Som ung teenager voksede Katerina Pitzner op i et hjem, som var præget af skænderier og uvenskab mellem hendes forældre.

– Det var et frygteligt miljø derhjemme. Jeg kan huske, da min mor endelig åbnede op og fortalte mig lidt om, hvordan hun havde det. Hun havde nok gerne ville skåne mig, men da jeg var blevet 14 år, tænkte hun nok, at hun kunne fortælle lidt. Og så spurgte jeg ”hvorfor går du ikke?” lyder det fra Katerina Pitzner i podcasten ”Mit Yngre Jeg.”

Svaret fra moren lød, at hun var blevet i forholdet med Katerina Pitzners far for at skåne hende og hendes brødre.

– Jeg kan huske, at jeg sagde til hende ”Jamen mor, for vores skyld skal du gå.”

Selvom 14-årige Katerina Pitzner egentligt syntes, at en skilsmisse var det helt rigtige valg for hendes forældre, bidrog det også yderligere til hendes følelse af, at intet i livet gav mening.

LÆS OGSÅ

Katerina Pitzner: “Jeg hældte hele bordets indhold i hovedet på ham og sagde bare: Fræk Tinder-profil”

Efter en romantisk ferie endte forelskelsen brat for diamantdronningen Katerina Pitzner, da hun modtog en chokerende sms. Siden har oplevelsen lært hende en vigtig lektie, som hun var stolt af at give videre til sine døtre.

– Jeg har haft dybe, eksistentielle spørgsmål og tanker om livet, lige så længe, jeg kan huske. Hvorfor er jeg her? Hvorfor er jeg havnet i den her familie? Hvorfor er der krig? Hvorfor er folk onde mod hinanden? Og hvad er det egentlig, der foregår? Dengang havde jeg en dybfølt følelse af, at der var noget helt galt, og at intet af det havde noget med mig at gøre.

Ville væk herfra 

De mørke tanker blev ved med at vokse hos den dengang 14-årige Katerina Pitzner, og hun kunne ikke finde en vej væk fra dem, fortæller hun.

– Jeg oplevede en større og større afmagt, fordi jeg ikke fik svar på de store spørgsmål. Men jeg ved heller ikke, hvem der skulle have givet mig dem, siger hun og griner, inden hun fortsætter med alvorlig mine igen i ”Mit Yngre Jeg”.

– Jeg blev simpelthen så led og ked af at være her, og jeg fik lyst til at tage herfra. Det var meget tungt at have det sådan, for jeg var også meget analyserende og udramatisk omkring det. Så jeg sagde ikke noget til nogen som helst, for jeg orkede ikke at høre på et eller andet med, at jeg var sindssyg, eller at det skulle jeg ikke. Og jeg følte ikke, at der var nogen, der ville kunne forstå det. 

En stærk indre stemme

Inden Katerina Pitzner nåede at gøre alvor af sine dystre tanker, hørte hun en stemme i sit hoved, som blev hendes redning.

– Der kom en stemme inde i mig, der sagde ”du skal leve.” Og det var med sådan en alvor og dybde og på en måde, der gennemtrængte enhver celle i min krop. Og det var simpelthen som om, at med ét fik jeg skiftet den frekvens, jeg var. Mine tanker om at skulle herfra forsvandt fuldstændig.

– Underforstået sagde stemmen ”der er ikke noget galt med dig.” Og lige siden har jeg brugt livet på at finde ud af, hvad det betyder. Det var virkelig, virkelig mindblowing.

LÆS OGSÅ

Som ung var Sarah Grünewald truende overfor andre: ”Det var et råb om hjælp”

Sarah Grünewald husker, hvordan hun som barn var utilpasset og havde meget mørke tanker. Det kom blandt andet til udtryk ved en udadreagerende adfærd overfor hendes jævnaldrende.

I dag ved Katerina Pitzner godt, hvad hun ville have sagt til den 14-årige udgave af sig selv – eller til andre, som kæmper med lignende, svære tanker.

– Jeg ville holde hende på skuldrene og se hende meget stift ind i øjnene og sige ”jeg ved godt, at du ikke kan høre, hvad jeg siger lige nu, for det kan man ikke, når man er der, hvor du er i dine tanker. Men nu siger jeg det alligevel. Du hører til, og der er ikke noget galt med dig. Og du skal samle beviser på, at du er præcis, som du skal være. Og lad være at tro, at der er sket en fejltagelse med dig i universet. Der er ikke nogen fejltagelser. Der er ikke noget galt med dig.

LÆS OGSÅ

Flemming Møldrup savnede én ting i sin barndom – men han forsøger at give det til sin datter

Som ung kunne Flemming Møldrup gøre lige præcis, hvad der passede ham. Imens hans venner blev skubbet i gang med at tage en uddannelse, elskede han sine frie tøjler. Men en dag fik han en besked, der satte alarmklokkerne i gang inden i ham.

– I dag er det soleklart for mig, at når vi havner sådan et sted, er det, fordi vi er lost. Vi har mistet forbindelsen til vores kerne, til vores jordforbindelse. Og jeg kan tillade mig at sige det, fordi jeg selv har været der, men jeg kan se nu, at det er som en radiofrekvens man tuner ind på, og så hører man de mørke stemmer, og man begynder at tro på, at det hele er noget møg. Men der er et hav af andre stationer, og når du begynder at tune ind på dem, vil det ændre dine tanker. Det ved jeg i dag. Men det vidste jeg ikke dengang. Jeg troede jo, at mine tanker var mine egne, og at den stemme inde i mit hoved jo måtte være sand. Men det var den ikke.