Havde du spurgt Pernille Mølgaard Andersen for fem år siden, havde hun næppe forestillet sig det.

At hun i dag, som 55-årig akademiker med mere end 20 års erfaring som museumsinspektør, ville være aktiv i Marinehjemmeværnet – med skydeprøve, førstehjælpsbevis og en ambition om at blive gummibådsfører.

Men alligevel besluttede hun, med et skub fra en veninde som allerede var medlem, at hun også ville melde sig til.

– Udover at min veninde selv var meget begejstret, har det helt klart også noget at gøre med den situation, verden er i, og som privatperson kunne jeg godt tænke mig at være en del af systemet, så jeg kan tage vare på mig selv og andre, siger Pernille Mølgaard Andersen, som med sin indmelding blev en del af en tendens blandt danske kvinder, som Hjemmeværnet har bidt mærke i.

LÆS OGSÅ

Julia Lahme får negative beskeder om sit tøj – det har fået hende til at tage et valg

Med alderen har livstilsekspert Julia Lahme indset, at hun er nødt til at tage sin plads, og det gør hun blandt andet gennem sin påklædning. Det fører også negative kommentarer med sig, og det har fået hende til at indse en vigtig ting.

I en tid præget af international uro, krig og øget fokus på beredskab og sikkerhed, vælger stadig flere kvinder nemlig at tage del i forsvaret af Danmark – ikke som soldater i fuld uniform, men som frivillige i Hjemmeværnet. 

I 2023 meldte 188 kvinder sig som nye frivillige i Hjemmeværnet, og i 2024 lå tallet på 286 – og tallet forventes at tage et yderligere spring i 2025.

For Pernille Mølgaard Andersen giver Marinehjemmeværnet hende mulighed for at bidrage – men ud fra sit eget udgangspunkt, som indebærer børn og familieliv.

– Personligt har jeg fravalgt muligheden for at blive internationalt udstationeret. Det kan man vælge, og man kan selvfølgelig ændre det valg, hvis man vil. Men jeg har to store børn, så jeg har ikke villet sætte mig selv direkte i frontlinjen, men jeg vil rigtig gerne være med til at sikre, at vi fx kan opholde elektricitet eller sejlads, og så samarbejder vi med andre organisationer indenfor redningsvæsnet og hjælper dem.

– Og jeg elsker havet, så derfor gav Marinehjemmeværnet mening for mig. Og jeg har lært så meget. Vi laver både overvågningsopgaver og bliver også bekendt med at udføre mand-over-bord-øvelser, redningsaktioner fra helikopter og brandøvelser, nævner Pernille Mølgaard Andersen som nogle få af de mange ting, der bliver trænet, når de tager ud på vandet hver fjortende dag.

Personlig udvikling

Udover at udvikle kompetencer, der kan komme andre til gavn, giver marinehjemmeværnet også Pernille Mølgaard Andersen mulighed for at udfordre sig selv på det personlige plan.

– Det er en øvelse i at blive stærk i konkrete færdigheder, samtidig med at samarbejdet med de andre skal fungere. Det hele skal være på plads, for at vi kan lave vores arbejde ordentligt. Den kombination giver noget rigtig stærkt til ens egen personlige udvikling også.

Og så er sammenholdet med de andre frivillige en kæmpe bonus for Pernille Mølgaard Andersen.

– Det er mennesker, som er så skønne at arbejde sammen med. Og jeg synes, det er så dejligt, at man finder alle typer af mennesker i Hjemmeværnet. Det er mænd og kvinder, det er unge og gamle. Det er folk med håndværksmæssig baggrund, og det er folk med akademisk baggrund. Det er et bredt udsnit af den danske befolkning.

Selv kommer Pernille Mølgaard Andersen fra den akademiske verden, og hun oplever, at Hjemmeværnet fungerer som en god afveksling fra den verden.

LÆS OGSÅ

Tini på 60 fik uventet besked fra sit træningshold: ”Jeg var åbenbart blevet for gammel til at være med”

Stylist Tini Owild er meget seriøs omkring sin løbetræning, som hun dyrker fire gange ugentligt i en træningsforening – og det har hun gjort i mange år. Men det stopper nu, for foreningen mener, at hun med sine 60 år ikke længere skal være på sit hold. ”Jeg synes, det er respektløst og diskriminerende,” siger hun.

– Jeg er vant til, at man hele tiden indgår i en dialog om alle opgaver. Men i Hjemmeværnet er der et hierarki, hvor der er nogen, der bestemmer, og så gør man bare tingene. Det er ikke her, man begynder at diskutere, om man synes, at det er den helt fedeste måde at gøre det på. Det ligger fast, og det er faktisk også enormt spændende at være i, synes jeg.

Lidt feminisme – men kun lidt!

I Pernille Mølgaard Andersens familie er der ingen, der på nogen måde er tilknyttet militæret eller lignende, så for hende har det ikke ligget i kortene, at hun skulle gå den vej. Men hun er glad for at kunne vise sine store børn, at man skal gøre det, der gør én glad.

- Jeg troede aldrig, jeg skulle iføre mig en uniform, for det har ingen i vores familie gjort før mig. Men vi har det sådan hjemme hos os, at man må gøre de ting, som man finder spændende, og jeg tror da nok, at min datter synes, at det er godt, at kvinder generelt gør ting, som de har lyst til. Kvinderne i vores familie har faktisk altid vægtet højt, at der skal være plads til at gøre de ting, man brænder for – og det uanset, hvilken generation, man tilhører.

Også på den lidt større klinge har det betydning for Pernille Mølgaard Andersen, at hun som kvinde tager noget ansvar, efterhånden som konflikter rundt om i verden udvikler sig.

LÆS OGSÅ

Da Cecilie Schmeichel fyldte 30, fik hun en helt særlig gave af sin bror: ”Jeg bruger den til alt”

Tidligere gik Cecilie Pilkær Schmeichel mest i sort tøj, da hun følte, at det fik hende til at se mindre ud. Men efter en stilmæssig udvikling klæder hun sig i dag i farver og skønne print, fordi det gør hende glad.

– Den måde, vi anskuer verden på herhjemme, kunne jeg godt tænke mig forblev sådan. Både med hensyn til demokrati og de værdier, vi har, som er vigtige for mig at værne om, men også når det handler om kvinders liv. Det er ikke ligefrem, fordi verdens store ledere synes, at kvinder er de mest fantastiske, og dér vil jeg gerne gøre mit for, at min datter skal leve i en verden, hvor mænd og kvinder er lige, og hvor kvinders rettigheder bliver overholdt. Det står de på begge sider af Europa og gerne vil ændre på, siger hun og fortsætter:

– Og dér kan jeg mærke, at jeg har brug for at markere, at kvinders rettigheder til at bestemme over egen krop og uddannelse er værd at værne om. Vi skal jo ikke tilbage til kødgryderne, vel? spørger hun retorisk og tilføjer grinende:

– Så ja, der er også en lille smule feminisme bag min tilmelding til Hjemmeværnet –men kun lidt!

I marinehjemmeværnet har Pernille Mølgaard Andersen også udelukkende mærket, at kvinder og deres kompetencer er i høj kurs.

– Både fra person til person og mellem mænd og kvinder kan vi forskellige ting, og det bliver italesat i Hjemmeværnet, at der er brug for alle. Men i sidste ende handler det om at have respekt for det enkelte menneske, uanset køn, og det er meget centralt blandt de frivillige. Så jeg vil virkelig råde alle til at melde sig, hvis de både vil udfordre sig selv og mærke følelsen af at være en del af noget større.