Dialogisk læsning: Sådan gør du læsning til leg
Foto: Getty Images Få tips til dialogisk læsning her.

Dialogisk læsning: Sådan gør du læsning til leg

Mange børn er vant til at skulle tie stille, når de voksne læser højt, men de lærer meget mere af at tale om det, de hører. Journalist og mor til tre, Sine Gerstenberg, forsøger at knække læsekoden med dialogisk læsning.

Min mor er pædagog, og min far er nørd. Jeg er vokset op i et hjem, hvor læsning var lige så vigtigt (eller endnu vigtigere) end motion og sund mad. Det var dengang i 80’erne, hvor fjernsynet var langt mindre fristende, dagene var mindre tætpakkede med information, og anledningen til at fordybe sig med en bog – alene eller i skødet på en forælder – kom utvungent og lystfyldt til mig.

Men så blev jeg voksen og mor til tre børn inden for fem år. Selvom jeg hele mit ungdomsliv arbejdede i en boghandel, tog en kandidatgrad i litteraturvidenskab og listede bøger ind i mit personlige liv, hver gang jeg kunne, blev læsningen ikke prioriteret i samme grad, da jeg pludselig kunne skrive småbørnsmor på cv’et.

Jeg opdagede nemlig, ligesom mange andre forældre, hvor mange konkurrenter der er til min og børnenes koncentration i dag. Den Store Bagedyst lørdag aften, legeaftalen mandag, ballet lørdag og fodbold hver tirsdag og torsdag. Og ipad (deres) og telefonen (min). Lige pludselig virkede læsning som noget, vi skulle finde tid til og ikke noget, vi bare gjorde.

Gør læsning til en samtalestarter

Men hvorfor er det blevet så uoverskueligt at finde tid til læsningen, og hvorfor kan begrebet i sig selv, dialogisk læsning, lyde som en ordentlig mundfuld? Måske fordi det lyder som noget, du skal være pædagog eller lærer for at kunne finde ud af – og fordi læsning i dag kan virke som endnu en opgave, vi skal klare.

Men dialogisk læsning er langt mere enkelt, end det lyder. Det handler om at have en dialog med det barn, du læser højt for, sideløbende med at du læser højt. Altså det børn ofte gør helt automatisk, når du læser med dem: afbryder for at tale om det, som de hører.

– Dialogisk læsning er en måde at opleve sproget med kroppen og sanserne, så barnet ikke bare skal være til stede med hjernen, men med hele sit selv, forklarer Lotte Salling, der er psykomotorisk terapeut, og som har arbejdet med dialogisk læsning i 20 år.

Det var, da hun selv begyndte at skrive bøger, at hun opdagede, hvor effektfuld og ukompliceret metoden er, når det kommer til at fremme børns sproglige udvikling.

– Det er et helt genialt redskab særligt til små børn, men også til fremmedsprogede børn, og børn der har svært ved at lære at læse. Du bruger nemlig mimik og fagter til at vise historien. Og børn får lov til at prøve ordene på kroppen og med sanserne, hvis du spørger undervejs, hvordan et farligt dyr ser ud, eller ordet “rund” forklares ved, at de finder ting i rummet, der er runde, fortæller hun. 

Læs også: Hjælp dit barn med faglige udfordringer

Litteratur udvider vores verden

Men i dag, hvor der er så mange tilbud i form af digital læring og sportsaktiviteter, kan det måske virke som lidt meget, at vi også skal prioritere fælleslæsningen. Hvorfor er litteratur så vigtig for børn?

– Litteratur kan udvide børns erfaring med verden og deres ordforråd. Når du læser for børn, møder de ord, udtryk og emner, de ellers ikke ville bruge i daglig tale, forklarer Lotte Salling, der mener, at læsning ikke bare gør noget godt for børns sprog, men også for deres følelsesliv.

– Hvis en bog fokuserer på svære emner som sorg, mobning eller nye søskende i familien, så kan børnene bearbejde og kapere deres personlige oplevelser gennem historien i bogen, siger Lotte Salling.

