Debat: Karrieremor eller hjemmegående - hvad er lykken?
Debat: Mediebilledet flyder over med veluddannede kvinder, der dropper karrieren for at passe børn. Men bliver man lykkelig af at vinke farvel til job og – synes nogen – 40 års kamp for ligestilling? En karrieremor og en hausfrau herunder er helt uenige – hør hvorfor.
Hjemmegående husmor eller travlt karriere-kvinde? To familier tager den del op til debat. Læs, hvorfor de har valgt, som de har.
Ville du gå hjemme, hvis du kunne?
21% Ja! Børn har bedst af at være sammen med deres forældre. 63% Nej, men jeg drømmer om at gå på deltid, så mine børn får kortere dage i institution. 1% Aldrig! Men deres far skal være velkommen til at droppe jobbet. 12% Niks. Børn har godt af at komme i institution, hvor de får venner og lærer en masse, som vi forældre ikke kan give dem.
Kilde: 2.100 stemmer på voresbørn.dk
Klik på billederne herunder, og hør familiernes debat om, hvorfor de har valgt karrieren enten til eller fra.
Margrethe Brun Hansen, børnepsykolog og forfatter.
Hvordan oplever et barn at blive afleveret i vuggestue? En etårig er hjælpeløs, kan ikke gå, tale eller selv tilfredsstille basale behov for blandt andet omsorg, nærvær og kontakt.
Barnet oplever, at ‘dem, der kender og forstår mig, forsvinder, og jeg er overladt til andre’. Det er et stort tab for barnet. Jeg så gerne, at børn var halvandet til to år, inden de startede i vuggestue.
Hvilke konsekvenser har mange timer i institution? Det afhænger af, hvordan vuggestuen eller dagplejen fungerer. Er der en varm, god og kærlig kultur, fagligt kompetente pædagoger og én eller to faste kontaktpersoner, som barnet er tryg ved, lider det ikke men.
Der er mange gode institutioner i Danmark, men der er også mange, hvor man fornemmer mangel på ledelse, ringe arbejdsglæde og negativ stemning. Det er en katastrofe for et lille barn at lande sådan et sted.
Kan man være gode forældre, selv om man arbejder meget? Ja. Om forældrene arbejder meget eller lidt, har intet med forældreskabet at gøre.
Vi må bare aldrig glemme, at forældrene er de vigtigste voksne i et lille barns liv – det at være sammen med far og mor kan selv ikke en god pædagog erstatte.
gallery4billeder
“En forhindring for kvinder”
Hanne Dam, journalist, forfatter og modtager af Cavlingprisen for sin journalistik om kønspolitik.
Hvad betyder det, at kvinder dropper jobbet? De spilder ikke bare samfundets investering i deres uddannelse, de opbygger også en forhindring for kvinder som køn.
Har en arbejdsgiver valget, er han tilbøjelig til at investere i manden, det sikre kort. Det betyder noget kvindepolitisk, hvor der stadig er meget at kæmpe for, eksempelvis ligeløn. Og individuelt, fordi kvinden mister pension.
Er det ikke okay, hvis det er frivilligt? I det øjeblik kvinden lader sig forsørge, sender hun et signal om, at manden ikke behøver at tage sin del hjemme. Det skaber ulighed.
Det er uklogt ikke at tænke på egne muligheder fremover. Når man har små børn, er man i sin biologi og vil gøre alt for de små. Det er smukt, men det er ikke smukt ikke at ville dele med faren.
Bliver barnets behov overset i ligestillingens navn? Måske. Men frem for at putte sig med egne børn derhjemme burde flere kæmpe politisk målrettet for en højere kvalitet i daginstitutionerne.
Det er en skændsel, at de fysiske rammer og normeringerne – og dermed omsorgen for vores småbørn – ikke er bedre.
gallery4billeder
“Kvinder bør bidrage til samfundsøkonomien”
Nina Smith, professor i økonomi ved Aarhus Universitet.
Er det et problem, at kvinder bidrager mindre til velfærdsstaten? I dag er kvinderne bedst uddannede, og som samfund har vi investeret mest i dem gennem gratis uddannelse og SU.
Derfor er det dårlig udnyttelse af samfundets resurser, når højtuddannede kvinder bruger mange år derhjemme og ikke udnytter deres talent.
Hvorfor ikke investere i velfungerende børn? Der er, så vidt jeg ved, intet forskningsmæssigt belæg for, at børn, der passes hjemme, klarer sig bedre end børn, der passes i gode daginstitutioner.
Forskningen siger, at veluddannede forældre, også dem, som gør karriere, bruger mest tid på deres børn. Så jeg er skeptisk i forhold til betydningen for børnene.
Er det ikke familiens eget valg?
Samfundsøkonomisk er det et problem, fordi disse familier ofte ender med at betale mindre i skat over livet.
Børnene går ikke i institution, men bruger skole, sundhedsvæsen, folkepension og så videre. Så bliver man formentlig nettomodtager fra det offentlige, selv om man er resursestærk.
gallery4billeder
“Vi bliver bestukket til at aflevere vores børn”
Lisbet Røge Jensen, formand for småbørnsfamilieforeningen Samfo.
Skal der være mulighed for at passe børn hjemme? Ja, for der skal være økonomisk ligestilling. I øjeblikket bliver vi bestukket med økonomiske tilskud til at aflevere vores børn, mens der ikke er tilskud til at passe børnene selv.
Den politiske dagsorden bagved er, at så mange som muligt skal ud og arbejde, så de kan betale så meget som muligt i skat. Det er statens interesser over den enkelte families frihed til at vælge.
Skader det feminismen, at vi begynder at gå hjemme? Nej, det har ikke noget med kvindekamp at gøre, at vi vil have et frit valg. Den gammeldags feminisme har bildt os ind, at det har værdi at frigøre sig fra familien.
Men vi er mange kvinder, der instinktivt føler, at det er forkert at aflevere vores etårige i vuggestue.
Skal veluddannede kvinder ikke bidrage til velfærdssamfundet? Hvad så med børnene, hvilke krav har de? Hvilke krav har familien? Konkret kan vi se, at mange familier reagerer på kravet om, at vi skal kunne klare to karrierejob og livet med småbørn samtidig.
Det giver stress, og det er ikke det hensigtsmæssigt for samfundet.
Janni: Jeg er hjemmegående
Anne-Kathrine: Jeg dyrker min karriere
