inden for fartgrænsen.
Jeg kom til den konklusion, at den også kan bruges i andre sammenhænge.
Det handler nemlig ikke kun om bilkørsel, hvor færdslen på vejen afhænger af ens medtrafikanter. Livet er én stor trafikmaskine. Det handler om, hvem du møder, folk, du kender, såvel som fremmede. Det berører relationer og adfærd, hvor du og jeg er afhængige af hinanden for, at det skal gå så godt som muligt, og for at livet skal lykkes.
Det er ikke tilladt at sige, at 'det gælder ikke mit barn' og på den måde altid placere skylden hos andre. Hvis alle skulle tænke sådan, bliver der en god del uopdragede medborgere, der vokser op. Alle børn er alles ansvar - 'it takes a village', som ordsproget siger.
Det er svært at lære gamle hunde at sidde. At ændre tankegang hos verdensledere og autoriteter er for sent set i forhold til det, man ser i verden af krig, konflikt og negative værdier og holdninger til ens medborgere. Der er meget foragt og afsky, der lyser igennem udtalelser, politik og handling.
Derfor må vi begynde med børnene og gøre det, der står i vores magt for at ruste dem, så de ved, hvordan de skal færdes i samfundet og jonglere de udfordringer, de møder.
Had er ikke medfødt
Forskning viser, at iboende had ikke er medfødt. Det handler ikke om arv, men miljø. Det føles iboende, fordi det startede tidligt og blev en vane i hjernen og følelseslivet. Det iboende had er tungt. Den dybe, vedvarende følelse, som kan vare i måneder eller år og efterhånden kan føles som en del af en selv, og som stammer fra gamle erfaringer, traumer eller langvarig frustration.
Det situationsbetingede had er en stærk, midlertidig reaktion på en hændelse eller situation, som udløses af noget, der sker her og nu. Det iboende går igen i forskellige sammenhænge eller relationer, mens det situationsbetingede gerne begrænses til en person, en episode eller en konflikt.
Hver person sit had, og hadet starter allerede i ung børnehavealder. Følelsestilstanden had er en knude af vrede, frygt og foragt/afsky. Alle er de negative, men af forskellig grad. Følelsen kan være situationsbetinget såvel som iboende: Den kan hurtigt gå, eller den kan nage og æde dig op.
Vi voksne har lettest ved at beskrive hadfølelsen, fordi vi har nået at leve længere. Vi kan formidle, hvad den indebærer, hvordan den kan føles, hvordan krops- og ansigtsudtryk ser ud, og hvordan den virker på dig selv og dem, vi har omkring os. Ved at adressere hadfølelsen og anerkende, at den er reel og sætte ord på nuancerne, mener jeg, at formidlingen til børnene bliver mere håndterbar.
Den vigtige 'rygsæk' voksne giver børnene
Jeg har skrevet om 'rygsækken' før. Rygsækken som visualiseringen af, hvad der behøves på vej ud i samfundet og i samspillet med dine medmennesker. Og rygsækken skal være let at bære.
Hvor de nære voksne støtter og bistår børnene i at opøve og putte i, som sociale kompetencer, medmenneskelig forståelse, anerkendelse af følelser, respekt, empati, normer og regler. Om de pro-sociale handlinger, hvor du vil det bedste for andre og hinanden. Sunde, gode værdier og holdninger, og ikke mindst en stærk og god selvfølelse.
Om klummeskribenten
Ragnhild Finstad Eikås er mor til to teenagepiger, uddannet førskolelærer i 1999 og har arbejdet som pædagogisk leder i børnehave siden da.
Familien kommer i forskellige kompositioner, men er uanset form og farve barnets første og vigtigste miljø i mødet med verden.
Familien er af meget stor betydning for opvæksten og i overført betydning er den som et stillads. Det kaldes opdragelse.
Familien er af så stor betydning, at den kan påvirke, hvorvidt et menneske udvikler noget, der opleves som iboende had eller ej.
Børn, der oplever gentagne negative erfaringer som kritik, afvisning, følelsesmæssig kulde og ydmygelser, kan udvikle følelser af vrede og foragt.
For det er sådan, at når noget sker ofte nok, sætter det sig i én. Det bliver gjort til en del af barnets sind, og det internaliseres. Hvorfor? Fordi børn ikke har færdige værktøjer til at beskytte sig følelsesmæssigt. Stærke negative oplevelser kan sætte sig dybt og kan etableres som følelsesmæssige mønstre.
Den sociale og kognitive udvikling samt alle følelser formes i barndommen. De første relationer etableres og udvikles i familien. Tryghed og tilknytning er alfa og omega for alle. Tryghed bygges gennem både nærhed og omsorg, og gennem stabile voksne, der ved, hvordan man vejleder og sætter rammerne omkring barnet.
Sådan sikrer voksne barnet
Når du har tryghed og stabilitet i rygsækken, så er du klar til både at udforske verden og danne gode relationer med andre mennesker. At have struktur i livet, rutiner og grænser giver børn forudsigelighed. De lærer og erfarer, hvad der forventes, og de får en tryg base at bygge på. I det daglige samspil lærer barnet empati, samarbejde og konfliktløsning.
Familien er arenaen, hvor barnet også først møder samfundets regler og værdier. Lærdommen består af, hvad der er rigtigt og forkert, hvordan man behandler andre, og hvordan man håndterer konflikter. Forældre og omsorgspersoner er helt centrale rollemodeller gennem måden, de taler, samarbejder og løser problemer på.
Børn opfanger nemlig ALT!
Måden, du møder dit barn på, påvirker selvbilledet. Når du opmuntrer, støtter og anerkender dit barn, bidrager du til, at barnet udvikler troen på egne evner, oplevelse af mestring og en tryg identitet.
De oplever også at få kontakt med følelseslivet og at sætte ord på dette selv – mundtligt som kropssprogs-mæssigt. Social kompetence er den røde tråd, som går gennem hele opvæksten og opdragelsen.
Vær en god rollemodel
Børn lærer følelser gennem voksnes holdninger og modellering, oftest gennem det, de voksne gør og ikke siger. Hvis barnet vokser op i miljøer, hvor der er fjendtlighed, foragt, tilsværten af andre og stærke 'vi mod dem'-holdninger kan barnet begynde at kopiere den måde at forstå verden på, selv uden at ville det. Men det kan ændres ved at være en god rollemodel.
Når barnet er i trygge relationer, får de ny erfaring. Når voksne gør en emotionel indsats og er bevidste, kan mønstrene ændres over tid. Inkluder barnet og giv det et tilhørsforhold.
Vis respekt i konflikter, håndter dine egne følelser på en tryg måde og tal positivt om andre. Undgå nedsættende udtalelser og fjendtlige holdninger. Drop negative og nedladende kommentarer om mennesker, du ser på gaden, på tv og i sociale medier.
Det er egentlig ret enkelt at etablere et miljø med varme og respekt, som skaber børn med samme grundholdning. Og bevar troen.
Når du opdrager dit barn til at blive en robust, tryg og følelsesmæssigt
kompetent person, kan dit barn måske blive en leder, der viser respekt og tolerance,
er et godt medmenneske, og bygger fællesskaber, hvor alle kan høre til.
Denne beretning er baseret på en virkelig historie med en anonym hovedperson. Derfor er navnene opdigtet. Der er ikke tale om et klassisk journalistisk interview, men en fortælling bearbejdet af en journalist.
Denne artikel er publiceret første gang hos Klikk.no, som også er en del af Story House Egmont. Dette er en oversat og redigeret version.