Men har en film ikke samme effekt? Nej, vurderer eksperten. Dialogisk læsning stimulerer nemlig børnenes associationsrækker, og der er bedre tid til at forstå de enkelte passager. I læsningen kan børnene skabe deres egne indre billeder, samtidig med at de danner erfaringer med ord og sammenhænge ved at bruge kroppen som udtryksform.

– Dialogisk læsning adskiller sig fra højtlæsning, fordi vi prioriterer afbrydelserne og pauserne i læsningen. Du lader børnene være aktive sproglige deltagere, fordi vi i denne form for læsning kredser om et emne eller et nyt ordforråd, forklarer Lotte Salling og uddyber:

– Ved højtlæsning siger børn ikke automatisk noget, og vi har måske vænnet os til at tysse på børnene, når der bliver læst. Der er ikke plads til samtalen. I den dialogiske læsning prøver børnene ordene selv, de lærer måske en remse udenad, eller vi spørger til noget på siden.

Udviklingspsykologen Whitehurst, der udviklede metoden, sammenlignede sprog med at spille klaver. Du kan ikke lære det ved at se andre spille. Du skal selv have fingre i tangenterne. 

Træning til dig og dine børn

Har du svært ved at komme i gang med læsningen med dit barn, så start med at læse selv. Carina Fast har skrevet den glimrende bog “Læs med dit barn” (KLIM), der ikke kun vækker din lyst til at sætte tid af til læsningen, men også giver dig konkrete redskaber at arbejde videre med.

Samtidig kobler hun læsning og skrivning, så du også bliver rustet til overgangene fra tumlingelæsning til at stimulere din skolebørn i læse- og skrivelektier. Lotte Salling har udgivet en lang række bøger, og to, der er gode til børn i indskolingen: “Tal Atlet” og “Alfabet Atlet” (Carlsen), hvor børnene lærer bogstaver og tal med hele kroppen.

Derudover er dialogisk læsning en af de bedste fælleskabsøvelser, du kan forære dit barn, forklarer eksperten.

– Når vi inddrager børn i læsningen og vækker deres opmærksomhed, gør vi dem også til en del af et fælleskab. Deres hjerner er ikke modnet til at deltage længe i noget, de ikke selv er aktivt deltagende i. De skal holdes vågne i hovedet, og derfor er det dig som voksen, der skal vække deres begejstring, nysgerrighed og motivation for læsning. Når vi er entusiastiske, kigger på dem og inddrager dem, aktiveres spejlneuronerne i deres hjerner, og de kopierer vores reaktioner, forklarer hun.

Og det er netop den spejling, der gør, at du kan skabe en større intimitetsfølelse med dine unger – også i en stresset hverdag. Børn skaber nemlig en større tilknytning til de voksne, der viser interesse for børnene og vil tale med dem ikke bare til dem.

– Det er det samme, som vi selv oplever til en koncert, hvor vi må synge med, eller til et foredrag, hvor vi bliver spurgt til vores egen oplevelse. Det skaber fællesskab, siger Lotte Salling. Den oplevelse bekræfter psykolog og familieterapeut Julie Aasbjerg Andersen.

– Der er fire planer, der bliver stimuleret i den dialogiske læsning. Det første niveau er den umiddelbare sproglige udvikling, andet niveau stimuleres af kropskontaken. Her sker der en udløsning af lykkehormonet oxytocin, når du sidder tæt sammen barn og voksen og læser. Vi opnår en virkning, der minder om det, der sker, når et barn ammer hos sin mor, eller den nyfødte baby kommer op på maven, forklarer hun.

Tredje niveau er det fællesskabsfremmende, der er i at lave noget sammen som en flok i en familie i stedet for at gemme sig bag hver sin skærm. Og endelig er der det fjerde måske væsentligste niveau, nemlig styrkelsen af selvværdet.

