77-årige Kai gik på pension – men ét opkald fik ham tilbage i jobbet som hjemmehjælper

77-årige Kai gik på pension – men ét opkald fik ham tilbage i jobbet som hjemmehjælper

For 11 år siden gik Kai på pension – og så alligevel ikke. For en morgen ikke ret længe efter ringede telefonen! Nu har Kai i mere end 50 år arbejdet som hjemmehjælper, og det, at det virkelig betyder noget for nogen, får ham til at fortsætte.

hjemmet logo farve

Da Kai var 66, sagde han op og stoppede med at arbejde efter at have været hjemmehjælper i 41 år. 

”I må ringe, hvis det brænder på”, sagde han på vej ud ad døren. "Der gik 14 dage, så ringede de," fortæller han, og dagen efter var Kai tilbage i hjemmehjælper-kitlen i hjembyen Kjellerup. 

"Jeg havde jo sagt, at de kunne ringe – så når jeg havde sagt A, måtte jeg også sige B. Det var helt fint at komme tilbage. Der var næsten ikke nogen, der havde opdaget, at jeg havde været væk!" 

I dag er Kai Rasmussen 77 og har arbejdet som hjemmehjælper i mere end 50 år. Hans kone er syg med blandt andet sukkersyge, og hende tager han sig også af. Så nu foregår arbejdet på nedsat tid. Han træder mest til i weekender og ferier og på helligdage, og han har betinget sig, at det altid er i dagtimerne og i udgangspunktet højst tre dage om ugen. 

Det kan få ældre til at blive på arbejdsmarkedet

  • At blive spurgt af arbejdsgiveren, om man gerne vil blive, og hvad der i givet fald skal til. 
  • Fleksibilitet, både når det gælder arbejdstid, rammer og opgaver. 
  • At blive anerkendt for det, man kan, og det, man bidrager med – når man bliver sat pris på, stiger lysten til at blive. 
  • Spændende/meningsfulde opgaver. 
  • Godt kollegaskab og en kultur, hvor seniorer bliver inkluderet i fællesskabet på arbejdspladsen (uanset om de måske arbejder færre timer). 
  • At blive inddraget, når der sker ændringer, og kunne se, at ændringerne giver mening og er til at håndtere. 

Kilde: Arbejdsmarkedspolitisk konsulent hos Ældre Sagen Thomas Holberg

"Det er da sket, at det er blevet til fire," indrømmer han. Men han har ikke fortrudt et sekund, at han valgte at kombinere pensionistlivet med at blive ved med at arbejde omkring 18 timer om ugen. "Det gør mig glad at blive ved med at gøre gavn." Så enkelt siger han det. "Og jeg føler da også, at min erfaring så kommer nogen til gode."

De sendte en mand 

Det var tilbage i 1975, nærmere bestem den 15. januar klokken 6.45, at Kai ringede på en fremmed dør og mødte op som hjemmehjælper for første gang. "Jeg husker dagen, som var det i går. Jeg skulle passe to børn i hjemmet og sende den ene i skole, fordi deres mor var blevet påkørt og var kommet til skade." 

Det var lidt usædvanligt med en mandlig hjemmehjælper på det tidspunkt, og Kai har da også oplevet, at kvindelige borgere takkede nej til at få besøg af ham, uden at de havde mødt ham.

Da Kai som ung
mand begyndte som
hjemmehjælper, var
det helt andre tider.
Da Kai som ung mand begyndte som hjemmehjælper, var det helt andre tider.

"Hvis de havde lukket mig ind, så blev jeg gerne stille og roligt accepteret. Jeg har haft rigtig mange, der har været glade for, når jeg kom. Måske fordi jeg kommer med et smil, og fordi jeg ikke kommer og siger, ”du skal i bad”, men ”det er faktisk din badedag i dag, hvad siger du det til det, og kan jeg få lov til at hjælpe dig?”. Det er et tilbud, ikke en skal-situation. Det giver tryghed, fandt jeg jo ud af." 

Fire ud af fem i Kais søskendeflok har arbejdet i omsorgsbranchen, og det er måske ikke helt tilfældigt. "Vi blev opdraget til, at man skal hjælpe, hvor man kan. Min far var spejderleder og stod for en Røde Kors-genbrugsbutik i Farsø, og min mor hjalp til, når nogen skulle have gæster. Det var helt naturligt at hjælpe. 

Min kone har også været sygehjælper."

Et frisk pust udefra 

Beslutningen om at sige ja til at arbejde videre efter pensionsalderen var ikke svær at tage for Kai. "Jeg følte mig slet ikke slidt op som 66-årig og havde kun sagt op, fordi min kone var syg, og en på arbejdspladsen foreslog det. 

