Giv et blad i julegave. Eller forkæl dig selv med en skøn julegave. Priser fra 149 kr.

Mad
Bliv klogere på hvorfor junior er lidt kræsen. Foto: Istockphoto

Madvaner: Derfor er dit barn kræsent

Hvad der ryger ned – og især IKKE ryger ned – i dit barns mave, er ofte kilde til svære hovedbrud. Til tider skovler junior ind, mens du andre gange knap kan lokke et par majskorn i ham. Hvordan støtter du bedst dit barn, så han spiser nok – og nok af det rigtige? Vi tager dig med bag om børns madvaner.

Har du også en minimand eller –dame derhjemme, som du har en anelse svært ved at håndtere, når det gælder madvaner?

Tag en dyb indånding, og slip for et øjeblik bekymringerne om vitaminer, energi og portionsstørrelser. Så længe dit barn vokser og har det godt, er det nemlig tegn på, at hun får, præcis hvad hun har brug for.

Sådan lyder meldingen fra læge Christian Mølgaard, som er lektor ved institut for Human Ernæring ved Københavns Universitet.

Klik her, se hvilken madtype dit barn er, og få gode råd

“Hvis dit barn ellers er raskt og friskt, har barnet en appetit, der er afstemt med kroppens behov,” fastslår han. Når dit barn nægter at spise dette eller hint, kan det handle om tre ting: Enten er barnet ikke sultent, kan ikke lide den pågældende fødevare – eller også føler det sig presset af dine forventninger til, hvor meget og hvad der skal indenbords.

Appetitten svinger

Både tumlingers, børnehavebørns og skolebørns appetit svinger, alt efter om barnet befinder sig i en periode, hvor det vokser meget og skal danne muskelvæv.

Appetitten kan desuden være mindre om vinteren og større om foråret, når barnet opholder sig meget ude. Desuden falder appetitten selvfølgelig, når dit barn er sygt.

Som udgangspunkt behøver du ikke at gå til af bekymring, hvis dit barn i en uges tid spiser halvt så meget, som hun plejer.

LÆS OGSÅ: Sund grød til hele familien

Spørg gerne i vuggestuen, børnehaven eller skolen, hvor meget dit barn spiser i løbet af dagen.

Se på dit barn

“Måske guffer barnet en masse i sig til frokost, og så ryger der ikke det store ned om aftenen,” siger Christian Mølgaard, der dog råder dig til at reagere, hvis den ringe appetit fortsætter, eller noget forekommer dig mærkværdigt, for eksempel at barnet i længere tid spiser lidt eller påfaldende ensformigt.

“Er du urolig, så få det undersøgt. Hvis dit barn ikke trives, er inaktivt, blegt, træt eller på anden måde virker, som om det har det dårligt eller ikke vokser i længden, så søg hjælp.”

LÆS OGSÅ: Opskrifter – bag nemt et brød

Det samme gælder, hvis dit barn bliver tyndere.

“Men se også på dig selv og jeres gener i familien. Er I alle tynde, kan det være den naturlige forklaring,” siger Christian Mølgaard.

Regulerer sig selv

I normale tilfælde regulerer dit barns sult altså sig selv. Så nød ikke – du er ikke en bedre mor, hvis du lige får en portion eller tre skefulde ekstra i din pode.“Til gengæld er det dit ansvar at servere sund mad og rydde køleskabet for alt det usunde. Så vil dit barn spise det, der er, når hun er sulten, og stoppe med at spise, når hun er mæt,” fastslår Christian Mølgaard.Du behøver ikke bryde dit hoved med, om det, der ryger ned, nu også er fuldstændig afstemt med Y-tallerkenen, kostpyramiden og alverdens andre madmodeller ved hvert eneste måltid.LÆS OGSÅ: Sådan spotter du det sundeste rugbrød