– Når et barn oplever, at vi interesserer os for en bog eller et emne, der også fanger dem, træner det deres empati, og de får understøttet deres selvværd. Det er intet værre for et barn end at blive ignoreret, og omvendt er der ikke noget mere opbyggende for et lille væsen, end at mærke det bliver set, hørt og mødt i øjenhøjde, siger Julie Aasbjerg Andersen.

Læs også: Anerkendende opdragelse: En uge uden ris, ros og trusler

Kom godt i gang

Men hvordan kommer vi så i gang? Det spørgsmål bliver Lotte Salling ofte mødt med. Mange voksne siger nemlig, at de gerne vil læse for børnene, men at børnene ikke gider. Og hvis der så oveni er søskende i forskellige aldre i familien, bliver det yderligere kompliceret.

– Start med at gå på biblioteket eller i en boghandel, og lad børnene være med til at vælge, hvad der kunne være sjovt at læse, råder Lotte Salling.

– Lav en særligt hyggelig stund omkring læsningen, der ikke nødvendigvis ligger om aftenen, når alle er trætte. Hvis der er flere børn, må du godt trække bogvalget op på den stores niveau, for de små skal nok følge med. Og så er det vigtigt, at I er væk fra fjernsyn og computer, og at I sidder tæt på hinanden.

Lotte Salling råder forældre til at give slip på ideen om, at vi skal læse alt, hvad der står på siderne. Hvis børnene gerne vil bladre i bogen, så følg med, og lad dem styre lidt. Jeg tager rådene til mig og tester dem på min Ella, der er næsten fem år.

Hun fanger princippet omgående og er vild med at snakke om bændelorme og fugleedderkopper, samtidig med at vi læser om dem. Så hvorfor har det været så svært for os at bruge tid på at læse? – Voksne mennesker bliver jo også selv lidt dovne. Mange af os er så afhængige af skærme, der ikke kræver noget den anden vej, siger Lotte Salling.

Men ifølge eksperten kunne vi gøre en kæmpe forskel med blot en mindre daglig indsats.

– Tag 15-20 minutter ud hver dag – eller en halv time fire-fem gange om ugen, hvor I sætter jer i en sofa eller seng og krøller jer sammen for at læse eller snakke dagen igennem. Start i det små, så kan I altid forlænge tidsrummet eller læseindholdet med tiden. Det er ændringen af vaner, der er svær. Vi skal ikke skabe flere opgaver. Vi skal bare have børn til at forelske sig i bøgerne – det er det vigtigste, siger eksperten. Prøv selv… Herhjemme har jeg nu tre børn, der er ret så nyforelskede. 

5 tips til dialogisk læsning

  • Læs bøger, der både fanger børn og voksne. Hvis børnene ikke er nysgerrige, eller de voksne keder sig, smitter det af på hele oplevelsen.
  • Start i det små med at ændre vanerne. Læg ud med ti minutters læsning og samtale, når I er oplagte. Øv jer evt. i weekenden, hvor der er god tid.
  • Begynd tidligt. Børn har glæde af bøger, fra de kan fokusere på dem og pege i dem. Kickstart den sproglige udvikling med rim og remser.
  • Drop reglerne. Lad børnene bladre i bogen, lad dem gætte, hvad den handler om, og lad dem kommentere på handlingen, mens I læser.
  • Tal om nye ord og begreber, I støder på undervejs. Aktiver børnenes sanser ved at lade dem vise, hvordan et ord ser ud (at være sur, glad eller ked af det), eller ved at finde ordet i rummet (farven gul, formen rund, noget, der er højt eller lavt).

Gode bøger du kan læse med børnene:

  • "Verdens 100 klammeste dyr" af Sebastian Klein, Carlsen
  • "Tænd fantasien" af Imran Rashid og Kristina May Pries, People's Press
  • "Wtf er det?" af Maria Jarjis, Politikens Forlag
Se, hvad vi ellers skriver om: Børnepsykologi, Børnebøger og Udvikling