Fakta om babygråd
Foto: Nima Stock Du kan slet ikke lade være med at reagere på babygråd, for vi er alle født med evnen til at reagere på lyden af et ulykkeligt barn.

Fakta om babygråd

Derfor er babygråd fantastisk

Babygråd kan være både verdens mest irriterende lyd og dybt hjerteskærende, men hyl fra baby vækker også dit omsorgsgen og får dig til at præstere hurtigt og præcist, viser forskning.

Naboen har fået et kolikbarn. Jeg kan ikke holde ud at være i min lejlighed. 

Sådan lød en opdatering i mit facebooknetværk forleden. Lyden af barnegråd er ofte en heftig affære, der sætter godt gang i vores reaktioner. Fra hjertebanken, svedige hænder til et manisk fokus på bare at få stoppet gråden her og nu. Det er mildest talt en lyd, mange af os har svært ved at ignorere, og det er der en rigtig god grund til. 

Nye målinger, dybt inde i hjernestammen på mennesker, der endnu ikke er blevet forældre, har vist, at hjernen registrerer babylyde – herunder pludren, gråd og grin – på et splitsekund. Det betyder, at vi instinktivt er født med evnen til at reagere på babylyde, selv før forældreskabet. 

LÆS OGSÅ: Trodsalder: Gråden afslører dit barns hysterianfald

– Gråd gør, at babyer overlever, og dermed at vi som art overlever. Forældre ved instinktivt, at det er en vigtig lyd, de skal reagere på, og jo længere tid de tilbringer med barnet, desto mere udvikler hjernen sig til at forstå barnets forskellige signaler, siger Morten L. Kringelbach, der er hjerneforsker tilknyttet Aarhus Universitet og Oxford University. 

Han står bag forsøget med babylydene, som også viste, at hjernen lynhurtigt sorterer mellem lyden af robotskabte babylyde og rigtige babylyde.

Mænd og kvinder

Men selv om vores hjerner instinktivt registrerer lyden af babygråd, spiller kultur også ind. I et italiensk forsøg målte forskere hjerneaktiviteten hos ni mænd og ni kvinder, mens de blev udsat for lyden af en grædende baby. Mens mændenes hjerneaktivitet her forblev den samme, ændredes kvindernes, da de hørte babyen. – I traditionelle lande, hvor manden ikke har meget med børnene at gøre, har hjernen heller ikke ændret sig til at opfange barnets signaler, siger Morten L. Kringelbach. Han fortæller, at han selv stod for den natlige pleje af børnene, da de var små. For efter barnets grædetur havde han let ved at falde i søvn, mens hans kone forblev lysvågen – selv med ørepropperne dybt begravet i ørerne. 

Gråd gør os hurtigere 

For et par år siden undersøgte Morten L. Kringelbach, hvordan vi præsterer, når vi bliver udsat for barnegråd, og svaret var ganske overraskende. Mens man som mor til – sommetider – skrigende børn kan frygte, at man mister forstanden og evnen til at gøre noget som helst i perioder med heftig gråd, var konklusionen en ganske anden.– Vi fandt ud af, at barnegråd øger vores reaktioner, så vi bliver både hurtigere og mere præcise, når vi skal præstere, siger Morten L. Kringelbach. Så måske var det en ide at lytte til lidt babygråd, inden du skal til eksamen eller løbe en tur? Ifølge Morten L. Kringelbach sætter lyden af gråd gang i samme umiddelbare kropslige reaktioner, som når vi ser en farlig slange i skoven.– Hjernen reagerer med det samme på lyden og sender automatisk signaler til kroppen, der uden at vide, hvad der er på færde, sætter alarmberedskabet i gang, siger han, og henviser blandt andet til det adrenalinchok, der farer igennem kroppen, når barnet vågner skrigende op, og man har forvildet sig alt for langt væk hjemmefra med barnevognen. LÆS OGSÅ: Gråd: Derfor vil baby bæres i dine armeOg faktisk er babygråd smartere endnu. For gråden er så at sige skabt til at vække vores omsorgsgen. Nogle forskere mener, at lyden af en babys gråd får vores hjerner til at udskille oxytocin, som er vigtigt, når vi danner sociale relationer. Vi udskiller også hormonet, når vi ammer eller er forelskede, og derfor får gråden os til at tage os kærligt af barnet. 

Aldrig græde uden trøst

En ting er sikkert, og det er, at alle børn græder. Basalt set er det barnets eneste kommunikative redskab til at fortælle omverdenen, at det har et behov, der ikke bliver dækket, fortæller sundhedsplejerske Helen Lyng Hansen, der dagligt driver netsundhedsplerske.dk og har skrevet bogen Helens bog om gråd og trøst. Hun understreger, at det aldrig er o.k. ikke at reagere på barnets gråd og ignorere et grædende barn. Uanset alder og årsag. Det sker heldigvis sjældent, men små børn, der gennem længere tid ikke møder en reaktion på deres gråd fra de personer, der skal omfavne og trøste dem, kan få alvorlige skader i hjernen, fortæller hun. – Sommetider kan børn reagere med et voldsomt anfald af fortvivlelse og gråd over noget, der i vores øjne er en bagatel. Som voksne skal vi forstå, at det er barnets hjernemæssige umodenhed, der skaber sådan en reaktion. Som hvis man begår den store dumhed at give en blå kop, mens barnet hellere ville have haft den røde. Uanset hvad skal vi som forældre altid rumme barnets følelser og trøste det.

Jeg vil have chokolade

Det betyder dog ikke, at det lidt større barn skal trøstes og have sin vilje, fordi han sætter i gråd, hver gang man er i supermarkedet, og han plager om at få noget chokolade. Her skelner man mellem de såkaldte kontrollerede anfald, som kommer, fordi barnet bevidst vil opnå noget, og reel gråd, forklarer Helen Lyng Hansen.

– Vi taler om børn mellem fire og seks år, der har lært, at hvis jeg bliver ved længe nok, så får jeg min vilje, siger hun.

Lyder barnets gråd forskelligt afhængig af, om han er træt, sulten, gennemgår et tigerspring, skal have skiftet ble eller noget helt femte? Det er ifølge Helen Lyng Hansen en myte, at vi kan høre forskel på gråden, og det er synd for dem, der tror, at de er dårlige forældre, fordi de ikke kan. 

– Børn kan ikke gennem gråden fortælle præcist, hvad de har behov for, og man kan altså ikke alene på lyden vide, hvorfor barnet græder, siger hun. 

Men uanset årsagen til gråd så er det hårdt at leve med i længden. Tilbage til facebookkontakten med koliknaboen. Et par dage senere skrev hun en ny opdatering: 

Farcen med kolikbarn fortsætter. Nu skal jeg til ørelægen og have fjernet øreprop inde fra venstre øre.  

Faktaboks

Kolik

Hvis barnet græder mere end tre timer i døgnet mindst tre dage om ugen i mere end tre uger, så kalder man det kolik.

Kolik er en udelukkelsesdiagnose. Man skal derfor sikre sig, at barnet ikke har smerter fra nakke, skulder eller ryg, samt at barnet ikke lider af overfølsomhed for komælksprotein og lignende.

Den nyeste forskning tyder på, at børn med kolik græder, fordi deres nervesystem er umodent, hvilket gør dem mere utrøstelige. De har sværere ved at falde til ro, når de bliver taget op, og de er sværere at trøste. Samtidig bliver de let overstimulerede, hvilket forstærker deres gråd.

Kilde: Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske og forfatter.

Se, hvad vi ellers skriver om: Kolik, Psykologi, Børnesygdomme og Baby