Gravid og fortvivlet: Hvorfor er det altid svigerdøtrenes skyld?

Spørgsmål om dårlig kontakt til svigermor

Jeg læser tit om familieliv i din brevkasse, og der er et bestemt emne, som jeg bare ikke forstår: I de breve, der omhandler en svigermors forhold til sin egen søns og svigerdatters familie, så har svigermødrene ofte så ondt af dem selv, fordi de føler, at de ser alt for lidt til familien i forhold til svigerdatterens familie. Jeg synes tit, at man kan læse mellem linjerne, at de pådutter skylden for den dårlige kontakt på deres svigerdøtre. Det gælder manglende information under graviditeten, og senere, det manglende nærvær med sønnens familie og dermed også børnebørnene.

LÆS OGSÅ: Brevkasse: Jeg savner min søn og mit nyfødte barnebarn

De bebrejder også ofte, at svigerdøtrene er tættere på deres egne mødre, men det er der vel intet galt i? Jeg er selv tæt med min egen mor, og dette bånd er vel kun naturligt, fordi hun er min mor. Det må da således også være en søns ansvar at holde kontakten med sin mor og øvrige familie, det kan da ikke også være svigerdatterens? For ligesom kvinden informerer og holder kontakten til sin biologiske familie, så er det vel hans ansvar at holde kontakten til sin egen familie?

Jeg er ikke selv tæt med min svigermor, det er min kæreste nu heller ikke. Alligevel er det altid kun mig, hun kommunikerer med, og mig, hun klager sig til, hvis jeg/vi ikke taler nok med hende og informerer hende om f.eks. min graviditet. Her beklager hun sig også over, at jeg ikke ser hende så meget, som jeg ser min egen mor. Jeg kan bare ikke lade være med at tænke, at det da ikke er mit ansvar at holde kontakten til min mands familie, det er vel i sidste ende hans ansvar, da det er hans familie! Har jeg ikke ret i det? Hvad tænker du?

Svigerdatteren

LÆS OGSÅ: Ulykkelig farmor: Jeg savner mit lille barnebarn

Vibeke opdfordrer til at lægge ansvaret over på mændene

I starten af min karriere som brevkassebestyrer havde jeg det faktisk med at anskue svigermor/søn/svigerdatterproblematikken lidt som den svigermor, du skitserer ovenover. Jeg syntes nemlig også, at det var tarveligt, når svigerdatteren nærmest byggede rede med sin biologiske familie, alt imens svigerfamilien på mandens side blev holdt ud i strakt arm. Jeg bebrejdede kort sagt svigerdøtrene, at de holdt deres svigerfamilie udenfor.

Nu er det en menneskeret at tage fejl, så længe vi tør indrømme det og således blive klogere. Og jo, jeg tog fejl, for du har jo fuldstændig ret i, at en søn dybest set har ansvaret for den sociale kontakt til sin egen familie, det kan ikke også være svigerdatterens. Sådan har kutymen dog bare været i mange familier op gennem årene. Det lå i luften, at det udelukkende var kvinder, der stod for at opretholde det ofte store arbejde med at pleje de sociale relationer til begge sider af familien. Det er der mange kvinder, der ikke længere magter, fordi de i dag har fuldtidsjobs, børn og andre sociale relationer, de skal passe, og det, synes jeg egentlig, er fair nok. Her må deres mænd derfor se at komme på banen og tage ansvar.

LÆS OGSÅ: Frustreret mor: Min søn er ved at smadre vores sammenbragte familie

Når det er sagt, så har jeg dog også ondt af alle de svigermødre på sønnernes side, der ser for lidt til deres børn og børnebørn. Jeg kan kun opfordre til dels at opdrage sønnerne bedre, dels at presse på hos deres nu voksne sønner, for at de også kan få lov til at have et tæt forhold til hans familie. Her vil jeg så også tilføje, at svigerdøtrene må være lydhøre og villige til at lukke svigerfamilien lige så meget ind i varmen, som de gør med deres egen familie. Det er nemlig desværre ikke altid, at det sker. Så der skal altså arbejdes konstruktivt fra begge sider.