Børn er kræsne fra naturens side

Børn kan være mere eller mindre kræsne fra naturens side. Mens nogle er nysgerrige efter at smage på noget nyt, er andre tilbageholdende, fortæller Helene Hausner, som er ekspert i børns smagspræferencer og ph.d. ved Københavns Universitet. Kræsenhed kan dog også handle om genkendelighed.“Nogle madvarer kan dit barn lide fra første bid. Andre bryder det sig ikke umiddelbart om. Men bliv bare ved med at tilbyde det – så lærer dit barn typisk at kunne lide smagen,” råder Helene Hausner.Vuggestuebørn skal oftest smage på noget otte-ti gange, inden de lærer at spise det, mens børnehavebørn skal smage ti-15 gange og skolebørn og voksne helt op til 15-20 gange.“I det lys er det sjovt at tænke på, at mange af os er blevet ved med at smage på eksempelvis kaffe eller vin, indtil vi kunne lide det,” eksemplificerer hun.

altDet åbne vindue

Fra dit barn fylder et år, og frem til det bliver omkring halvandet eller to, kan du udnytte det, man kalder ‘det åbne vindue’, hvor du forholdsvis nemt kan få et barn til at spise varieret.

“I den periode er barnet meget tillidsfuldt over for det, du og far tilbyder.

Så jo mere varieret mad dit barn får i ‘det åbne vindue’, jo bedre. Forskning viser, at der er sammenhæng mellem, hvad man har lært at spise i ‘det åbne vindue’, og hvad man kan lide helt op til 20-års-alderen,” forklarer Helene Hausner.

LÆS OGSÅ: Test – Hvilken type mor er du?

Pasta med ketchup-perioden

I to-fire-års-alderen topper barnets kræsenhed.

“Det er ‘pasta med ketchup-alderen’, hvor det virkelig kan være en udfordring at lære dit barn nye madvaner,” siger Helene Hausner, men understreger, at du ikke skal fortvivle helt, hvis ‘det åbne vindue’ er passé.

“Inddrag dit barn i madlavningen, tag ham med ud at handle, og giv ham en maddag, hvor det kan være med til at bestemme menuen,” anbefaler hun.

“Fortæl historier om fisken, afmystificér knoldsellerien, og vis din egen entusiasme. Børn forbinder mad med noget positivt, når de oplever nærvær og bliver inddraget i processen.”

Lad maden smage

I Danmark har vi tradition for at give vores børn mad, der ikke smager af for meget. I andre lande, for eksempel Frankrig, giver man børn mad med så kraftig smag som muligt, fra de er helt små. Det er en myte, at børn bedst kan lide den ‘tamme’, smagsforladte mad, forklarer Helene Hausner. Derimod kan det, især for mindre børn, være svært at få grønsager ned.“Små børn foretrækker det søde og det med højt kalorieindhold. Grønsager er bitre og kaloriefattige.Men du kan gøre dem spændende ved at putte dem i små, festlige skåle. Servér dem rå, eller blanchér frem for at koge – børn foretrækker, at det knaser.” Desuden kan du ‘snyde’ ved for eksempel at blande rosenkål med bacon.“Men bland generelt ikke madvarer sammen. Børn har godt af at se, hvad de spiser, og bryder sig sjældent om, at ting er blandet for meget sammen.”LÆS OGSÅ: Test af leverpostej

3 genveje til behagelige måltider

Undgå at være betjentDet er surt at ende som politibetjent ved spisebordet, og dit barn kan ikke rumme at blive rettet på hele tiden. Vælg derfor én ting hver uge, som du kommenterer, og lad resten ligge. For eksempel kan det handle om, at I spiser det grønne – og så ser I stort på, at junior taler med mad i munden og konstant spilder på trøjen. Ugen efter vælger du et nyt fokus.Ret handlingerne – ikke barnetKommunikér, så dit barn ikke føler sig forkert – det giver dårligt selvværd. Sig ikke ‘din lille gris!’, men ‘hov, du spilder på bordet!’. Sig heller ikke ‘du taler jo hele tiden’, men ‘jeg vil ikke have, at du afbryder’. Kommer du til at kritisere, så vend tilbage, og sig ‘undskyld, jeg mente selvfølgelig ikke, at du er en lille gris. Det var en dum ting at sige’.Respektér et nejLad det være okay, at dit barn siger nej til at smage på visse fødevarer. Når du ikke presser, respekterer du barnets nej og lærer hende, at det er fint at mærke og udtrykke sine grænser. Nysgerrigheden efter at smage kommer sikkert, når resten af familien viser entusiasme for lækkerierne.

Klik her, se hvilken madtype dit barn er, og få gode råd

Se, hvad vi ellers skriver om: Kræsen og Børns sundhed