At have været der i 41 år var intet problem. Og jeg er lige så glad for mit arbejde i dag, som jeg var tidligere," slår Kai fast. 

Han kan godt lide, at jobbet er udfordrende, og at han skal handle på det, han møder, uanset hvad det er. Og selv om man arbejder, kan man jo godt snakke lidt samtidig, som han siger. I enkelte tilfælde siger han ja til "en halv kop kaffe". 

Kai arbejder omkring 18 timer om ugen, og han har ikke fortrudt et sekund, at han valgte at kombinere pensionistliv og job.
Kai arbejder omkring 18 timer om ugen, og han har ikke fortrudt et sekund, at han valgte at kombinere pensionistliv og job.

Jobbet giver mening for ham, og det at det virkelig betyder noget for nogen, får ham til at fortsætte. "Måske er jeg den eneste, der kommer den dag – så kan jeg være et frisk pust, der kommer udefra. Det vil jeg gerne være. Og det er dejligt, når folk sætter pris på, at man kommer." 

Man får meget tilbage. "Når en borger siger ”Tak for det, du har lavet i dag”, så har jeg fået et skulderklap, som gør mig glad. En, jeg kommer hos, siger nogle gange: ”Du har faktisk reddet min dag i dag”. At jeg har gjort den forskel og har givet personen noget vigtigt – det er da dejligt." 

Økonomien, når du arbejder som pensionist

Folkepensionens grundbeløb og pensionstillægget bliver ikke længere påvirket, hvis du arbejder, mens du får folkepension. 

Hvis du er født efter 1. januar 1954 og arbejder videre det første år efter folkepensionsalderen, er det muligt at få en "skattefri seniorpræmie"– som i 2025 er 48.555 kroner, der ikke skal betales skat af.

Du skal arbejde mindst 1.560 timer i løbet af det første år, enten som lønmodtager eller selvstændig, for at kunne få præmien. 

Det svarer til mindst 30 timer om ugen i gennemsnit hen over året. Hvis du arbejder i det andet år efter folkepensionsalderen, har du mulighed for en seniorpræmie på 28.902 skattefri kroner, hvis du arbejder mindst 1.560 timer det år. 

Læs eventuelt mere om arbejde under pension på Aeldresagen.dk

Det, han tjener ved at arbejde oven i pensionen, er ikke afgørende, siger han. "Pengene er da rare nok at have, og de giver mulighed for at køre en ekstra tur eller tage en ekstra tur med campingvognen, men det er ikke derfor, jeg gør det."

Fem års opsigelse 

Kai kan også godt lide at aflaste kollegerne ved at tage vagter, når der er tyndt besat. 

"Da jeg arbejdede på fuld tid, prøvede jeg jo selv, hvordan det var, når der manglede én, og det brændte på, for så skulle vi andre løbe det stærkere. Så jeg tænker også på, at jeg hjælper kollegerne, når jeg møder ind." 

Kai har ikke faste vagter, men bliver ringet efter, når der er brug for ham. Det kan godt være klokken 6.20 om morgenen, at telefonen og kommunen giver lyd fra sig, og så møder han cirka 20 minutter senere, for han er som regel oppe og har spist morgenmad på det tidspunkt. 

Der er selvfølgelig også mulighed for at sige nej. "De siger, at jeg skal passe på mig selv, fordi de gerne vil beholde mig," fortæller han. 

Kais chef har med et glimt i øjet sagt, at han har fem års opsigelse. 

Kai rykker ud som hjemmehjælper flere gange om ugen, og han kan lide det.
Kai rykker ud som hjemmehjælper flere gange om ugen, og han kan lide det.

"Det har jeg ikke hørt om før, og jeg kan ikke få lov til at se kontrakten. Men jeg har sendt en opsigelse på skrift nu – med udgangen af februar 2030. 

Da er jeg godt og vel 80, og jeg ved jo ikke hvordan jeg har det, men så vil jeg tro, at det er tid."

Få en god overgang til pensionslivet

Begynd dine overvejelser om pensionistlivet i god tid før folkepensions-alderen. 

Overvej, hvad der er det gode pensionistliv for dig.

Læg en plan for, hvordan du mest sandsynligt får det otium, du gerne vil – hvilke interesser og aktiviteter vil du dyrke? 

Gør dig også tanker om netværk, økonomi, sundhed, familie og bolig. 

Gå eventuelt gradvist ned i arbejdstid. 

Tag stilling til, om du gerne vil arbejde delvist, samtidig med at du får pension, hvis det er muligt. 

Kilde: Aeldresagen.dk